Verdensarven skal udvides

30 nye steder er foreslået til UNESCO's Verdensarvsliste.

Isfjorden i Ilulissat i Grønland blev optaget på Verdensarvlisten i 2005 og er et af de kun fire danske steder på listen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Judith Betak

878 steder rundt om i hele verden finder man en seværdighed, af den naturlige eller kulturelle slags, som er særlig nok til at leve op til kravet om at være "af enestående universel værdi" og dermed have gjort sig fortjent til at blive optaget på Verdensarvlisten.

Senere på denne måned kan antallet blive udvidet med 30, når Verdensarvkomitéen 22.- 30. juni mødes for bl.a. at vurdere, om de fire nye foreslåede naturområder, 23 kultursteder og tre blandede seværdigheder skal optages på den prestigefyldte liste.

Se også: Syv nye vidundere udpeget

Ingen af de 30 nye steder ligger på dansk grund - medmindre man vil insistere på, at Vadehavet er dansk - så Danmarks bidrag vil fortsat kun være Jellingstenen, Roskilde Domkirke, Kronborg Slot og Ilulissat fjorden i Grønland. Til gengæld får Burkina Faso, Kap Verde og Kirgisistan mulighed for at få deres debut på listen, da kulturelle seværdigheder i de tre lande er foreslået.

De 878 punkter på den nuværende Verdensarvliste er fordelt på 145 lande, og består af 679 kulturelle højdepunkter, 174 naturområder og 25 blandede. 21 af stederne er truede.

Læs mere: Ilulissats optagelse på listen.
 

Forslag til nye naturområder 

Vadehavet (Tyskland og Holland)
Dolomitterne (Italien)
Tubbataha Reefs Natural Park (Filippinerne)
Korean Cretaceous Dinosaur Kysten (Korea)
Lena Pillars Nature Park (Rusland)

Forslag til nye kultursteder

Le Corbusier (Argentina, Belgien, Frankrig, Tyskland, Japan, Schweiz)
City of Graz (Østrig)
St. Euphrosyne (Hviderusland)
Stoclet House (Belgien)
Den historiske by Jajce (Bosnien Herzegovina)
Guldruten i Paraty (Brasilien)
Loropéni ruinerne (Burkina Faso)
Mount Songshan (Kina)
Den historiske by Grand-Bassam (Elfenbenskysten)
Mikulčice og St Margaret kirken i Kopčany (Tjekkiet og Slovakiet)
Causses og Cévennes (Frankrig)
Saltfremstillings-områderne Salins-les-Bains og Arc-et-Senans (Frankrig)
Schwetzingen (Tyskland)
Shushtar, broer, damme, vandmøller fra oldtiden til i dag (Iran)
Triple-arch Gate, Dan (Israel)
Italia Langobardorum (Italien)
Sulamain (Kirgisistan)
The Mercury and Silver Binomial (Mexico, Slovenien og Spanien)
Mehrgarh, Rehman Dheri og Harappa (Pakistan)
Den hellige by Caral-Supe (Peru)
Ruinerne af Joseon Dynastiet (Korea)
Opstandelseskirken i Suceviţa Klosteret (Rumænien)
Levoča (Spiš, Slovakiet)
Tower of Hercules (Spanien)
Seruwila Mangala Raja Maha Viharaya (Sri Lanka)
Landsbyer i Hälsingland (Sverige)
La Chaux-de-Fonds / Le Locle (Schweiz)
Pontcysyllte (England)

Forslag til steder som er en blanding af natur og kultur

Mount Wutai (Kina)
Lonjsko Polje Nature Park (Kroatien)
Orheuil Vechi (Moldova)