»You all have an opinion about Mr. Stalin«

mad
Også vegetarer kan roligt drage mod Tblisi. Nødder er et hyppigt indslag i hverdagsmaden. Det samme er ost og diverse varianter af brød med indbagte krydderier, grønsager eller kød. Fold sammen
Læs mere

Ingemai Larsen

Hvordan klarer man den lige som turistguide, når der på dagsprogrammet er et stop i Stalins fødeby med dertil indlagt besøg på samme Mr. Stalins museum, der helt utvetydigt hylder dette til alle tider mest kontroversielle bysbarn. Og når halvdelen af ens kunder samtidig er russere? Det spørgsmål er ikke hypotetisk men helt reelt for de guider, der bringer et stadig større antal turister fra Tblisi, hovedstaden i Georgien, ud i landet for at opleve seværdigheder.

Jeg ankom i lavsæsonen og delte minibus med to englændere, tre russere og en finne og valgte bevidst en tur, der gik gennem Gori, hvor at se, hvordan (pokker) sådan en sag løses. Og hel enkel var den ikke for den hårdtarbejdende guide, der på skiftevis engelsk og russisk forklarede sig. Således indledte hun med at sige, at ”you all have an opinion about Mr. Stalin” men at hun havde ændret en smule i programmet og gjort museumsbesøget frivilligt. Der var nu mulighed for blot at slappe af i den skyggefulde park med udsigt til Stalins barndomshjem og private togvogn. Englænderne og jeg løste billet til den i georgisk henseende særdeles høje pris af kr. 40,-. ”De får en god løn via entreindtægten”, svarede guiden mig, da jeg spurgte hende, hvordan man finder personale til museet. Det var nu kun en del af forklaringen. En anden del er, at såvel blandt personalet som gæsterne er der en betragtelig andel trofaste stalinister. [FOTO NUMMER 1]

   Finnen og de to russere kunne ikke manifestere den akademiske nysgerrighed, som englænderne og jeg nærede, og fravalgte straks museet. De erklærede forlegent, at de hellere havde sprunget denne del af turen over. Og det er fuldt forståeligt. Museet lever op til en enhver fordom: her er historien om Stalin, der smiler, omfavner, giver håndtryk og på landsfaderlig vis besegler aftaler. En uafbrudt hyldest, som krones i den mini-replika af hans mausoleum i Moskva, hvor dæmpet lys og ærefrygt hersker. Men intet om konsekvenserne.

   Et tilsvarende museum over Hitler er en umulig tanke, og da jeg spurgte guiden, om der nogensinde var opstået kontroverser mellem turisterne, svarede hun, at georgierne foretrækker at overkomme dette kapitel af historien på konstruktiv vis, ved at stå ved den, lade folk tale og udveksle meninger og ved at forsøge ikke at lade Gori kile sig yderligere ind i relationen mellem Georgien og Rusland, som under overfladen er meget sensitiv. Men, sagde guiden, langt de fleste russere er meget glade for at rejse i Georgien, de finder georgierne åbne og imødekommende og har ikke lyst til at bore i det sår, som Gori og Mr. Stalin udgør.

   Og at der vitterlig er spændinger under overfladen, fik verden bekræftet, da der midt i juni måned brød optøjer ud i Tblisi, fordi en russer fik taleret i selveste parlamentet. Det var for meget for georgierne, der i forvejen føler sig ganske pressede – og det kostede parlamentsformanden hans politiske liv. Som turist er det derfor nødvendigt at have denne omstændighed i baghovedet, inden man kaster sig ud i længere politiske diskussioner med georgierne.

   Turen til Stalins fødeby var i øvrigt en del af en fin heldagsudflugt, som også omfattede Georgiens ældste kirkekloster, en rundtur i den UNESCO-blåstemplede arkæologiske klippehule Uplistsikhe og et stop i den første hovedstad Mtskheta, med besøg i katedralen. Her fik jeg en skøn frokost bestående af brød med indbagte bønner og estragon (pris: kr. 2,50) og en lokal øl. Behøver jeg sige, at jeg blev venner for livet med bageren, da jeg vendte tilbage og købte brød nummer to.

