Vilde løver i Ebeltoft

Udryddelsestruede sortmankede løver på vej til Ree Park. Direktøren rejser i Afrika for at indfange dem.

Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Normalt er det strengt forbudt at indfange vilde dyr for at sætte dem i fangenskab.

Læs også: Blandt junglens vilde dyr

Men situationen for verdens løver er nu så alvorlig, at man må gå drastisk til værks.

Derfor rejser direktør Jesper Staagegaard fra Ree Park Ebeltoft Safari sammen med sin kollega fra Borås Zoo i Sverige til Botswana for at etablere et projekt i Kalahari ørkenen, der skal ende med at få nogle af områdets sortmankede, sydvestafrikanske løver til Ebeltoft for at opbygge en såkaldt genreserve.

For ganske få år siden var der omkring 50.000 vildt levende løver i Afrika, men det tal er i dag faldet til mellem 10.000 og 15.000.

Det drastiske fald har flere årsager, men især ødelæggelse af løvernes levesteder og -forhold, illegal jagt samt sygdom blandt dyrene.

To løvearter er uddøde
"Tidligere regnede man med otte underarter af løver. Men to af dem - berberløven og capeløven - er allerede uddøde. Derfor arbejdes der nu målrettet på at lave en genreserve for de vilde løver uden for Afrika," siger Jesper Stagegaard.

I Afrika skal han sammen med sin svenske kollega i første omgang  tage blodprøver af løverne for at sikre, at de er sygdomsfri og har de rigtige gener. Er de det, skal løverne indfanges og derefter sendes til Danmark og Sverige.

Ree Park i Ebeltoft byggede for to årsiden et nyt, stort løveanlæg som led i dette bevarelsesprojekt. Det har fungeret som testanlæg, hvor parken har kunnet bevise, at den er egnet til at huse og håndtere løver - og går alt efter planerne, vil de vilde løver flytte ind i løbet af i år.