Forsvarets overvejelser om at lukke Grønlands Kommando i Grønnedal for at spare en snes millioner kroner årligt handler om mere end at rationalisere driften mest muligt. Som udgangspunkt skal forsvaret ikke opretholde kaserner eller andre tjenestesteder bare for at opretholde arbejdspladser og skatteindtægter i landets udkantsområder. Men når det handler om tilstedeværelsen i Grønland, må man tillægge symbolværdien af forsvarets tilstedeværelse en anden og tungere værdi end når det handler om en kaserne i Sydsjælland eller på Bornholm.
Hvis Grønlands Kommando kun havde til opgave at koordinere forsvarets fly og skibe og tage sig af bøder til fisketrawlere på ulovligt fiskeri burde den nedlægges i morgen. Med nutidig kommunikationsteknologi kan opgaverne udmærket løses fra Søværnets Operative Kommando i Århus. Men Grønlands Kommando er også en del af den politiske infrastruktur i forholdet mellem det grønlandske landsstyre og Danmark. Samtidig er Grønlands Kommando et symbol overfor omverdenen på den betydning, som Danmark tillægger Grønland. Staten har allerede afsat tre hundrede millioner kroner til videnskabelige undersøgelser, som skal godtgøre, om Danmark og Grønland kan gøre krav undergrunden i større havområder nord for Grønland og omkring Færøerne. Men når afgørelsen om fordelingen af råstofressourcerne skal falde, kan de undersøgelser ikke stå alene. Kravene må bakkes op med synlig tilstedeværelse med både skibe, fly og en synlig myndighed på Grønland. Vi skylder altså både os selv og Grønland at betale den pris der skal til for at udfylde rollen som en af de arktiske stormagter. For det er, hvad Danmark og Grønland vitterligt er.
Processen mod lukning af Grønlands Kommando blev sat i gang af en ualmindelig klodset beslutning i Air Greenland i 2006 om uvarslet lukning af den ugentlige helikopterrute til Grønnedal. Air Greenlands beslutning var ikke bare udtryk for dårlig kundebehandling, men også politisk uforklarlig. Selskabet er tilmed ejet af Grønlands landsstyre i forening med den danske stat og det delvist danskejede SAS, og burde med den ejerkreds have udvist lidt større politisk flair. Men Air Greenlands beslutning er ikke repræsentativ for Grønlands interesse for dansk forsvars tilstedeværelse.
Der er andre muligheder end at fastholde status quo eller at nedlægge Grønlands og Færøernes kommandoer. Et af de alternativer, som Forsvarskommandoen har undersøgt, går ud på ikke at nedlægge, men flytte Grønlands Kommando til Grønlands hovedstad Nuuk, hvor forsvaret kan slippe for udgifterne til at opretholde egne forsyninger af alt fra el og varme til cornflakes og snerydning. Flytningen vil samtidig løse helikopterproblemet og vil tilmed øge forsvarets synlighed på Grønland. Ganske vist er en samling af forsvarets nordatlantiske stabe i Nuuk lidt dyrere, men selv i et økonomisk presset forsvar må man forstå, at det koster noget at være en stormagt.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
