Zanzibar er en uendelighed af Instagram-moments – og meget, meget mere

Zanzibar er andet end en bounty-ø med hvide strande og vajende palmer. Det er også en ø med en rig historisk og kulturel arv og en autenticitet, som er værd at dykke ned i. Så rejs dig fra solsengen, og besøg den lokale landsby bag dit resort, eller start badeferien med et par dage i Stone Town, som er øens kulturelle hjerte.

Breezes Beach Hotel ligger på den sydøstlige del af Zanzibar – et af øens mere øde og fredelige områder. Karakteristisk for stranden her er tidevandet, som gør, at der er tidpsunkter, hvor man ikke kan bade i havet – til gengæld kan man gå langt ud og udforske revet. Fold sammen
Læs mere
Foto: The Zanzibar Collection

Zanzibar. Alene ordet. Tag det i din mund, smag på det og sig det højt for dig selv: Z-a-n-z-i-b-a-r. Det er et ord, som har noget virkeligt eksotisk over sig. Noget fremmedartet.

Og på nethinden myldrer billederne – eller klicheerne kunne man måske snarere kalde det – frem: Kridhvide strande, turkisblåt vand og orangerøde solnedgange. Af samme grund bliver Zanzibar ofte markedsført som et romantisk getaway eller en honeymooner-destination på linje med Maldiverne og Seychellerne, som også er »paradis-øer«, der skvulper rundt i det samme indiske ocean mellem det afrikanske og asiatiske kontinent.

Zanzibar er kendt for sine hvide strande, men bag de Instagram-smukke motiver gemmer sig en farverig og folkloristisk kultur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nina Rølle.

Men Zanzibar kan noget andet. Jo, sandet næsten blænder en, og ja, vandet får en til gang på gang at bryde ud i et »ih« – det samme gør solnedgangen, når man sidder der med sin sundowner og blikket rettet mod horisonten. Men bag alle disse Instagram-smukke billeder gemmer sig en farverig og folkloristisk kultur – swahilikulturen – som er interessant at gå på opdagelse i, for det er den, der gør Zanzibar til noget særligt.

Gennem århundreder var Zanzibar et vigtigt knudepunkt for afrikanske, arabiske, indiske og europæiske søfarere, når de sejlede langs den østafrikanske kyst, og det har sat sit præg på øen og i særdeleshed hovedbyen Stone Town, som i 2000 blev optaget på UNESCOs Verdensarvliste.

En ægte smeltedigel

De forskellige kulturer har sat sine tydelige spor i byen og afspejler sig i bygningerne, i maden, i musikken og i klæderne, som zanzibarianerne bærer. Stone Town er en ægte smeltedigel.

De forskellige magter, der gennem tiden har regeret over Zanzibar, som betyder »de sortes land«, har også været med til at sætte deres præg på øen og dens befolkning. Fra 1698 til 1858 var Zanzibar en del af det arabiske sultanat Oman, og øens kultur udviklede sig som en blanding af afrikanske og mellemøstlige traditioner, men etnisk var der stor forskel mellem araberne og afrikanerne. Araberne var eliten, mens afrikanerne solgtes som slaver, og Zanzibar var i mange år central for al slavehandel i Østafrika. Først da briterne i 1873 overtog herredømmet over Zanzibar lykkedes det at ophæve slaveriet, som dog fortsatte frem til starten af 1900-tallet. I 1963 opnåede Zanzibar selvstændighed fra briterne, og året efter gjorde en revolution op med den arabiske elite, og afrikanerne overtog magten over øen, som i 1964 slog sig sammen med Tanganyika og dannede forbundsrepublikken Tanzania.

95 procent af befolkningen på Zanzibar er i dag muslimer, men de lever fredeligt med øens fem procent kristne. Det tillægger Maria Nitzsch Hastrup, der er programkoordinator for Danmission på Zanzibar, netop Zanzibars multikulturelle fortid.

Sardiner i lange baner på Darajani Market i Stone Town. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nina Rølle.

»Der skal være plads til os allesammen, det har der altid været på Zanzibar – vi respekterer hinanden. Det, der skaber problemer, er udefrakommende, som kommer hertil for at radikalisere. For eksempel grupper fra fastlandet som Al-Shabaab, der fører hellig krig i islams navn. Men de er ikke velkomne, og muftiens kontor her på øen udsteder ikke tilladelse til prædikanter, der opfordrer til ekstremisme,« siger Maria Nitzsch Hastrup.

Som eksempel på den fredelige sameksistens mellem muslimer og kristne nævner hun, at den katolske kirke i Stone Town deler mur med en af byens mange moskeer.

Friskpresset saft fra hibiscusblomster. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nina Rølle.

Den bedste måde at opleve den blandede etnicitet, som udgør Zanzibar, er ved at slentre rundt i den gamle bydel med de labyrintiske gyder og iagttage den farverige befolkning, indsnuse de stærke dufte, spise på de lokale restauranter og lytte til infernoet af dyttende knallerter, der blander sig med en råben fra de handlende og muezzinen, som kalder til bøn fra minareternes højttalere.

Svenskeren og kroaten

Efter et par dage i Stone Town er vi klar til at søge ud mod roen og de hvide strande, som Zanzibar er så kendt for, og med opholdet i Stone Town har vi fået lidt af swahilikulturen ind under huden og en fornemmelse af øens kultur og sjæl. Af Zanzibar.

Vi kører tværs over øen mod østkysten, hvor vi skal bo på Breezes Beach Club Hotel. En times kørsel, som viser os, hvordan livet tager sig ud på landet. Og nok har turisterne indtaget Zanzibar, men øen har formået at bevare en autenticitet, som kan være sværere at finde på lignende tropeøer.

