RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. RokokoPostens 'nyheder' er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

RokokoPosten: Abe med skrivemaskine genskaber Donald Trumps tweets på en formiddag

RokokoPosten: Chimpansen Boomer skrev en masse forståeligt vrøvl på sin skrivemaskine, herunder alle de tweets Donald Trump har postet, siden han blev præsident.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Loud bear will not see the sun in Miami. Troublesome wine, the winner takes it all, and next Wednesday we all tailor slopes on CNN.«

»ObamaCare is imploding. It is a disaster and 2017 will be the worst year yet, by far! Republicans will come together and save the day.«

»Just as we expected. No moon on the manmade man.«

Det er blot tre af de tekststykker, den 12-årige chimpanse Boomer forleden skrev, da den fik lov at tilbringe en formiddag i et lille rum med en skrivemaskine og masser af papir. Boomer viste sig at være særdeles produktiv, og i løbet af få timer havde aben fyldt stakke af papir med tegn. Blandt disse var der mange, der fremstod som korrekt, om end forvrøvlet engelsk.

Boomer, der er opvokset i et forskningscenter i Pittsburgh, Pennsylvania, hvor man undersøger chimpansernes kognitive færdigheder, skal dog ikke betragtes som en særligt intelligent chimpanse.

»Han er ganske gennemsnitlig af en chimpanse at være, og at han formåede at skrive alle de ting, er ikke tegn på, at han eller andre chimpanser er mere begavede, end vi hidtil har troet. Det er selvfølgelig interessant, at vi blandt hans skriverier har fundet utrolig mange, som giver en form for mening, men eftersom der er tale om Trump-tweets og andet på det niveau, har vi ikke grund til at antage, at der er nogen særlig tankevirksomhed bag,« siger forskningsleder Janelle Mcintyre.

Til gengæld, mener Janelle Mcintyre, kalder resultaterne på yderligere studier af Donald Trump.

»Det kan næppe være et tilfælde, at Boomer skrev alle de Trump-tweets. Vi kan nemlig konstatere, at han har genskabt alle de tweets, Trump har postet, siden han tiltrådte embedet. Det rejser nogle interessante spørgsmål om, i hvor høj grad Trumps hjerne fungerer som chimpansernes,« siger hun og slutter:

»Derfor arbejder vi nu på at få bevillinger i hus til at gennemføre nogle komparative studier, hvor vi sætter Boomer og Trump i hver sit lokale med hver sin skrivemaskine. Vi håber, at det lykkes, for det kunne være utrolig spændende at finde ud af, om Trump virkelig har en intelligens svarende til en 12-årig chimpanses.«

Rokokoposten logo

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Læs flere nyheder fra RokokoPosten