RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. RokokoPostens 'nyheder' er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Ny Thyra-skandale: Har ikke ordnet defekt køleskab på plejehjem i Tønder

RokokoPosten: Selvom ældreminister Thyra Frank allerede i tirsdags modtog en email om et defekt køleskab på et plejehjem i Tønder, er køleskabet endnu ikke blevet repareret eller udskiftet.

Den nye ældreminister Thyra Frank fra Liberal Alliance nægter at placere et ansvar for et defekt køleskab på et Plejehjem i Tønder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Folketinget, Steen Brogaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt. Så kort kan fortællingen om den nye ældreminister, Thyra Frank, tilsyneladende opsummeres. For en aktindsigt, som RokokoPosten har fået, viser, at ministeren allerede tirsdag morgen modtog en mail om, at køleskabet på Plejehjemmet Solbakken i Tønder var defekt.

Men på intet tidspunkt i løbet af de fire dage, der er gået, siden Frank modtog mailen, har ministeren gjort noget for at råde bod på dette forhold. Det kan RokokoPosten ved selvsyn konstatere lørdag morgen, hvor køleskabet stadig er ubrugeligt og endda er begyndt at lugte underligt.Det er da også en tydeligt rystet Thyra Frank, som RokokoPosten konfronterer med hendes manglende indsats for de ældre.

Hvorfor har du ikke købt et nyt køleskab til Solbakken? »Plejehjemmenes budgetter er en kommunal opgave, men …« Min onkel har lige købt et nyt køleskab til kun et par tusind kroner i Elgiganten, og han er dyrlæge. Hvis han kan, hvorfor kan du så ikke, når du er minister? Er det fordi, du hader gamle mennesker? »Sådan kan man ikke se på det, fordi …« Kan du ikke beklage, nedsætte en taskforce og placere et ansvar?

»I kan få en taskforce og en beklagelse, men jeg nægter at placere et ansvar. Kan vi lande den der?« Top. Men Thyra Franks mangelfulde indsats i Tønder er ikke det eneste eksempel på ministeriel forsømmelse, som RokokoPosten har fået kendskab til. Også transportminister Ole Birk Olesen er kommet under hård beskydning for ikke at have levet op til sit nye ministeransvar.

Rokokoposten logo

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Læs flere nyheder fra RokokoPosten