Weekend-oase på Kullen

Hvor tager man hen, når årets venindetur ikke må være for dyr?

Så tæt på København, og så langt fra Strøget. På denne venindetur var stilletterne afløst af solide vandresko. Fold sammen
Læs mere
Foto: Line Holm Nielsen.

Der er ikke meget »Sex & The City« over en rød hytte i Sverige. På en campingplads. Med barn, havregryn og papvin. Og vi har vel alle prøvet en barndomstur til Sverige med en alt for camping-entusiastisk familie, horder af myg og regnvejr i tykke stråler.

Næste: »Kullen« for de voksne og de små - 7 forslag til aktiviteter

Men da venindeturen skulle blive til noget, og budgettet og tiden ikke var til en Paris-, New York- eller Barcelona-tur, måtte der tænkes anderledes. Særligt fordi der nu er en to-årig og en far iblandt os, som ikke har meget glæde af de voksne tøsers trang til at farte rundt i storby-os og drikke über-kulørte drinks på barer med über-fancy navne.

»I skal med til Kullen,« lød forslaget fra den mest naturtrænede iblandt os. Kullen? Noget med klipper, skov og campister? I Sverige? Myg, engangsgrill og frostgrader om natten?

Der var skepsis, men med udsigt til en pinsetur for under 1.000 kr. per mand blev det sådan. Og det var – hvis vi skal indrømme det – slet ikke så ringe endda. Faktisk hyggeligt. Ligefrem snyggt. Og til alles overraskelse kom vi hjem fra pinseweekenden med solbrændte næser og veltrænede baller. Og helt uden myggestik.

Et togtur, en færgetur og yderligere en halv times kørsel mod nord. Så let er det at nå Kullen - blandt svenskere kaldet Kullaberget. En halvø, der stikker ud fra Sveriges kyst ca. 40 km nord for Helsingborg. Vinen er med hjemmefra, da vi lørdag formiddag ankommer på østsiden af Øresund. Maden indkøbes derimod - til billige svenske kroner - i et supermarked undervejs, og vi ankommer derfor efter blot tre timer, fuldt belæsset med lækkerier og en god appetit, til bestemmelsesstedet, den rødmalede campinghytte på First Camp lidt uden for Kullens hovedby, Mølle.

Med sine to værelser skal den danne rammen om vores pinse-udfoldelser. Ægteparret iblandt os inklusive den to-årige indtager forældresoveværelset. Vi andre deler, som to uvorne teenagere, en magelig køjeseng i stuen.

Campingpladsen er stille, godt gæstet af danske familier, der har fundet den hurtige vej over sundet.
Det dufter af grill over pladsen allerede ved frokosttid. Af saftspændte forårstræer, der står tæt om hytterne. Af hvinende grønt græs udenfor, og af frisk fyrretræ inde i hytten.

Al den friskhed og natur skal lige fordøjes, så vi kører som det første til keramik-koncernen Iittalas outlet i den nærliggende by Höganäs for at få shoppe-abstinenserne godt og grundigt stillet. Her disker den skandinaviske design-gigant op med alskens klassikere. En Mumi-trold giver en krammer. Og de lokale er mødt op med deres, viser det sig, overmåde lækre frugtsaft.

Vi bliver enige om, at vi med den lave svenske kronekurs ikke har råd til at lade keramikken stå i butikken. Og napper et par flasker saft med for helbredets skyld. Det svenske pinsevejr viser sig nemlig at byde på mere og bedre, end man husker det fra barndommen. 25 grader sniger temperaturen sig op på udenfor – suppleret af høj sol fra en blå himmel. Det kræver lidt frugtsaft, en sodavandsis og regulering af dagens planer fra »inde« til »ude«.

Bevæbnet med picnic-tæppe og badetøj kører vi til Mölle, Kullens hovedby, som gennem århundreder har været et velbesøgt turistmål. Engang gik der tog hertil direkte fra Berlin. I dag er Mölle mest kendt for sin hyggelige charme og sine keramikværksteder – og som havn for sejlskibe fra hele nordeuropa, herunder danske lystsejlere.

