Vores egne rejse-favoritter

Mange rejser over det meste af kloden har ført til mange sære smagsoplevelser – her er højdepunkter fra rejseredaktionens middage.

Den nordthailandske specialitet "Miang Kham" fik smagsløgene til at vibrere frydefuldt hos Judith Betak. Fold sammen
Læs mere
Foto: Flickr.com/yauchan

Gitte Holtze
Ofte handler en god gastronomisk oplevelse ikke kun om den mad, der bliver serveret, men i lige så høj grad om omgivelserne. Begge dele gik op i en højere enhed, da jeg på en tur til Tobago for nogle år siden ved frokosttid trillede op foran en simpel, men farverig træhytte i to etager, som lå på stranden med åbne vinduer ud mod havet.

Der var sand på gulvet, saltvand i luften, i hjørnet lå en hund og småsov, og bølgernes brusen og reggaetoner fra køkkenet udgjorde lydtæppet. Kokken var en omfangsrig sort kvinde, som med et kæmpesmil serverede nyfangede og -kogte hummere med citron og masser af friskbagt brød, som vi indtog i bare tæer og bikini.

Lars Johansen
De fleste mænd kan jo godt lide en god, solid bøf – således også jeg – men med den omsiggribende fokus på sundhed og den slanke linje kan det virke, tja, lidt voldsomt, hvis man bestiller en 200 grams bøf og siger nej tak til salatbuffetten. I hvert fald herhjemme i Danmark. Helt anderledes var det, da jeg for nogle år siden besøgte en dansk reklamemand i Brasilien. Jeg boede på hans kones families kaffeplantage, og den ene aften besøgte vi den lokale landsbys churrascaria – et steakhouse, hvor kød/grøntsags-fordelingen er ca. 90/10.

Store stykker oksekød på spid grilles over åben ild, og efterhånden som stegene bliver klar, går tjenere rundt med spidene til bordene. Her skærer de stykker af – lige så meget man vil have – og når de er nået tilstrækkeligt langt ind på kødstykket, ryger det over grillen igen. Så snupper de et andet spid og tager en runde mere. Det sted, jeg var, kunne man kun få oksekød, men de fleste churrascarias har også lamme-, svine-, og kyllingekød. Advarsel: Det grillede kød er ekstremt lækkert, og det er mere end svært at sige nej tak til næste portion, så for at undgå at fylde maven for meget op bør du holde igen på grøntsager og brød.

Leif Poulsen
Når man siger lækkerier i Spanien, så tænker man ofte på et udvalg af dejlige tapas. Men i de tidlige sommermåneder serverer de fleste restauranter også en anden lækkerbidsken: Snegle. Ikke de store vinbjergsnegle, som toppet op med hvidløgssmør også smager fortræffeligt. Næ, her er tale om snegle på størrelse med dem hjemme i haven. Jeg faldt over dem første gang på en restaurant lidt uden for Palma de Mallorca og blev lidt overrasket, da tjeneren stillede et bjerg af små snegle foran mig. Men smagen – milde himmel – stærkt krydret og vildt lækkert.

Mikkel Mayner Lind
I New York er det muligt at spise… ja, alt. Kinesisk, italiensk, indisk, fransk, opremsningen kan fortsætte i det uendelige. Og det er selvfølgelig også muligt at sætte tænderne i en all-american specialitet: burger akkompagneret af fritter og milkshake. På min New York to do-liste rangede en burger i burgerens eget hjemland på højde med at opleve en live NBA-kamp eller et show på Broadway. Og det fortrød jeg bestemt ikke. Den fedtede burger og de salte fritter smagte fremragende, og shakeren, som milkshaken var lavet i, blev placeret på bordet, så ingen sjatter gik til spilde.

Restauranten var stor, og alle møbler i mørk træ med tilpas mange dybe ridser og mærker til, at man fik fornemmelsen af, at den har ligget der altid. Vi kom midt i rush hour og måtte vente på et bord i 30 minutter. Det gjorde egentlig ikke så meget. Stemningen var energisk, og fra de høje barstole kunne vi følge de travle, højtråbende tjenere servicere og underholde med deres ligefremhed. Hvor der var kvadratcentimeter nok, hang der fladskærme, alle indstillet på kanaler med sport. Herren ved nabobordet fik en halv meter spareribs med barbecue. Det er på to do-listen næste gang.

Judith Betak
Det er efterhånden en halv snes år siden, eller måske mere. Men mine smagsløg vibrerer stadig frydefuldt, når jeg tænker på »Meang Kam«. Jeg oplevede den nordthailandske specialitet på en restaurant i Bangkok. Om restauranten, der havde til huse i en traditionel rigmandsvilla i en lille sidegade til Sukhumvit, stadig eksisterer, ved jeg ikke, og heller ikke om den i givet fald er lige så god, som dengang. Men den hed »Baan Khanita«.

Her blev det i øvrigt aldeles glimrende måltid indledt med en anretning »with complimens« – en opsats med små skåle med småting placeret på friske grønne blade. Tjeneren viste beredvilligt, hvordan jeg skulle rulle et blad til et kræmmerhus og fylde det med diverse fra skålene: peanuts, ristede kokosstrimler, tørrede minirejer, små stykker lemon, løg, ingefær og chili. Over det hele en klat sødlig sovs, og hapsen var klar.
I min mund eksploderede et smagsorgie, som ingen stjernekaster kunne gøre efter – Formidabelt!

Rejseliv.dk spørger: Har du haft en god madoplevelse på rejsen? Kom med en kommentar herunder.

Læs også: Her er verdens mærkeligste mad