Wienerbrød, Rundetårn og masser af Dannebrogsflag - en amerikansk drøm om Danmark

Byen Solvang nord for Los Angeles står i skærende kontrast til alle andre samfund i Californien.

Gadekærsromantik præger store dele af Solvang. Bindingsværksfacaderne kom dog først til i midten af det 20. århundrede. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristoffer Flakstad

Vi har tilbragt morgenen og formiddagen inde i det hektiske Los Angeles blandt bilkøer, palmeboulevarder og endeløse forstadskvarterer fulde af bungalows, reklameskilte og dagligvarebutikker.

Nu, et par timers køretur nordpå, er vi kommet ikke blot til en anden by, men til en helt anden verden, der for en gruppe danskere på én gang er fuld af genkendelige indtryk og dog så fjernt fra noget, vi nogensinde før har oplevet.

Fra husmure og på flagstænger gennem de centrale strøg vajer Dannebrog i antal, der kun ses i en jysk købstad med byjubilæum. De lave huse er opført i en ejendommelig arkitektur, der for en uvidende amerikaner opfylder alle drømme om gadekærsromantik i det eksotiske Danmark: kunstigt bindingsværk, forgyldte bagerskilte, skorstene med storkereder i plastik og butiksskilte med gotisk skrift. Bag stråtage og røde teglsten rejser de californiske højdedrag sig, og rundt omkring titter struttende palmer frem.

Dannebrog siger Danmark, men der er altid en palme eller et appelsintræ i baggrunden, som fortæller en anden historie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristoffer Flakstad.

Den første indskydelse er, at dette må være sådan, turister fra Kina har det, når de besøger det kinesiske hjørne i Tivoli i København: et eksotisk miskmask iblandet dråber af genkendelighed eterfulgt af forbløfelse, undren og et stænk af national stolthed.

Efter at have indlogeret os på vores hotel er vi klar til at gå på opdagelse i ’The Danish Capital of America’. Sådan markedsfører Solvang sig i USA – og netop begrebet markedsføring spiller en stor rolle i hele fortællingen om den besynderlige californiske by.

En ny begyndelse

Tilbage i 1911 gik en gruppe danske udvandrere sammen om at købe jorden ved en ranch lige netop her. I forvejen lå der et spansk ’kloster’, et såkaldt mission, opført tilbage i 1700-tallet, dengang Californien hørte under først Spanien og siden Mexico. Bortset fra ranchen og klostret var her ikke andet end bakker, enge og spredte lunde, da de danske pionerer kom. Klimaet her var langt mildere end i de stater, hvor de fleste danskere havde slået sig ned, og lidt efter lidt spredtes rygtet om en ny dansk beboelse ude i det solrige, milde Californien.

I de følgende år kom flere og flere danske familier til, og et helt samfund med skole, hotel, landhandel og barber blomstrede op og fik navnet Solvang. De fleste boede i interimistiske huse, ja, mange endda i telte. Efter grundtvigsk forbillede opførte man en højskole her, og i 1928 stod også en hvidkalket landsbykirke i gotisk stil færdig. De øvrige huse var træ- og bjælkebygninger, der ikke havde skyggen af dansk islæt over sig. De var opført med det ene formål at give middelmådige udvandrere tag over hovedet. I dag er kun kirken tilbage, samt enkelte andre bygninger, hvis oprindelige ydre er gemt væk bag kunstigt stråtag, krostuevinduer og bindingsværk.

Begrebet hygge er for længst nået til USA, og for stressede Los Angeles-borgere er det en lise at komme ud til det landlige Solvang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristoffer Flakstad.

Solvang bliver til Solvang

Så hvordan kunne det gå til, at Solvang kom til at se ud, som byen gør? Amerikanske Laura Kath, der har boet i Solvang det meste af sit voksne liv, viser os rundt i byens midte og udfolder Solvangs nyere historie, mens vi slentrer rundt i de farverige gader.

»Efter Anden Verdenskrig blæste der nye vinde, både her i USA og i Europa,« begynder hun. »En af Solvangs indbyggere, Ferdinand Sorensen, havde været en tur hjemme i Danmark og fået idéen til at bygge sin ejendom om i dansk stil.«

Arkitekten Earl Petersen blev sat på opgaven. »Og hurtigt efter fik flere og flere indbyggere i Solvang lyst til at omdanne byens huse fra nybyggerstil til noget, der lignede traditionel dansk arkitektur,« fortæller Laura Kath og peger på den store mølle og kopien af Rundetårn, der præger en del af byens skyline.

Op gennem 1950erne gik der så at sige sport i at fordanske husene mest muligt – med det ene formål at markedsføre Solvang i resten af USA som en ægte dansk landsby i turismens gode navn. At bindingsværket var påklistret og storkene i plastik, havde ikke nogen negativ effekt. Folk inde fra Los Angeles, og snart også andre steder i USA, begyndte at strømme til det forandrede Solvang, hvor turistboomet gav grobund for en helt ny type forretningsførende: danske bagere og konditorer.

Æbleskiver og flødeboller

»Vi har syv danske bagere i Solvang i dag,« fortæller Laura Kath, mens vi nærmer os en af dem, Birkholm’s Bakery midt på det centrale strøg Alisal Road. »Dertil kommer et pandekagehus og den ekstremt populære Solvang Restaurant, hvor turister året rundt står i kø for at smage æbleskiver med flormelis og syltetøj.«

Det er med en blanding af forbløffelse og national stolthed, man som dansker promenerer rundt i Solvangs gader. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristoffer Flakstad.

Vi går indenfor i Birkholm’s og mødes af en sød duft af vanilje, kanel og brændt sukker. Ser man bort fra de amerikanske prisskilte og de engelske gloser, der flyver i det lyse lokale, er det som at træde ind i et traditionelt dansk bageri. I glasmontren under bagerdisken ligger spandauere, tebirkes, chokoladeboller og kanelsnegle side om side i en herlig dansk symfoni. »Mange kommer også her for at købe en bøtte smørbagte småkager efter Birkholmbageriets egne originale opskrift,« forklarer Laura Kath.

Et stenkast fra Birkholm’s ligger en anden af Solvangs legendariske butikker: Ingeborg’s Danish Chocolates. I 57 år har den indbydende chokoladeforretning begejstret Solvangs turister med den hjemmelavede konfekture, der den dag i dag bliver til på håndlavet vis ude i baglokalet. Ingeborg’s sælger chokolade til hele verden og er måske blevet så populær, fordi man aldrig er gået på kompromis med kvaliteten eller har overgivet sig til maskiner og nemme løsninger.

Grundlæggeren, Ingeborg Larsen, der kom til Solvang fra København i 1962, lever ikke længere, men der værnes fortsat om hendes danske opskrifter, og på vej ud fristes vi til at smage på de hjemmelavede flødeboller, der står på et fladt fad foran os. Der går et sug i maven, for den tykke chokolade, det bløde skum og den sprøde bund skaber tilsammen den bedste flødebolle, vi nogensinde har smagt. På en måde siger den alt om, hvad Solvang er: et stykke Danmark, der aldrig har eksisteret i hjemlandet, men snarere den romantiske drøm om, hvordan det kunne have været.

Rejseliv var inviteret af Norwegian og Atlantic Link.