 

[UNDEROVERSKRIFT] PÅ STREJFTUR I TBLISI OG OMEGN

 

Men hvordan ender man på de kanter? Hvis det lyder lidt for ekstravagant at foreslå en forlænget weekend i Tblisi, så lad os i stedet sige, at en uge i Georgien, heraf tre dage i hovedstaden, giver den perfekte ramme for at opleve en masse forskelligt. [FOTO NUMMER 2]. Smag først lidt på navnene Tblisi og Kaukasien, det vækker associationer om noget ukendt eksotisk men ikke i retning af palmetræer og jungle, vi er ude i en anden boldgade. Det eksotiske knytter sig til landets afsondrede beliggenhed og en fortid, der forener øst og vest, inkluderer Silkevejens mange kulturelle påvirkninger, men også indlemmelsen i Sovjetunionen. Og så er Georgien alligevel en nation med et særegent udtryk. Man har eget alfabet og taler georgisk og nej, det er ikke en variant af russisk, men et af de sprog, hvis oprindelse lingvister stadig ikke har afklaret. Og alene på grund af det ulæselige alfabet havde jeg allieret mig med Google Maps, der sørgede for, at jeg altid kunne finde rundt.

   Her er rigeligt at tage sig til, og helt overordnet er Tblisi umådelig indbydende, venlig og generøs. I den gamle bydel spadserede jeg i timer rundt gennem smalle gyder og op og ned at de stejle skråninger, hvor et utal af charmerende vinde og skæve bygninger så småt er ved at blive nænsomt restaureret. To af de ældste kirker ligger her og minder om, at kristendommen så tidligt som år 500 blev indført i Georgien og i dag samler 85 % af befolkningen. Jeg deltog i en søndagsmesse, hvor georgierne, som det er traditionen i den ortodokse kirke, vandrer ind og ud af kirken, sludrer lidt med naboer og bekendte og på kirkepladsen går til nadver hos et par præster, der fra en stor blå plasticspand deler oblater ud. Koret sang guddommeligt, og stemningen var på en gang værdig og uformel. Lidt derfra ligger det arabiske kvarter med de ældgamle svovlbade og gadeservering af vidunderligt duftende kaffe og lokum. Altså det til kaffen tilhørende konfekt forstås.

   På vej tilbage til hotellet var det for fristende ikke at stoppe op ved loppemarkedet under Dry Bridge, en af de broer, som forener øst- og vestsiden af byen og giver den ekstra charme. Jeg prøvede at lægge bånd på mig selv, men blev nødt til at købe seks antikke vandglas til den rørende pris af kr. 40,- Og så pruttede jeg ikke engang om prisen. Det gør man ikke med en morlille på 75 år, der i forvejen har nok at se til.

   Aftensmaden blev indtaget på en ganske folkelig parkrestaurant med optræden og meget lokal mad: nøddefyldte aubergineruller med granatæbler og dertil kold hvidvin. [FOTO NUMMER 3].

   Spadsereture på må og få er afgjort Tblisis hovedattraktion, og så kan man sagtens langt boulevarden Rustaveli smutte inden om diverse typer museer. Her kan man også blive bekræftet i, at engelsktalende turister endnu ikke er de dominerende – det er derimod russerne og derefter iranere. Iranerne har formentlig samme vanskeligheder ved at orientere sig som mig, mens introduktioner og foldere i langt højere grad findes på russisk. Det er sådan set ganske sundt at opleve verden i dét perspektiv.

   På den sidste dag i Tblisi flottede jeg mig med en tur i operaen, hvor såmænd La Traviata blev opført. Og hvis opsætningen måske ikke var den mest interessante, var samtalen i de tre pauser det. Georgierne vil meget gerne sludre og synes det er skønt, at landet åbner sig, og er ved at overkomme det lidt grå og kedelige post-sovjetiske image, det har haft og i nogen grad stadig bokser med. Så måske var det mest interessante ved eftermiddagen en intens samtale med det ægtepar, som jeg delte loge med, og som gladeligt ville svare på mine utallige spørgsmål om Tbilisi og omegn.

