Woodstock i Berlin

40-året for den legendariske festival skal fejres med to koncerter. Manden bag Woodstock planlægger koncerter i New York og Berlin.

Calos Santana er i spil som en de mulige kunstnere til Woodstock i Berlin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeanne Kornum
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var "Make Love - Not War", blomster, musik og en festival, der overgik alt, hvad man nogensinde før havde oplevet, og aldrig vil glemme - Woodstock.

I tusindvis af unge strømmede i august 1969 til den lille by Bethel ca. 60 km fra byen Woodstock i delstaten New York, hvor festivallen egentlig var planlagt. Her havde de lokale myndigheder imidlertid sagt nej: så mange mennesker kan vores lille lokale samfund ikke rumme!

Men Max Yasgur, hvis far havde en gård ved Bethel, syntes det var synd, at Woodstock festen og koncerterne måtte aflyses. Han fik lov til at bruge en af gårdens marker - og festivallen rykkede til Bethel, men beholdt navnet Woodstock.

En halv million hippier
Man havde regnet med omkring 200.000 deltagere. Der kom mere end det dobbelte.
En halv million unge mennesker, festglade i tidens hippiestil, satte det lille samfund i katastrofe-beredskab. Trafikken brød sammen på vejene, regnen gjorde festpladsen til et modrads. Der var ikke mad nok. Ikke toiletter nok.

Trods alle problemer - og til de lokales overraskelse - var de langhårede, alternative unge "stille og rolige", og festivallen foregik uden de store problemer. Koncerterne blev afviklet, det hele blev filmet - og biograffilmen bragte festivallens budskab "Three days of peace and music" verden rundt og var om noget med til at udødeliggøre begivenheden.

I år er det 40 år siden Woodstock. Det bør markeres, mener manden bag den oprindelige festival, Michael Lang. Han planlægger to koncerter i henholdsvis New York og Berlin. Datoer og sted ligger endnu ikke klar. Men står det til Michael Lang, så bliver den nedlagte lufthavn Berlin-Tempelhof rammen om koncerten i Berlin med nogle af kunstnerne fra Woodstock 69, f.eks. Santana, Joe Cocker, The Who, Neil Young & Crazy Horses og Joan Baez.

Som sandsynlige datoer nævnes 22. og 23. august, og der ventes mellem 200.000 og 300.000 deltagere. Men med Woodstock er der jo altid en usikkerhedsfaktor.