RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. RokokoPostens 'nyheder' er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

RokokoPosten: Historiker: Korrigeret for socioøkonomiske faktorer fandt Trediveårskrigen slet ikke sted

RokokoPosten: Trediveårskrigen havde intet at gøre med religion, og hvis man korrigerer for socioøkonomiske faktorer, fandt den slet ikke sted. Det mener en militærhistoriker, der har ladet sig inspirere af en kriminologisk og religionsvidenskabelig metode.

Illustration: Jacques Callot/Wikimedia Commons Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

»Der er intet, der tyder på, at religion var en faktor i Trediveårskrigen.«

Denne opsigtsvækkende konklusion kommer fra Sune Bjerregaard, der er professor i krigs- og militærhistorie ved DIIS, og som netop har afsluttet et forskningsprojekt om de socioøkonomiske årsager til Trediveårskrigen.

»Den gamle måde at anskue Trediveårskrigen på er som en konflikt mellem katolikker og protestanter. Men ved at fokusere systematisk på de ikkereligiøse årsager til konflikten er jeg kommet frem til, at religion ikke spillede nogen rolle,« udtaler Sune Bjerregaard og tilføjer:

»Mange af samtidens aktører nævner godt nok religion som motivationsfaktor, men hvis man i stedet fokuserer på de kilder, der handler om alt muligt andet, ser det pludselig anderledes ud.«

Ifølge Sune Bjerregaard var der ganske vist et tidspunkt i 1600-tallet, hvor unge mænd muligvis var overrepræsenterede i en række kamphandlinger og massakrer i det centrale Europa. Men hvis man korrigerer for tilstrækkeligt mange faktorer, var den gennemsnitlige lejesoldat i midten af det 17. århundrede ikke markant mere tilbøjelig til at begå krigsforbrydelser eller deltage i store feltslag end andre grupper.

»Hvis man gør definitionen af feltslag og krigsforbrydelser tilstrækkelig smal og samtidig fifler med en lang række andre faktorer, bliver konklusionen, at der faktisk slet ikke var nogen Trediveårskrig. Ja, det daværende Tyskland blev stærkt affolket, og der var også ballade i lande som Holland og Ungarn, men det skyldes diskrimination og social ulighed.«

Ideen til forskningsprojektet kom, fordi Sune Bjerregaard blev inspireret af metodikken
inden for felter som kriminologi og religionsvidenskab:

»Inden for kriminologien er det normalt at bortforklare kriminalitet med et væld af fluffy strukturelle faktorer, der peger væk fra de kriminelle selv. Inden for integrationsforskning og religionsvidenskab opløser man helt begreberne, når konteksten bliver for negativ. Anlægges samme metode på historieskrivning, ja, så er det helt meningsløst at tale om katolicisme og protestantisme som sådan, fordi det snarere handler om uendelige fraktioner og magtkampe. Super komplekst.«

Adspurgt om, hvorvidt det samme kan siges om korstogene, svarer Sune Bjerregaard afvisende.

»Nej, de var entydigt et resultat af europæisk fremmedhad og kolonialisme. Til gengæld har islam ikke noget med islam at gøre.«