RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. RokokoPostens 'nyheder' er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

RokokoPosten: Træ voksede ind i himlen

RokokoPosten: Jens Jensen fra Vadum blev noget forbløffet, da hans gamle egetræ pludselig spurtede deropad.

Foto: Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Det begyndte bare at vokse. Og så blev det ved. Og det bliver såmænd ved endnu.«

Landmand Jens Jensen fra Vadum i Nordjylland peger på det gamle egetræ, der har stået på familiens grund i flere generationer. Det er så højt, at kun den nederste del af kronen er synlig. Og det vokser stadig, konstaterer Jens Jensen.

»Det går hurtigt. I morgen kan man nok kun se stammen. Jeg er lidt bekymret for flytrafikken,« siger han og uddyber:

»De er jo nok ikke vant til, at der pludselig stikker et træ så højt op i luften. Så de kan jo risikere at styre lige ind i det. Det ville være værst for dem i flyvemaskinen, men jeg ville nu også blive ked af det, hvis der sker noget med træet. Det er sådan en fin, gammel eg.«

Det var Jens Jensens oldefar, Mads Jensen, der i sin tid opførte gården, som er gået i arv fra generation til generation. Allerede dengang stod træet der, men det var ikke så stort. Det ved Jens Jensen, fordi det er nævnt i oldefaderens notater, som er gået i arv sammen med gården.

»Han skriver om, hvordan de fældede mange træer, men at »det unge egetræ ved skellet« fik lov at blive stående. Så det var ungt, ligesom min oldefar var dengang, så det er nok vokset en del siden da,« siger Jens Jensen.

Hvad der har fået træet til at vokse så voldsomt og med så stor hast, ved Jens Jensen ikke.

»Næh, det skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg har mest forstand på det, der vokser tæt på jorden,« siger han og henviser til, at han primært dyrker kartofler på sine marker.

Biolog og egetræsekspert Hanne Brink Kristensen er dybt forundret over træets pludselig spurt mod himlen. Hun vil nu undersøge jordbunden, som træet vokser i, for at finde ud af, om der er noget i jorden, som kan forklare fænomenet.

»Jeg har undersøgt litteraturen, og der er ingen fortilfælde. De kolleger, jeg har talt med, tror, det er noget, jeg har fundet på,« siger hun, men understreger, at hun har været en tur i Vadum for at se træet med egne øjne.

Alligevel forstår hun godt kollegernes skepsis:

»Træerne vokser ikke ind i himlen. Sådan er det bare. Eller, det var det.«