Vild med fly? Mal din egen Dreamliner

Flyproducenten Boeing har på sin hjemmeside givet mulighed for at male og designe din egen udgave af superflyet Boeing 787, kaldet Dreamliner.

Rejseliv imported photo
Brugeren Hamza har valgt at kalde sit farverige flydesign til Boeing 787 for Pluz. Giv dit eget bud på designyourown.newairplane.com Fold sammen
Læs mere

Der findes mange grimme, smukke, vidunderlige og kedelige bemalinger af fly. Men nu har du muligheden for at komme med dit eget bud på hvordan verdens mest avancerede passagerfly, det spritnye Boeing 787, Dreamlineren, skal se ud.

Læs også: Her er fremtidens monkey class

Boeing-fabrikken i Seattle  har nemlig på sin hjemmeside lagt en side ind, hvor man kan designe sit eget fly. Der er tale om et lille tegne-male program, der giver mulighed for at vælge mange forskellige farver, bogstaver fra flere skrifttyper og forskellige grafiske virkemidler.

Når man er færdig med design-vidunderet er det muligt at lægge det på det brugerskabte galleri og dele det med de øvrige fly-maleres forslag.

designyourown.newairplane.com