RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. RokokoPostens 'nyheder' er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Rokokoposten: Skuffet førstegangsfødende: »Det gjorde jo slet ikke ondt«

Rokokoposten: »Lidt af et antiklimaks,« mener Jeanne fra Hørsholm, som føler, at de mange timers fysisk træning og mental forberedelse på fødselssmerterne var spild af tid.

20BKUBMR-150028-236.jpg
Foto: Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Utallige timer brugt på webinarer, yoga for gravide, meditation over smerter og andre former for fødselsforberedelse og smertehåndteringskurser viste sig at være unødvendige, da Jeanne Kjær Abbasi tirsdag morgen fødte sønnen Mickey. Det gjorde nemlig slet ikke ondt at føde, selvom Mickey var en lille basse på 4120 gram.

»Jeg havde virkelig glædet mig til at prøve mine grænser af og bruge alt det, jeg har lært det sidste halve år, hvor jeg har brugt oceaner af tid på at forberede mig fysisk og mentalt på de strabadser, alle taler om, at en fødsel indebærer. Så jeg er ærligt talt noget skuffet, for det var altså hverken hårdt eller smertefuldt,« siger den 26-årige salgsassistent fra Hørsholm.

Overraskelsen over, hvordan det i virkeligheden er at føde, betød, at Jeannes første ord, da jordemoderen lagde Mickey op på hendes mave, var »var det bare det?«. Det ærgrer hende efterfølgende, for en kvinde, der ser sin førstefødte for første gang, bør jo være overstrømmende lykkelig.

»Han var sød og fin og alt det der, og han er også sund og rask. Det er jeg selvfølgelig glad for. Men helt ærligt, så føler jeg mig snydt, for jeg havde set frem til et timelangt smertehelvede. Da Mickey så kom ud, før jeg havde mærket noget, der mindede om smerte, blev jeg helt forvirret, så jeg følte mig slet ikke så lykkelig, som jeg burde,« siger hun.

Fraværet af smerter skyldtes ikke, at Jeanne fik smertelindring. Det gjorde hun nemlig ikke. Der var heller ikke noget usædvanligt ved fødslen, så Jeanne kan kun komme på én forklaring på, at det ikke gjorde ondt:

»Andre kvinder er sarte og overdriver helt vildt, det er den eneste forklaring, jeg kan komme på. Jordemoderen sagde til mig, at jeg havde helt normale, gode veer, og jeg kunne da også godt mærke dem, men helt ærligt, smerte?«

Trods skuffelsen over fødslen ser Jeanne lyst på tiden som nybagt mor på barsel.

»Jeg har ikke helt opgivet håbet om at bruge noget af det, jeg har lært på alle de der kurser. Det kan jo være, at jeg får brystbetændelse eller smertefulde efterfødselskomplikationer. Man kan også håbe, at Mickey udvikler kolik, så han græder konstant og sover alt for lidt. Så kan jeg virkelig få testet mine grænser – medmindre de historier også er totalt overdrevne.«