Vilde elefanter dræbte turist

Fransk kvinde ville tage fotos og kom for tæt på en elefanthun, der ville beskytte sin unge.

En elefant unge i tryghed mellem sin mors ben. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rupak De Chowdhuri
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De ser rolige og tilforladelige ud, de store elefanter. Men den vilde natur er ikke en zoologisk have. Det har turisterne ind imellem svært ved at forstå.

Læs også: Løs krokodille på fly

Forleden blev det døden for en fransk turist i Bokkapuram, ca. 500 km fra Chennai i det sydlige Indien.
Den franske kvinde var på vandretur sammen med sin søn i et skovområde, der ligger i nærheden af områdets store turistattraktion, Mudumalai Tiger Reserve.

Beskyttede sin unge
Her opdagede de en gruppe elefanter med unger, som de gik tættere på for at tage fotos. Men pludselig gik en voksen hun gik til angreb. Kvinden døde efterfølgende af sine skader, mens sønnen fortsat ligger på det lokale hospital.

"Turisterne ved åbenbart ikke, at vilde elefanter er meget beskyttende over for deres unger, og at man derfor skal lade dem være i fred," siger Rajiv Srivastava fra tigerreservatet til Reuters.

Tidligere på året blev en 60-årig hollandsk turist på samme måde dræbt af vilde elefanter i nationalparken Kaziranga i det nordøstlige Indien.