Se også: »Kullen« for de voksne og de små - 7 forslag til aktiviteter

Den lille, hovedsagelig hvidmalede by, klynger sig til skrænterne op fra havet. Det er tydeligvis et sted, hvor velhaverne har hjemme. Porscherne holder i stimer langs huse og vand, hvilket får vores medfølgende store og lille mand til at stoppe op, kigge sultent og bande de danske bilafgifter langt væk. Vi andre knap så motorinteresserede pakker de vinterblege lemmer og bikinier ud og får sovet ugens opbyggede træthed væk med en lur i strandgræsset. Og kommenterer ivrigt den hvide brud, der – flankeret af to lyserøde brudepiger og overvåget af en fotograf – skridter over stranden og hen mod sin nye ægtemand og den ventende Rolls Royce.

Det er et Skagenlignende mikro-paradis. Med en kæmpestor vaffel-is til slut, naturligvis.

Andendagen bruger vi på at vandre i timevis rundt på Kullaberget. Med den to-årige i en medbragt bærerygsæk. Den natur-vante iblandt os kommer her ofte. Hun er med i en klatregruppe, som tager på halvårlige ture til Kullen for at udfordre ballemuskulaturen og højdeskrækken, og kan derfor agere guide.

Efter at bilen er blevet lukket ind i naturreservatet formedelst 40 svenske kroner og parkeret på en af områdets parkeringspladser, tager vi turen ud til Kullens yderpunkt. Yderst på Kullen troner Skandinaviens lysstærkeste fyr over et af verdens mest trafikerede farvande. Det er beliggende 78,5 meter over havet og er et naturligt mål for vandreturen i naturreservatet. Hvis man da ikke vil koncentere sig om at spille golf på den smukt beliggende bane i naturreservatet.

Ved fyrets fod falder landskabet i dramatiske bjerg- og klippeformationer ned mod havet og gør dermed området til en magnet for folk, der vil prøve kræfter med klatring, rapelling eller sågar dykning. En naturoplevelse, som Michelin-guiden har givet tre stjerner, og som nok kan tage pusten fra enhver fladlands-dansker. Her er grotter, som kan udforskes, et rigt dyre- og blomsterliv, og masser af fornuftige grunde til at holde godt fast i den to-årige, da han spæner ud over sten og klipper.

De mange strabadser op og ned af klippeformationer og langs områdets anlagte stier kræver en forfriskning. Og ingen steder kan man gøre det bedre end på Ransvik, tidligere et syndens palads, hvor kvinder og mænd havde den frækhed at bade sammen iført stribede badedragter med ben. I dag er kun en enkelt splitternøgen kvinde i vandet – så meget sommer er det trods alt ikke, selv om vandet lokker med sin klarhed og med, siges det, fantastisk oplevelser for dem, der tør og kan dykke.

Ransvik er ikke bare en badestrand, men også en hyggelig kaffestue, hvor danske Ellen regerer over kaffen og halvøens mest uovertrufne kager. Den to-årige får en jordbæris, som han kører rundt i hovedet. Vi andre gør det samme med gulerodskage og chokoladelagkage.

Hjemme på campingpladsen må vi erkende, at komforten har fået et vist nøk opad, siden man camperede i villa-telte med familien i 1980erne. Den to-årige får en tur på de automatiserede legetøjsbiler, på hoppepuden og på rutsjebanen, mens madholdet blandt os bliver sendt til fællesgrillen for at kapre plads til de friske asparges, kyllingfiletterne og de nye aspargeskartofler.

Men vores sidste svenske pinse-kväll falder på, drikker vi hvidvin og sludrer om det heldige i, at man kan finde så fredfyldt og smukt et sted – endda på en campingplads – så tæt på København og alligevel så anderledes end det flade Danmark.

Vores hytteterrasse kan faktisk, på en lun pinseaften, sagtens konkurrere med enhver fortovscafe i Paris eller Barcelona.

Næste: »Kullen« for de voksne og de små - 7 forslag til aktiviteter