Villa Vest for alle sanser

Helt oppe i venstre hjørne af Danmark har to unge kokke skabt det dejligste spisested med havet, lyset og lokale lækkerier som hovedingredienser.

Hvis man bor på badehotellet, starter det hele lige udenfor døren: Gallerier, kunsthåndværk og småbutikker med den lokale produktion. Fold sammen
Læs mere
Foto: Susser Feit
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Villa Vest troner oppe på toppen af klitten, hvor naturen opfører det skuespil, der aldrig er ens to aftener i træk.

Læs også: En 5-retters tur rundt i Svaneke

»Hvem er ham Knud?« spørger de om ved nabobordet, da tjeneren beretter, at stikkelsbærrene, der serveres med sprød marengs som afrunding på middagen, stammer fra bemeldte Knuds baghave.

Knud er trædrejer, viser det sig. En flinker fyr, ifølge tjeneren. Han laver de pæne træskåle, der gør tjeneste som brødkurve og pynter i restaurantens vindueskarme. Og så er han en hjørnesten i Villa Vests forsyningstropper, for det er på hans jord, at restauratørerne dyrker alverdens urter, spiselige blomster og bær til retterne.

Det er en lun og smuk sommeraften i Lønstrup ved Nordjyllands vestkyst. En af den slags, der ville se stokroseudyllisk og glansbilledagtig ud, hvis man malede den på et lærred. Så rødgyldne er farverne, da solen efter en rum betænkningstid beslutter at synke i havet, mens tjenerne suser omkring for at give aftenens gæster den perfekte oplevelse i Restaurant Villa Vest. Der er et velholdt gult hus på toppen af klitten, som ligger lige der, hvor Danmark løber ud i sandet mod vest. Huset markerer slutningen på den lille strandby, der er kommet i gastronomisk eliteklasse takket være restauranten her.
Ikke at det er spor svært at finde hertil. Man følger blot hovedgaden, til der ikke er mere af den. Se op til højre og Villa Vest knejser stolt som allersidste hus i den sandede gade. Med skagensgule mure og det røde tegltag som glade kontraster mod en sommerblå himmel. 

Forventningsfuld gør man sin entré, og har man booket i god tid, står der et vinduesbord og venter. Himmel og hav kan dog ses fra alle borde i den luftige restaurant med småsprossede vinduer, der giver udsigten karakter, mens brune trægulve skaber en rolig bund for alt det lyse: Hvide træstole, vægge og lofter. Og fede hvide duge på bordene. Kulørerne, derimod, stammer fra gæsternes solblussende ansigter og solnedgangen, hvis man får timet besøget rigtigt. Og så fra maden naturligvis:
Forretten er, forklarer den unge og meget søde tjener, en rejecocktail, der er befriet for martiniglasset og i stedet anrettet på Vestkyst-manér: Nyfangede søkogte rejer i følge med skvalderkål, skovsyre, vild brøndkarse og tallerkensmækker. Dryppet med den lækreste grønne urteolie, der ikke er oliet på den fedtede måde, men blot er let og aromatisk. Gad vide, om de har pisket den med urterne?
Der er også hjulkrone på.
»Fordi den har en let smag af østers, der klæder skaldyrene,« får jeg at vide. Begejstret kaster man sig ud at efterprøve påstanden, og selv om det er vanskeligt at hitte rede i hvilke nyplukkede vitaminbomber fra Knuds urtehave, der smager af hvad, er det samlede resultat en fornøjelse. Det er som at spise den smukkeste sommerakvarel, man kan tænke sig.
Det er et par unge lokale såkaldte showkokke, der står bag Villa Vests velsignelser: Michael Pedersen og Kim Møller-Kjær. »Miv og Møller« i daglig tale. 
»Det er vores lokale »Spise med Price«-drenge, og vi er meget stolte af dem. De har deres eget program på tv hver uge, hvor de forklarer om alle mulige lækre retter, som du også selv kan lære at lave,« forklarer Jane fra badehotellet.
Hun er svært fornøjet med Lønstrups kulinariske stjerneskud og siger, at der endda er nogen, der mener, at kokkene er helt Noma-agtige i deres kreativitet og kvalitetsniveau. Og henne ved iskiosken er der en, der påstår, at Noma-kokkene har været heroppe for at se, hvad Miv og Møller har gang i. Men, indvender en skeptisk badegæst, det er jo ikke bevist.
»Nej. Men det er så heller ikke modbevist,« replicerer en af de lokale og tager en bid af sin isvaffel med et hemmelighedsfuldt glimt i øjnene.

