Verdens ti mest trendy hoteller

Tripadvisors brugere har stemt citizenM i Amsterdam ind som nummer et på listen over verdens ti mest trendy hoteller. Se de ni andre her.

Gansevoort Turks and Caicos på det caribiske ø-paradis, Turks and Caicos, er nummer otte på listen - KLIK PÅ BILLEDERNE OG SE ALLE HOTELLER! Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

 

10. W Hong Kong, Hong Kong

W Hong Kong ligger i Kowloons Tsim Sha Tsui kvarter og er et topmoderne hotel med skyline udsigt fra samtlige 393 værelser. Teknologien på værelserne er den nyeste af slagsen med surround sound, tv i badekarret og mulighed for at indstille bl.a. lys og gardiner. Hotellet ligger direkte ovenpå Kowloons metro-station, Airport Express Station og Element shopping mall, og ud over de store lyse og hipt indrettede værelser er der en stor og velindrettet fitness afdeling, restaurant, bar og business centre. Hotellet bryster sig endvidere af at kunne hjælpe med alt - fra en babysitter til privat butler. 

Tripadvisor brugerkommentar: "Fra swimmingpoolen på tagetagen - 76. etage - kan man se hele byen og Hong Kong Island. Spektakulært."

 

9. The Circus Hotel, Berlin

The Circus Hotel åbnede i efteråret 2008 og er begavet med en beliggenhed midt i Berlin og dermed i gå-afstand til den tyske hovedstads seværdigheder. Værelserne består af enten lejligheder eller store værelser og er alle individuelt designet - med stramt minimalistisk interiør, men uden at det er koldt og upersonligt.

Til hotellet hører en gårdhave, hvor man kan sidde ude om sommeren, og i restauranten får man med i den kulinariske oplevelse fra tid til anden forskellige kulturelle live-indslag. Derudover prioriterer Circus Hotel service til gæsterne - alle kan låne eller leje f.eks. en iPod fyldt op med det bedste af Berlin's musik, ligesom der er gratis trådløst internet over hele hotellet.

Tripadvisor brugerkommentar: "Bruseren på badeværelset er den bedste, jeg nogensinde har oplevet."

 
Funky trope-stemning eller ild i pejsen på irsk? Se nr. 8 og 7 på listen