RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. RokokoPostens 'nyheder' er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

RokokoPosten: Gamere undrer sig: Hvilken coronakrise?

RokokoPosten: Mens Danmark og resten af verden er udfordret af coronavirus, er det ikke alle, der føler sig isolerede eller nedtrykte i den nye virkelighed. To computerspillende venner fra Vanløse har aldrig hørt om virussen.

Foto: Parilov, Bigstock

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

For at afdække livet i et coronaramt Danmark har RokokoPosten aftalt et interview med computerentusiasterne Chris Petersen på 27 år og Ulrik Damgaard på 28, der begge bor på et kollegie i Vanløse.

Da RokokoPostens udsendte som aftalt banker på ruden ind til Ulrik Damgaards kollegieværelse efter midnat, er det en frisk gamer, der åbner vinduet.

»Jeg skal lige være med her: Hvorfor er det nu, du står udenfor?« råber han til RokokoPosten, der naturligvis holder behørig afstand.

»Det er jo vigtigt at bryde smittekæden!« svarer avisens udsendte og spritter hænder og arme af, idet en ram lugt af sour cream-chips og energidrik undslipper kollegieværelset.

»Hvad for noget?« spørger Chris Petersen og fortsætter.

»Smittekæde? Er det et slagvåben?«

Efter mere end en måned i karantæne er de fleste danskere begyndt at tale om psykisk sundhed. Flere føler sig ensomme, men vigtigheden af at følge myndighedernes anvisninger trumfer det største behov for mange: at ses med venner og familie. Et afsavn, som Chris og Ulrik har svært ved at lokalisere inde bag Astralis-trøjerne.

»Altså, forleden blev jeg vist uvenner med pizzabuddet, fordi jeg ville give ham hundrede kroner i hånden. Det kan da godt være, han savner nogen. Jeg er ikke sikker, for lyden var skruet helt op i mit headset, og så er jeg jo mest vågen, når det er mørkt, så måske så jeg forkert,« svarer Chris Petersen højt inde fra sin lænestol uden at se væk fra skærmen.

På spørgsmålet om, hvordan de to unge mænd klarer sig på kollegiet, og om de følger de restriktioner, myndighederne har udstukket, svares der også med undren.

»Hvad kalder du det? Carina? Corona? Er det et spil? Det har jeg ikke prøvet endnu, men hvad er reglerne? Skyder man folk på to meters afstand?«

Ulrik Damgaard ser forvirret ud, imens Chris Petersen forsøger at hjælpe.

»Jo jo, det er det spil, hvor man skal stjæle toiletpapir og gær og kaste det ud i sin bil, ikke? Det har jeg hørt om. Tror, holdet hedder Brostrøm eller sådan noget.«

Afslutningsvist forsøger vores reporter at få svar på, hvordan de to gamere kan undgå at vide, at der raser en pandemi, men yderligere kontakt er ikke mulig.