Vild safari på mountainbike

Kruger Nationalparken i Sydafrika er verdensberømt for sit rige dyreliv. Rejseliv.dk droppede safarijeepen og oplevede Afrikas dyr fra sadlen af en mountainbike.

Foto: Scanpix

Guiden har en imponerende højkalibret riffel over skulderen, mens han dribler mountainbiken ned ad den knoldede jordvej.

Næste: Afføring som intern GPS

Buskadset på begge sider er uigennemskueligt, og det er svært ikke at fundere over, om han overhovedet ved, hvad der gemmer sig bag de frodige Mopanibuske. Samme buske, der de seneste dage har gemt både bøfler, løver, elefanter og næsehorn, og dermed gjort besøget i Kruger til den fuldendte safarioplevelse.

I samme sekund bremsen hviner, har han vippet riflen ned fra skulderen og kigger stift ind i buskadset, som svarer igen med en livlig raslen. Han peger, og 20 meter længere fremme er en tonstung flodhest i uelegant trav på vej tilbage til sit vandhul efter nattens jagt på frodigt græs. Den tager ingen notits af seks mountainbikecyklister, der pænt holder tilbage, og et øjeblik efter er buskadset igen tavst.
»Det var tæt på,« siger Lourens Botha med en tung afrikaans-accent. Med flere års erfaring som guide i Kruger, og noget der svarer til en kandidatgrad i afrikansk dyreliv, vejer hans bekendtgørelse tungt.

Han uddyber: »Man må aldrig komme mellem en flodhest og dens vandhul. Gør man det, er man færdig, og da den kan løbe op til 45 km/t, kan man godt glemme at begynde at spæne.«

At flodheste koster flere menneskeliv i Afrika end både løver, leoparder og elefanter, er ikke decideret overraskende, når man ser på antallet af vandhuller og flodheste på kontinentet, men at det fedladne pølselignende drog af et badedyr skulle kunne præstere en 100 meter hurtigere end Ben Johnson på steroider, kommer som en overraskelse. Men med Lourens øje for bushens hemmeligheder, er jeg rolig ved at forsætte turen langs Olifants-floden i hjertet af Kruger.

Cykelsafarierne begyndte tilbage i september 2003. Ikke alle var dengang enige om, hvor sikkert det var at begive sig ud i bushen på cykel. Rangerne gør det ofte, men de ved, hvad de laver og kan tage vare på sig selv med deres store erfaring og seriøse skydevåben.
Men hvordan ville det gå med at slippe uvidende turister løs på de mildest talt udfordrende ruter? Her, mere end syv år senere, er det kun blevet til varselsskud, og selv om risikoen er højere end ved den traditionelle bilsafari eller ved bare at gå i bushen, så er den det hele værd.

Man kan dække et langt større område end til fods, og så har man stadigvæk fordelen af ikke at blive forstyrret af en larmende dieselmotor. Turene udbydes indtil videre kun i Olifantslejren midt i den 20.000 kvadratkilometer store park.

Næste: Afføring som intern GPS