RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. RokokoPostens 'nyheder' er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

RokokoPosten: »Date mig nøgen«-Jens overraskede ingen: Kunne bedst lide hende med de største bryster

RokokoPosten: Da den 27-årige pladesmed Jens Petersson fra Kolding forleden optrådte i datingprogramet »Date mig nøgen«, var det primært for at komme på date med en kvinde med meget store bryster.

12BKUROKOKO-105546-001.jpg
Foto: B-D-S/Bigstock Fold sammen
Læs mere

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Det er en tilfreds »Date mig nøgen«-deltager, der møder RokokoPosten til en snak om sin medvirken i det omblæste datingprogram.

Programmet går ud på at udvælge en date på baggrund af en trinvis afsløring af mulige kandidaters nøgne kroppe. Dette foregår vel at mærke nedefra, hvorfor RokokoPosten spørger Jens Petersson, hvordan han disponerede mellem deltagerne, når hans præference sidder øverst på den kvindelige torso.

»Jeg gjorde simpelthen det, at jeg så efter kropsholdningen. Kvinder, der har en fyldig barm, kan godt få ondt i ryggen, og den viden tog jeg med mig ind i studiet. Jeg så derfor efter, hvem der tog sig meget til ryggen. Chancerne for en stor barm er gode, hvis hun har rygproblemer. Det er ikke uden grund, at mine kolleger kalder mig jade-smeden – jeg kan spotte den slags, selv på en underkrop.«

Datingprogrammet har mødt megen kritik for dets fremgangsmåde. »Date mig nøgen« hævder nemlig, at programmet nedbryder skønhedsidealer til fordel for alsidighed i kærlighedens navn. En programerklæring, som Jens Petersson ikke helt kan genkende.

»Altså, det er da fint nok at være rigtig tyk eller have små bryster eller lilla, plysset hår og sådan noget. Jeg elsker bare store kasser,« siger den 27-årige pladesmed, der da også endte på date med Isabella, en 23-årig telefonsælger fra Ishøj.

»Jeg blev bare så glad, da hun humpede hen imod mig. Hun havde virkelig ondt i ryggen, og det var rigtig nok på grund af hendes barm. Man kan sige, det var den rigtige kasse med kasser, jeg valgte.«

Begejstringen var til at få øje på, hvis man så med. De to deltagere udvekslede hurtigt et nøgent kram, som Jens Petersson slet, slet ikke fandt akavet eller grænseoverskridende. Til andre, der måtte være interesserede i at medvirke i programmet, har han dog et enkelt råd.

»Barber dig gerne en dags tid, inden du skal være med. Når man kun har et skridt i en plastikboks at forholde sig til, ryger I altså på skægpest dernede. Uanset hvor ondt i ryggen, I ellers har, piger!«