Således svirrer rygterne muntert, mens Miv og Møller upåvirket har gang i gryderne på Villa Vest. Og ovnen, ikke mindst, for efter forretten følger skiver af en langtidsstegt cuvette af Anguskvæg. Stegen har simret siden frokost og nu nærmer vi os solnedsgangstide. Det smørmøre kød bliver rettet an med skovsyre, timian, merian og syltede løg. »Og kantareller, som vi selv har hentet i morges,« fortæller tjeneren glad.
Dejligt med engagement og stolthed hos dem, der serverer. Intet spørgsmål får lov at stå ubesvaret, og hverken vandglas eller brødkurve får lov at stå tomme.  
Jeg overlader vinvalget til samme tjener, der uden at tøve skænker mig et glas fadlagret bourgogne. En Pinot Noir fra 2009. 
Oftest er der kun én fiske- og én kødmenu på kortet, men valget kan være svært nok endda. Ikke mindst, hvis man er nysgerrig nok til at strække hals for at følge med i, hvad de får serveret ved de andre borde. Miv og Møller holder af at bruge de lokale råvarer, og vil hellere holde sig til få menuer, hvor de kender hver en dildkvist til bunds, end de vil have maden fløjet ind fra fjerne egne. De kender fiskeskipperne, gårdejerne, Sønderhaven Gårdmejeri, der kommer med osten. Og så naturligvis Knud. Og friskheden kan smages.

Folk begynder at samle sig i små grupper nede på stranden for at se solen gå ned. Man kan se dem heroppefra. Som en smuk film, der kører uden den store handling, mens måltidet skrider frem. De vandrer lidt omkring med deres is, og børn balancerer på stenhøfderne eller løber rundt mellem de fiskerbåde, der er trukket op på stranden for natten. 
Desserten lander på mit bord og gør stranden rangen stridig i underholdningsværdi: »Det er stikkelsbær i skiver. Endnu lidt umodne for at give syre til retten. Dertil sød stikkelsbærsorbet med mousserende vin, hybenpuré, karamelliserede havreflager og citronmelisse. Samt små studenternelliker, blade af appelsintagetes, citroncreme, flødekaramel og marengs,« forklarer tjeneren og ser lettet ud over, at hun kunne huske det hele.

Der er også noget, der kunne ligne krummer af chokoladekage. Det er det næppe. Og selv om det var, skal der såmænd ikke lyde nogen indsigelser herfra, for choko-smulderet fuldender symfonien perfekt. Jeg er fornøjet med mit dessertvalg, for selv om det kan forekomme mangfoldigt og lidt rodet, når man remser det op, så smager desserten fuldkommen fantastisk og ser også sådan ud. 
»Det er så smukt. Man nænner næsten ikke at spise det.«

Nu er det kvinden ved det andet nabobord, der slår hænderne sammen i begejstring over sin dessert, der hører til fiskemenuen. Det er vaniljekoldskål med røde og lysegrønne jordbær fra den lokale Stensgård.
»Ja, jeg nænner altså godt at spise det,« siger hendes mand tørt og spidder et struttende jordbær på gaflen med et dessertlystent blik. Sådan har man det så forskelligt, det eneste, man kan være sikker på, er, at alle sanser vil blive tilfredsstillet sådan en sommeraften på Villa Vest.

Læs også: Guide: 14 ting, du skal opleve på Fyn