Vores bedste tips til Stockholm

Den svenske hovedstad er den nyeste af Rejselivs storbyferieguider på B.T. Plus. Her er et par smagsprøver.

Stockholm ligger fantastisk smukt på en rækker øer og holme i den svenske skærgård. Byen har alt fra flotte, gamle kvarterer til trendy modebutikker og et hipt natteliv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

3 billige spisesteder

Pelikan
I gamle dage bød Stockholm på en ølstue på hvert gadehjørne, og i Pelikan i Södermalm kan man opleve stemningen fra dengang. Det er et rustikt lokale med højt til loftet, populært blandt lokale. Pelikan byder på typiske svenske retter som pyttipanne. Åbent dagligt 15.30-01 og i weekender 13-01.

Adresse:  Blekingegatan 40
www.pelikan.se

Hermans Trädgård
Restauranten I Södermalm er vegetarisk, men giv den en chance, selv om du ikke er vegetar. Beliggenheden ned til vandet er super med fin udsigt over Djurgården, og man får god valuta for pengene.  Der er normalt fire varme retter og otte-ti salater at vælge mellem. Åbent juni-august 11-23, september –april  11-21.

Adresse: Fjällgatan 23 B, Södermalm
www.gastrogate.com/restaurang/hermans/page/8

Stora Gungan
Er man på udflugt på øen Djurgården, der huser både frilandsmuseum, Vasa-museet og forlystelsespark, er restauranten Stora Gungan en middagsmulighed.  En skæg, lille restaurant med typisk svensk landkøkken og god udsigt over Gamla Stan fra terrassen.  Åbningstider efter sæson.

Adresse: Skansen, Djurgården
www.storagungan.se

Download vores store guide til Stockholm her


3 hippe shoppingsteder

Herr Judit
Herr Judit er et slaraffenland for mænd med hang til vintage-mode og second hand-tøj. Eller alle mulige andre flotte eller sjove design, ting – bælter, tasker, solbriller, slips eller andet med en historie. Får du lyst, kan må også sælge din egen vintage-frakke fra 60érne under besøget.

Adresse: Hornsgatan 65. Södermalm
www.herrjudit.se

Nitty Gritty
Det var som en protest mod de store strømlinede modehuse, at Nitty Gritty slog dørene op I 1991. Som en af tidens første uafhængige forretninger satsede Nitty Gritty på både billigt og dyrt, svensk og internationalt, kendt og ukendt. I dag sælger Nitty Gritty både dame- og herretøj, sko, accessories og hudplejeprodukter.

Adresse: Krukmakargatan 26
www.nittygrittystore.se

Snickarbacken 7
Der er fuld gang i indretningen af design- og indretningsbutikker omkring Birger Jarlsgatan. Her ligger også Snickarbacken 7, som er et af Stockholms nye mødesteder, når det gælder kunst, indretning, design og mode. Der er et ganske særligt miljø i det gamle hus, hvor stalden i underetagen er bragt tilbage til gamle dages udseende – og stedet cafe er hurtigt blevet ret kendt for sin gode kaffe.

Adresse: Snickarbacken 7
www.snickerbacken7.se


3 for børn

Junibacken
Junibacken på Djurgården er et arbejdende museum med børnebøger i centrum. Helt centralt er det lille tog, som tager gæsterne med på en svævetur især gennem Astrid Lindgrens verden. Museet har åbent året rundt, for alt foregår under tag, og man kan møde Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg – plus en række andre svenske børnebogs-figurer.

Adresse: Djurgården
www.junibacken.se

Skansen
Skansen betragtes som verdens ældste friluftsmusesum, som åbnede i 1891. Gennem årene er der samlet 150 kulturhistoriske bygninger fra alle dele af Sverige, de ældste fra 1400-tallet. Skansen er et levende museum, så man møder indbyggere i traditionelle klæder fra fortiden. Skansen har flere legepladser, ponyridning og en dyrepark med både svenske husdyr og vilde dyr.

Adresse: Djurgårdsslätten 49-51
www.skansen.se

Gröna Lund
Gröna Lund er Sveriges ældste forlystelsespark og ligger på øen Djurgården. Gröna Lund byder sig til med 31 kørende forlystelser for både små og store børn. Tivoliet har de typiske forlystelser som tre rutsjebaner, et hurlumhejhus – og for de modige forlystelsen Frit Fald. En af Europas højeste, hvor man køres 80 meter op inden sædet slippet i frit fald. Mange sommerkoncerter holdes i Gröna Lund.

Adresse: Djurgården
www.gronalund.com


3 seværdigheder

Det kongelige slot
Det kongelige slot i det centrale Stockholm er det svenske kongepars officielle residens og mange officielle begivenheder finder sted her. Slottet er et af de største i Europa og bygget i barokstil som et romersk palads. Publikum har adgang til store dele af slottet, og man kan blandet andet opleve tre museer med kongelig historie – skatkammeret, Museum Tre Kronor, som fortæller middelalderslottets historie og Gustav lll:s antikmuseum.

Adresse: Slottsbacken 1, Gamla Stan
www.kungahuset.se

Drotningholm Slot
Turisten kan sagtens bruge en hel dag på Drottningholm til at udforske Drotningholm Slot, som siden 1981 har været den svenske kongefamilies hjem. Kongefamilien bor i sydfløjen, men publikum har adgang til store dele af slottet, som er optaget på UNESCOs verdensarvliste. Sammen med lystslottet Kina Slott, Slottsteatern og slotsparken udgør anlægget en oplagt udflugtsmulighed.

Adresse: Drottningholm
www.kungahuset.se

Bådture
Oplev Stockholm fra vandet. Stockholm har masser af vand og kanaler og masser af forskellige sightseeingsture. Der er sejlture under broerne, den kongelig kanaltur, den historiske tur og en tidlig Stockholm morgen-tur. Man kan også købe en fleksibel billet, så man kan hoppe af og på i en 24-timers periode.

www.stromma.se/sv/Sightseeing/Stockholm/Turer-till-sjoss


Download vores store guide til Stockholm her

Se også: Stockholm med småbørn