RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. RokokoPostens 'nyheder' er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

RokokoPosten: Singlemand: Jeg spiser ikke boeuf bourguignon med dig, før jeg ved, du har en puls

RokokoPosten: Er det snobberi eller bare en præference? Sådan spørger Anton Rørvig Hansen, der betegner sig selv som en kræsen københavnsk single i 30’erne.

15BKUROKOKO-S-NDAG-111155-7.jpg
Foto: Mangostar/Bigstock Fold sammen
Læs mere

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Forleden skabte Katherine Diez debat med et indlæg om at foretrække belæste og højkulturelle mænd. Nu står en singlemand i 30’erne klar til at tage over med et lignende budskab.

»Jeg spiser simpelthen ikke boeuf bourguignon med dig, før jeg ved, at du har en puls,« fortæller Anton Rørvig Hansen, der har en videregående uddannelse i kultur- og sprogmødestudier samt fire forsøg på at komme ind på Forfatterskolen bag sig.

Han ved, at han formentlig vil blive stemplet som snobbet, kræsen og arrogant – og det har han det fint med.

»Den risiko må jeg leve med, for det er vigtigt for mig at komme ud med mit budskab i tilfælde af, at andre mænd har det som mig. Vi gider bare ikke nøjes med det næstbedste. Hun skal være i live og også meget gerne mellem 15 og 60. Eller 70, men så stopper vi også. Kald mig bare elitær.«

Anton Rørvig Hansen gør ellers meget ud af at komme ud og møde kvinder i de miljøer, hvor han tænker, at der kunne være bid.

»Men jeg har svært ved at finde en kæreste, selv i egen sociokulturelle baggård, hvor en puls vejer langt tungere i vægtskålen end en fed årsindkomst, og basale livstegn vejer langt tungere end tre ugentlige crossfit-timer,« siger han.

Han er dog i tvivl om, hvorvidt han faktisk er snobbet eller bare har en præference, når det kommer til en partner.

»Vi har vel alle noget, vi særligt kan lide ved den – eller dem – vi gerne vil være sammen med, og ingen løfter et øjenbryn, hvis en mand siger, at hans partner skal være sød eller kærlig. Så hvorfor må jeg ikke også stille krav?« spørger han og forudser allerede reaktionerne.

»Hvem tror den smarte københavner, han er? Sådan vil folk nok sige og desuden kalde mig dum og overfladisk og mene, at det ikke er noget under, at jeg ikke kan finde en kæreste.

Mange af mine venner mener også, at jeg skal sænke mine krav, hvis jeg ikke vil ende alene, men det nægter jeg.«