RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. RokokoPostens 'nyheder' er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

RokokoPosten: Lisa ville gerne hjælpe, men havde desværre en død mand i stuen

RokokoPosten: Sporene efter et hovsa-mord forhindrede Lisa Eriksen i at hjælpe en venindes sårede mand.

Foto:Sakkmesterke/Bigstock Fold sammen
Læs mere

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Åh, det ville jeg gerne, men jeg kom sgu lige til at slå en mand ihjel i går, og han ligger stadig hjemme på mit stuegulv, så jeg er nødt til lige at få ham parteret og ryddet af vejen, før jeg har tid til noget andet.«

27-årige Lisa Eriksen ærgrer sig supermeget. En god veninde har lige ringet og fortalt, at hendes mand er kommet til skade med en kokkekniv, så hun havde brug for pasning til datteren, mens hun tog ham på skadestuen. Det ville Lisa smaddergerne, men det med at rydde op efter et hovsa-mord kan man ikke udskyde for længe.

»Jeg er virkelig ked af det. Kan godt se, at det er vigtigt, men jeg kan jo ikke have sådan en død gut liggende for længe. Der er jo nok snart nogle, der begynder at savne ham,« siger hun.

Lisas veninde, 31-årige Charlotte Bendiksen, ærgrer sig over Lisas afbud, men indrømmer over for RokokoPosten, at hun ikke for alvor forventede sig noget af Lisa.

»Hun siger godt nok altid, at man bare skal sige til, men når man så gør det, er der altid lige kommet et eller andet i vejen. Hvis det ikke er et lig, der skal parteres, så sidder hun fast i en trætop, fordi hun prøvede at hjælpe naboens kat ned, eller også er hun lige taget en smuttur til Sibirien, fordi hun fik et tip om, at der vokser nogle virkelig flotte og sjældne eksotiske blomster, som hun lige står og mangler til en dekoration,« siger Charlotte Bendiksen.

Lisa Eriksen er enig med sin veninde i, at det er smadderuheldigt, at hun så ofte er nødsaget til at sige nej til veninden – og andre, der beder om en hjælpende hånd. Men faktisk er det værst for Lisa selv, understreger hun:

»Når man er så hjælpsomt et menneske som jeg, gør det ondt at måtte sige nej. Jeg anstrenger mig til det yderste for altid at kunne være der, hvis der er det mindste. Derfor smerter det mig mere end nogen anden, hver gang jeg er nødt til at afvise folk.«

Heldigvis regner Lisa med, at det nok skal ske før eller siden, at en af hendes venner rammer et tidspunkt, hvor hun ikke skal noget andet.

»Jeg har godt nok et travlt og spændende liv, men hvor der er vilje, er der vej,« siger hun.