Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Sidste år ville danskerne helst til London i efterårsferien, men nu er det sensommervarmen i Italiens hovedstad, der tiltrækker.
Næste: 3 oplevelser i Rom
Det er rejsebureauet Expedia.dk, der har undersøgt danskernes rejsevaner. Og analysen viser, at London ikke længere er den destination, vi helst vil rejse til i efterårsferien. Nu ligger Rom på førstepladsen.
Desuden vil danskerne hellere tilbringe færre nætter i udlandet, hvis omgivelserne til gengæld er luksuriøse – hoteller med fire og fem stjerner er mest populære.
»Vi kan se, at efteråret er blevet en tid, hvor danskerne ønsker at forkæle sig selv. De rejser i kortere tid, men med mere luksus,« siger David Bækholm, talsmand for Expedia.dk, og fortsætter:
»Rom har også været ekstremt dygtig til at promovere sig selv som et godt rejsemål, og det har tydeligvis givet pote. Danskerne valfarter dertil som aldrig før – og det er ellers sin sag at slå London i popularitet.«
Mest populære rejsemål i efterårsferien 2009
1. London
2. Manhattan
3. Rom
4. Berlin
5. Barcelona
6. Paris
7. Prag
Mest populære rejsemål i efterårsferien 2010
1. Rom
2. London
3. Manhattan
4. Paris
5. Berlin
6. Barcelona
7. Prag
Kilde: Expedia.dk
Alle elsker Italien
Men det er ikke kun danskerne, der er vilde med Rom, viser udenlandske analyser fra Expedia. London har nemlig også været den mest populære destination i andre europæiske lande, men i store dele af Europa har Italien nu vundet titlen som det mest eftertragtede rejsemål dette efterår.
Martin Bækholm tror, at danskerne er særligt interesserede i Rom i år, fordi efteråret har ramt os tidligt. Derfor er muligheden for at få lidt sol og varme på efterårsrejsen tiltrækkende.
Næste: 3 oplevelser i Rom