Verdens længste biltur gennem et bjerg

Tag hovedvejen mellem Oslo og Bergen, næste gang du er i Norge - her kan du opleve verdens længste biltunnel

Foto: khloges, Flickr.com

Den har været åben et par år, Lærdalstunnelen i fjeldene mellem Oslo og Bergen, men den er med sine 24,5 kilometer stadig verdens længste vejtunnel gennem et bjerg.

Læs også: Verdens bedste og billigste taxi-byer

Men det er ikke sikkert, at du lægger mærke til længden, for der er indbygget et par finesser for bl.a at hjælpe folk med klaustrofobi.

Med seks kilometers mellemrum er anlagt tre store "haller" i fjeldet. Hallerne har en diameter på 30 meter, og fjeld-loftet er oplyst i blå nuancer.

Ved jorden lyser fjeldet gult som ved en solopgang, så man næsten får fornemmelsen af at køre ude i det åbne land. Norge har gjort flere forsøg med dekorerede tunneler, f.eks. Oslofjord-tunnelen og fæstningstunnelen i Oslo.

Her er verdens 10 længste vejtunneler

Lærdal, Folgefonna, Norge: 24,5 kilometer

Zhongnanshan, Kina: 18 kilometer

St. Gotthard, Schweiz: 16,9 kilometer

Arlberg, Østrig: 13,9 kilometer

Hsuehshan, Taiwan: 12,9 kilometer

Fréjus, Frankrig-Italien: 12,8 kilometer

Mont-Blanc, Frankrig-Italien: 11,6 kilometer

Gudvangen, Norge: 11,4 kilometer

Folgefonna, Norge: 11,1 kilometer