RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. RokokoPostens 'nyheder' er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

RokokoPosten: Elever afviser mobbeanklager: Vi har bare en direkte tone

RokokoPosten: Det er helt misforstået at tale om mobning i 3.b, siger et elevrådsmedlem, der mener, at lærere og forældre ikke forstår elevernes direkte tone og måde at være sammen på.

Foto: Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Ifølge flere lærere og forældre har 3.b på Solsikkeskolen i Holbæk et problem med mobning.

Men det er fuldstændig misforstået og et udtryk for, at udenforstående presser deres egne normer ned over eleverne. Det mener flere elever fra klassen, som nu står frem.

»Eleverne her i klassen kommer fra alle mulige samfundslag, og desuden er vi ret unge. Derfor er det langtfra alle, som taler lige så høfligt som dem på universiteterne og lærerværelset. Til gengæld værdsætter vi en bramfri, men også hjertelig tone,« siger den niårige Jonas Svendsen, der er klassens medlem af elevrådet, og fortsætter:

»Vi råber ad hinanden. Vi truer hinanden – også med at slå hinanden ihjel. »Du tabte noget ned over fødderne på mig, din fucking idiot, jeg slår dig fandme ihjel!« Sådan taler vi – lige ud af posen.«

Rikke Skov-Overmark, der også er ni år, bekræfter Jonas’ udlægning af klassens bramfri tone.

»Hvis man gerne vil være med i det sociale fællesskab, vi har i klassen, er der altså bare nogle normer for, hvordan man er sammen, som man må indordne sig under og acceptere. Hvis man er en eller anden sart taber, som ikke kan lide den måde, vi snakker på, kan man jo bare skifte skole.«

Johan Snellemark, der kom ind i klassen for et år siden, fortæller, at han ikke har haft større problemer med at vænne sig til klassens ukonventionelle omgangsformer.

»Da jeg kom ind i klassen, skulle jeg spise en skovsnegl, før jeg fik lov til at komme til fødselsdage og spille fodbold sammen med de andre. Selvom det måske først virkede lidt underligt, kan jeg sagtens se, hvorfor det er en del af fællesskabet, og i dag synes jeg, det er rigtig skægt at byde nye elever i klassen velkommen på præcis samme måde,« siger han og fortsætter:

»Når man tager de forskellige ting, vi siger, ud af konteksten, kan det måske godt lyde lidt voldsomt, men det er altså vigtigt at forstå, at vi ikke har nogen problemer med det og faktisk har et helt fantastisk sammenhold og fællesskab.«