RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. RokokoPostens 'nyheder' er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

RokokoPosten: Elly på 92 glæder sig til vaccinepas: Jeg skal være så stiv på Roskilde

RokokoPosten: Med det kommende vaccinepas kan Elly Jensen komme på festival, hvor hun planlægger at drikke sig fuld og høre dancemusik.

Foto: Krakenimages.com, Bigstock
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

»Jeg glæder mig så meget til det vaccinepas!«

Elly Jensen løfter armene i vejret over sidste uges forslag fra regeringen om et digitalt vaccinepas, der om nogle måneder skal give vaccinerede danskere adgang til eksempelvis kulturbegivenheder. Den 92-årige pensionerede folkeskolelærer har allerede besluttet, hvor passet skal bruges første gang, nemlig på festival.

»Jeg skal være så stiv på Roskilde! Og høre EDM hele natten. Det bliver så fedt,« siger hun, men indrømmer, at hun på grund af alderen ikke har tænkt sig at gå lige så meget amok som for 10-15 år siden.

»Nogle dage skal jeg også bare sidde i lejren med en bong. Det vigtigste er jo samværet med de andre, som jeg har savnet utrolig meget. Og selvfølgelig at kunne samle fremmede mænd op, som man kan hive ind i sit telt.«

Siden den første nedlukning har Elly Jensen nemlig kun bevæget sig ud uden for sit hus i Randers, når hun skulle købe ind, hente medicin eller til lægen.

»Jeg har astma og problemer med hjertet – foruden at jeg er fyldt 92. Så familien står ude i haven, når de besøger mig. Men når vaccinepasset kommer, kører jeg en tur i Djurs Sommerland med oldebørnene. De tør ikke køre i de farlige rutsjebaner alene.«

Til efteråret regner Elly desuden med at kunne bruge sit pas mange andre steder, hvor folk samles i store flokke inden døre.

»Jeg savner at komme på Burger King, jeg savner at se poetry slam i Aarhus – for ikke at tale om Aarhus Festuge. Det var så trist, at den måtte aflyses sidste år, så jeg håber virkelig på at tage revanche i år. Der skal bare tylles øl og høres Thomas Helmig,« siger hun, der også regner med at kunne invitere familie og venner på besøg, når hun er færdigvaccineret.

»Jeg har fødselsdag i august, så der regner jeg med at holde en større fest med middag for 40-50 mennesker, noget musik ude i haven og ellers bare drukspil til den lyse morgen. Det gjorde jeg, da jeg fyldte 90, og det var virkelig fedt!«