RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. RokokoPostens 'nyheder' er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

RokokoPosten: Nu må hysteriet om 16-årige Jeanne d’Arc stoppe (fra arkivet, 1429)

RokokoPosten: Den 16-årige aktivist Jeanne d’Arc har imponeret fyrster og gejstlige over hele det kristne Europa. Flere krønikeskrivere mener dog, at hun burde passe sine børnefødsler frem for at lade sig misbruge i et dynastisk korstog.

27BMR-104937-627.png
Foto: Antoine Darfour/public domain Fold sammen
Læs mere

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Til kongen af England og dig, hertug af Bedford, som kalder sig Frankrigs regent. Lyd Himlens konge og overgiv Jer til jomfruen, som er sendt af Gud. Overlad hende nøglerne til de byer, som I har taget og plyndret.«

Sådan lyder indledningen til det brev, som Jeanne d’Arc dagen efter Benedicts dag sendte til den engelske kong Henry VI, der som led i Hundredårskrigen holder store dele af Frankrig, herunder hovedstaden, Paris, besat. Med sine Fredage For Feudalisme har d’Arc mobiliseret en generation for sin sag: Smid de engelske besættere tilbage i havet.

Langt den overvejende del af reaktionerne på d’Arcs brev har været positive og hylder hendes ligefremhed. Men for nogle er den patosfyldte talestrøm for meget. Det gælder blandt andet annalist David af Tours.

»Det her er ved at løbe af sporet – brevet er slet og ret for langt ude. Meget af det, hun siger, er simpelthen ikke rigtigt, og det hjælper ikke på den afgørende kamp mod englænderne, at hun skubbes frem ved Charles VIIs hof (den franske konge, red.). Lad jordbesiddende stormænd sætte klare og ambitiøse mål, og overlad det derefter til riddere og lejesoldater at levere de løsninger, der skal til,« udtaler David, inden han skifter mening igen. David af Tours bakkes op af kapellan Nicolaus af Thulehøj:

»Jeanne d’Arc gør mig bekymret. Ikke så meget over Frankrigs tilstand som over, om det er sundt både for hende selv og for Guds sag at blive ført frem på den her måde.« I det tyske kejserrige lyder det i Heidelberg Senmiddelalder-Kodeks, at d’Arc gør sin frygt og sygdom (hun er af teologer diagnosticeret med djævlebesættelse) til alles frygt:

»D’Arcs panikanfald er ikke længere bare en privatsag. Hun har smittet mange med dem. Også fyrster. Og hun bliver hyldet for det, også i Rom.

Man ser gennem fingre med, at hun fornærmer gejstlige og mangler respekt i sin fremfærd. Ingen tør tale om det. Moralismen regerer i stedet for fornuften. Jeanne-hysteriet har nu nået et niveau, som man må kalde truende.«

Flere krønikeskrivere har derudover kritiseret d’Arcs mor, Isabelle Romée, for at stå bag Jeannes breve. De påpeger, at Jeanne er en analfabetisk 16-årig pige, der burde passe sine børnefødsler og nyde at være midaldrende frem for at lade sig misbruge i et dynastisk korstog mod Henry VIs arveret.