 

[UNDEROVERSKRIFT] INDLOGER DIG PÅ DE NEDLAGTE FABRIKKER

 

Udbuddet af overnatningsmuligheder i Tblisi er enormt; for rygsækrejsende er det let at få en overnatning til kr. 50,- mens turister med lidt mere økonomisk rygstød kan se frem til et slaraffenland af muligheder. I hovedsagen er der to veje at gå: enten kan man tilbringe feriedagene i en af de fine, gamle ejendomme med smukt ornamenterede svalegange, som i stort antal er blevet ombygget til hoteller. De ligger primært i den gamle bydel - det ene mere pittoresk end det andet og med tilbud om alle romantiske fornødenheder. [FOTO NUMMER 4] Eller man kan vælge den mere traditionelle luksusmodel og eksempelvis booke et værelse på det syvstjernede Radisson Blu eller andre internationale hotelkæder.

  MEN man kan også gå en helt tredje og mere sofistikeret vej. To super smagfulde og gennemført eksklusive vintage-hoteller er for få år siden blevet indrettet i henholdsvis et nedlagt trykkeri og tekstilfabrik. For enhver med interesse for ny arkitektur og design er det æstetisk stimulerende at slå et slag forbi dem: Rooms Hotel og Stamba Hotel.

   Det var i den nordlige provins Kazbegi, at ejerne tilbage i 2012 afprøvede konceptet ved at købe et nedlagt sovjetisk sanatorium og omdanne det til diskret luksushotel. Det vakte en del opstandelse, og ingen troede på, at turister ville rejse så langt for at bo midt i bjergene på et hotel, der i udseende, service og pris var så anderledes. Men direktøren havde i USA lært alt om hoteldrift, og i et land, hvor det er helt almindeligt først at åbne for morgenbuffeten så sent som kl. 9.00, lærte han medarbejderne at yde service 24-7 men også at udvikle georgisk gastronomi og kunsthåndværk til et nyt niveau. Turisterne begyndte stille og roligt at ankomme, og hotellet har siden vundet adskillige priser for sin beliggenhed, arkitektur og indretning.

  Tilsvarende vandt Stamba Hotel sidste år prisen New Concept of the Year, en af branchens fineste anerkendelser. Her kan man virkelig få innovation for alle pengene: en del af det tidligere trykkeri indeholder, ud over hotelværelser, et økologisk mikrogartneri, en anden del er udlånt til unge kunstnere, der tre måneder ad gangen kvit og frit kan udfolde deres talent og siden udstille deres værker i lobbyen og restauranten. Men fortiden som trykkeri fornægter sig ikke; bøger er det gennemgående blikfang i såvel den meget indbydende reception som på de enkelte værelser. [FOTO NUMMER 5]. Og her stopper historien ikke; ejerne har just opkøbt 3000 hektar land og lancerer i løbet af 2019 et projekt, der kombinerer bæredygtigt landbrug med turisme.

  En overnatning eller i hvert fald et måltid på en af de nedlagte fabrikker er et must og en uventet, opmuntrende oplevelse.

   Så også af den grund er udgangsbønnen: tag afsted uden fordomme men med forventninger. De bliver indfriet!

 

FAKTABOKS

 

Transporten foregår hurtigst og billigst med Turkish Airlines; fra kr. 2850,-.

Den lokale valuta hedder lari, og det er en god ide at veksle i Istanbul, hvor man mellemlander.

Overnatning på mellemklassehotel fra kr. 300,- pr. nat.

Overnatning på de nedlagte fabrikker – vintage hoteller – fra kr. 1000,- pr. nat

Restaurantbesøg til en tredjedel af danske priser. Vin og øl ligeså.

Mange udbydere af udflugter fra Tblisi. En heldagstur med engelsktalende guide koster kr. 125,-