RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. RokokoPostens 'nyheder' er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

RokokoPosten: Regeringen indfører afgift på kulturel kapital

RokokoPosten: Ejer du en melkværn, kalder du foredrag for talks, og drikker du georgiske orangevine lagret i lerkrukker? Så er du blandt dem, der bliver ramt af regeringens nye tiltag.

Foto: Goncharovaia/Bigstock Fold sammen
Læs mere

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

En ny afdeling af SKAT skal administrere forhøjede afgifter på varer, ydelser og handlinger, der udtrykker særligt høj kulturel kapital. Det fremgik af dagens pressemøde, hvor Socialdemokratiets skatteminister, Morten Bødskov, fremlagde regeringens nye afgiftsstruktur. En struktur, der både skal skabe mere lighed og indtægter til skattekassen, der kan finansiere den grønne omstilling:

»Noget af det mest ulighedsskabende i forhold til valg af uddannelse og jobmuligheder er høj kulturel kapital. For at skabe lighed og bedre social mobilitet har vi derfor målrettet afgifterne de forbrugspræferencer, der er knyttet til høj kulturel kapital,« siger Morten Bødskov.

Arbejdet med at udpege, hvilke forbrugsgoder der skal afgiftsbelægges yderligere, har stået på i SKATs nye afdeling for høj kulturel kapital. Her har RokokoPostens husantropolog, Rune Serritslev, bidraget:

»Det har været en enormt vanskelig opgave. Hvor de meget rige udtrykker deres rigdom med meget tydelige, indiskrete statussymboler, er det forbrug, der viser høj kulturel kapital, mere indirekte,« siger han.

Typiske markører er, ifølge Rune Serritslev, en gennem flere slægtsled overleveret surdej, meget tidskrævende og dyre togrejser frem for billige flyrejser, avancerede brætspil frem for iPads, en naturhave, muleposer med statements, tunesisk hækling, at lave sin egen tonic og ejerskab af køkkenudstyr i en grad af raffinement fra sous vide-grej, kaffebønneristere og opefter.

»For at komplicere det yderligere forskyder forbruget sig konstant. Så snart den nedre middelklasse har fået smag for de enkelte forbrugsvarer, og varerne begynder at blive forhandlet til rimelige priser i Bilka, vil man ikke længere forbruge dem,« udtaler Rune Serritslev.

SKATs nye afdeling for høj kulturel kapital har derfor informanter til alle Politiken Plus-arrangementer, der melder tilbage om forskydninger og nye forbrugsmønstre, for konstant at kunne målrette afgifterne nøjagtig de varer, der forbruges. Der er også tilknyttet informanter på gymnasielærerværelser i København og Aarhus, hvor de forskellige forbrugsvarer har et sidste stop, før de bliver en del af almindeligt massekonsum i landets hypermarkeder.

Den nye afgiftsstruktur indføres pr. 1. januar 2020.