RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. RokokoPostens 'nyheder' er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

RokokoPosten: Tiårige Clara gider ikke stemme om aftensmaden - Jeg har alligevel ingen indflydelse på resultatet

RokokoPosten: Mulighederne er afgrænsede på forhånd, og min stemme gør ingen forskel, siger Clara, der har tre søskende og dermed under 20 procents indflydelse på, hvad familien skal spise til aften.

04BKUBMR-150108-922.jpg
Foto: Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

I går eftermiddags kunne Clara Nielsen stemme på en række kandidater til dagens aftensmad: spaghetti med kødsovs, lasagne, frikadeller eller en wokret. Forældrene var sikre på, at Clara ville vælge lasagnen, men fik sig en overraskelse.

»Jeg gider ikke stemme om aftensmaden længere, for jeg har alligevel ingen indflydelse på resultatet,« siger den tiårige pige, der har tre søskende på fire, seks og otte år. Når i alt seks mennesker skal stemme om en ret, har de hver 17,67 procents indflydelse på resultatet, og det er ifølge Clara Nielsen alt for lidt.

»Mor og far prøver at bilde os ind, at aftensmaden er familiedemokratiets fest, hvor vi endelig får indflydelse på, hvad der sker i huset. Men hvad nytter én stemme, når vi er seks mennesker?,« spørger hun retorisk og tilføjer, at hjemmets valgsystem er korrupt.

»The system is rigged! De siger, at vi helt selv kan sammensætte den aftensmad, vi ønsker, men får kun fire valgmuligheder – højst! Sidste uge kunne vi vælge mellem to forskellige slags frysesupper. Er det demokrati?«

Clara Nielsen mener, at hun som den eneste har gennemskuet det, hun kalder sine forældres tyranniske skuespil.

»Mine søskende er for små til at se bag om skyggerne. Min yngste lillebror forstår ofte ikke engang, at der findes anden mad i verden end de retter, han får præsenteret. Men jeg vil have ægte frihed, ikke bare frihed til at vælge mine fangevogtere,« siger hun og giver ikke meget for forældrenes påstande om, at de forsøger at variere retterne.

»En gang imellem smider de en dark horse ind, en vegansk burger eller røget ål, og håber på at fiske nogle proteststemmer. Men efter et par uger bliver rebellerne suget ind i systemet: Den veganske burger får en bøf af oksekød, mens den røgede ål bliver erstattet med kogt torsk.«

Claras forældre afviser kategorisk enhver anklage om korruption eller bedrag og tilføjer, at deres datter selv kan stille op til at lave maden, hvis hun vil have mere indflydelse.

»I hvert fald én gang om ugen. Eller måske hver anden uge. Det andet bliver for besværligt,« siger de.