»Ud over de smukke strande så er det sindssygt nemt og risikofrit at opleve det autentiske. Hvis bare man bevæger sig to skridt væk fra resortet, får man et indblik i en helt anden kultur, som ikke er formet til turisterne. Det er bare om at opsøge det,« opfordrer Maria Nitzsch Hastrup, som har boet på øen et halvt år.

Det var også det autentiske, der fik svenske Gunn-Britt Raguz og hende kroatiske mand, Toni, til for 28 år siden at investere i deres første hotelprojekt på Zanzibar. På det tidspunkt havde ægteparret boet i Kenya siden 1975, hvorfra de drev Jambo Tours, som var det første rejsebureau, der sendte skandinaviske gæster til Østafrika i 70erne. Ægteparret »opdagede« Zanzibar i 1991 og faldt pladask for den uberørte sydøstkyst.

»Zanzibar mindede os præcist om, da vi første gang besøgte Kenya i 1969, hvor turismen lige var startet op. I 91 var Zanzibar fuldstændig ukendt som turistdestination,« fortæller Gunn-Britt Raguz.

»Beliggenheden for vores første hotel, Breezes, valgte vi ud fra et gammelt engelsk kort, som viste, at der var en brønd på grunden. Det viste sig imidlertid, at brønden var udtørret, så det var meget udfordrende – ingen vand, ingen strøm, ingen veje og vi fik hele tiden at vide, at det var et drømmeprojekt, men vi var fast besluttet på at bygge et hotel på den smukke sydøstkyst, og vi er så glade for, at vi valgte netop denne del af øen,« fortæller Gunn-Britt Raguz videre.

Svenske Gunn-Britt Raguz og hendes kroatiske mand byggede for 21 år siden Breezes Beach Hotel – på det tidspunkt var der kun ét internationalt hotel på hele øen. Fold sammen
Læs mere
Foto: The Zanzibar Collection.

Det karakteristiske for sydøstkysten er tidevandet, som trækker sig tilbage og gør det vanskeligt at bade i havet på visse tidspunkter af dagen. Til gengæld kan man iføre sig badesko og udforske revene og se de lokale fange blæksprutter.

Siden Breezes stod færdigt for 21 år siden, har den svensk-kroatiske hotelfamilie udvidet med yderligere tre hoteller. Ved siden af Breezes, hvor byggestil og indretning er inspireret af swahilikulturen, ligger The Palms, som består af ni luksuriøse villaer, og for 10 år siden byggede de Baraza, som er bygget i orientalsk stil med inspiration fra tiden, hvor Zanzibar var et omansk sultanat, mens sidste skud på stammen, Zawadi, er mere minimalistisk.

Byggestilen på Baraza er inspireret af det orientalske – Zanzibar var i 160 år et omansk sultanat. Her er det en af hotellets 30 villaer. Fold sammen
Læs mere
Foto: The Zanzibar Collection.

På besøg i landsbyen

Fra starten har det været vigtigt for Raguz-parret, som sammen med deres to døtre står bag hotelvirksomheden The Zanzibar Collection, at støtte lokalsamfundet. 90 procent af de ansatte på hotellerne er lokale – primært fra den nærliggende landsby Bwejuu, hvor Raguz-familien står bag etableringen af en barselsklinik, ligesom den støtter den lokale skole og har skaffet svenske sponsorater til at få bygget en neonatalklinik.

»Vi er en familieejet virksomhed, som selv har bygget vores hoteller og oplært alle medarbejderne, og Zanzibar har for os aldrig været blot en ny destination i investeringsporteføljen. Det er vores hjem, og vi er stærkt engagerede i øen og lokalsamfundet og vil gerne give vores gæster en autentisk oplevelse. Derfor arrangerer vi også guidede ture til landsbyen, hvor man kan få et indblik i, hvordan de lokale lever deres liv,« fortæller en af døtrene, Nathalie Raguz Fusillo, som er direktør i familievirksomheden, der også driver hoteller i Nairobi, Berlin og Vermont i USA.

Hotel Baraza blev i 2016 kåret som nummer et på listen over bedste afrikanske hoteller. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nina Rølle.

Når man kommer fra et luksuriøst resort, er det noget af en kontrast at besøge Bwejuu, som består af omkring 7.000 indbyggere. Her er ingen asfalterede veje – bilerne kører på hullede og sandede veje, ligesom byens fodboldbane og skolegård er af sand. Vi besøger byens skole, og de mindste elever, der er iført fine skoleuniformer – drengene grønne bukser og hvid som i kridhvid skjorte og pigerne grønne nederdele og hvide tørklæder – er i fuld gang med at lære alfabetet på engelsk. Men der er langt til det danske skolesystem – skolen har ikke en eneste computer.

I den lokale landsby Bwejuu lærer børnene at tælle til ti på engelsk og spansk – computere og iPads har de ikke nogen af. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nina Rølle.

De lokale i Bwejuu lever primært af fiskeri og landbrug, særligt produktion af citroner, og så er der en del, der arbejder på de nærliggende hoteller – en af dem er Vuai. Han startede på Breezes for 20 år siden og har i dag arbejdet sig op til at være »reception manager«. Da han hører, vi kommer fra Danmark, fortæller han begejstret, at han flere gange har været i Sverige for at besøge venner, der bor i Malmø og Karlskrona. Hvilket han næppe havde haft mulighed for, hvis ikke han havde fået arbejde uden for den fattige landsby, hvor han stadig bor med sin familie.