VIP-lounge på skirejsen

Længe har VIP-lounges været forbeholdt flypassagerer med first- eller businessclass-status. Nu har et par ski-destinationer i Europa taget konceptet op.

Loungen på Serfaus i Østrig er gennemdesignet. I røde lave læderarrangementer kan man nyde sin kaffe, mens man varmer sig ved pejsen og læser i en af de internationale aviser, der ligger fremme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Christiansen

Iført skitøj, hjelm og støvler træder jeg ind i loungens reception, hvor en venlig – og i øvrigt særdeles nydelig – hostess tager imod på flydende engelsk.

Læs også: VIP-ferie til budgetpris

Jeg befinder mig skiloungen Serfaus i Østrig. Med et smil leder hun mig ind i garderoben, hvor jeg hænger jakken op, anbringer skistøvlerne på et varmeapparat og ifører mig et par bordeauxfarvede slippers.

Min nysgerrighed er stor efter at se, hvordan en skilounge adskiller sig fra de traditionelle og mere almindelige frokoststeder i bjergene.

På vej mod restauranten passerer vi den store humidor med dyre cigarer fra Cuba og Den Dominikanske Republik. Jeg når også at få et glimt af champagnesablen samt flaskerne med Dom Perignon og Chateau Petrus i det tempererede vinskab.

Ikke kun et amerikansk fænomen
Indtil for få år siden var skilounges udelukkende et amerikansk fænomen. I USA er disse VIP-lounges oftest lukket land for almindeligt dødelige, da de kun er for medlemmer, hvor den typiske gæst kunne være velhavende New Yorkere med egen skihytte i Aspen.

I østrigske Serfaus har man som de første i Europa taget konceptet op, og her er nu indrettet en lounge, der stil- og atmosfæremæssigt ligger lysår fra de stordrifts-cafeteriaer, man ofte møder i Alperne.

I skrivende stund er der kun en håndfuld af den slags lounges i Europa, og det forstærker naturligvis det eksklusive præg, man gerne vil opnå. Og det virker – et besøg i skiloungen i Serfaus er simpelthen en unik oplevelse.

Tjeneren leder mig hen til bordet ved panoramavinduet. Vi befinder os midt i skiterrænet i 2000 meters højde, og loungen ligger i første parket med hensyn til udsigt. Overalt tårner bjergene sig op, og helt oppe ser det ud som om nogen har drysset flormelis på tinderne.
»Was möchten Sie essen?« Jeg kigger på spisekortet og svarer på mit bedste skoletysk. Havde jeg talt russisk, spansk eller fransk, havde det heller ikke været noget problem.

Serverer iført hvide handsker
Tjenerstaben, der naturligvis er diskret, men stilfuldt klædt og serverer iført hvide handsker, behersker de fleste sprog.
Spisekortet byder på både a la carte-retter samt menuer, så jeg vælger en skaldyrsalat til forret og lammekoteletter til hovedret. Begge retter ledsages efter tjenerens anbefaling af østrigske vine – først en lokal Chardonnay og senere en Rösler Reserve. Hver ret, der er anrettet nærmest som et kunstværk, er særdeles velsmagende.

Loungen er gennemdesignet. Spiseafdelingen er placeret ved vinduerne, mens der i hjørnerne findes røde lave læderarrangementer, hvor man kan nyde sin kaffe, mens man varmer sig ved pejsen og læser i en af de internationale aviser, der ligger fremme. I baren er der frit udsyn til køkkenet, og selv om det hele udstråler klasse, er der samtidig en afslappet og intim stemning over loungen.
Et kapitel for sig er toiletterne, hvor alt er designet specielt til stedet af en østrigsk arkitekt. Der er naturligvis et bredt udvalg af cremer til rådighed, så man kan få genoprettet fugtighedsbalancen i huden, inden man igen skal ud på pisterne. Vandhanen betjenes med touchscreen, og den laser-lignende lysstråle i enten rød eller blå, der ledsager vandet ud af hanen, fortæller om vandet er varmt eller koldt.

»Nogle kommer på besøg en enkelt gang, mens andre har deres faste stambord hele skiugen igennem,« fortæller manager Hansjörg Thurnes.

Ikke rasende dyrt
Det er umuligt at lokke navne ud af manageren, men han fortæller dog, at mange kendte film- og sportsstjerner samt politikere har været forbi. Der lægges vægt på, at alle er velkomne. Men søger man typisk østrigsk afterskiing med tyrolermusik, glühwein og støvledans på bordene, skal man søge andre steder hen.

Er det så rasende dyrt at besøge skiloungen i Serfaus? vil de fleste sikkert spørge.
Ikke nødvendigvis. En forret kan fås fra omkring 75 kr., mens hovedretterne koster fra 190 kr. og op. Er man en hel familie, kan det hurtigt løbe op, men alle gæster behandles pænt, også hvis man »kun« kommer for at drikke en kop kaffe og nyde et stykke kage, og det kan gøres for langt mindre.

Stærkt vanedannede
Pludselig er det kaffetid, og der er nu to muligheder: Enten kan jeg smide mig i en af de bløde læderstole ved pejsen med et magasin. Eller jeg kan bede om at få kaffen serveret på den udendørs solterrasse.

Jeg vælger det sidste og når lige at finde en liggestol, inden caffe latten serveres, oven i købet af hele to tjenere – den ene kommer med kaffen, den anden med en hovedpude og et varmt tæppe.

Et besøg i skiloungen har en stærkt vanedannede effekt.

Læs også: 3 barer til afterski