Welcome to Wellywood

New Zealand er på vej med sit eget 28 meter lange Hollywood-skilt.

Det berømte Hollywood-skilt i Hollywood Hills, Californien. Fold sammen
Læs mere
Foto: David McNew
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er Hollywood i USA. Der er Bollywood i Indien - og snart er der Wellywood i New Zealand.

Læs også: Film, der giver rejsedrømme

Det er i hvert fald, hvad den lokale avis "The Dominion Post" kan meddele.

Miramar halvøen i New Zealands hovedstad Wellington er landets filmcentrum.

Her har ti filmselskaber adresse, bl.a. Weta med det prisbelønnede special effects hold, der har stået bag film som "Ringenes Herre" og "Avatar".

Og her på Miramar skal opstilles et gigantisk skilt - inspireret af Hollywoods berømte vartegn - tre en halv meter højt og 298 meter langt med navnet: Wellywood, skriver avisen.

Skiltet skal byde velkommen til turister, der kommer Middle Earth og Pandoras hjemland - men det er også en hyldest til den filmindustri, der skaffer milliarder i indtægt til Wellington hvert år.

Det er ren kiwi-humor
Instruktøren bar "Ringenes Here",  Oscar-vinderen Sir Peter Jackson, kalder idéen med skiltet for sort humor.

"Det er den skæve Kiwi-humor, når den er allerbedst, men under overfladen ligger der nu en ægte stolthed," siger han til news.com.au

"Flere af de allermest populære film, der nogensinde er lavet, blev skabt på Miramar. Bare et par kilometer fra skiltet blev både Middle Earth, hvor Tolkien filmene foregår, og Pandora, der er Avatars univers, skabt," tilføjer Sir Peter Jackson.