Verdens grimmeste turistattraktion: Hold ferie få meter fra krokodillens gab

Krokodillen er dyrerigets ultimative skrækeksemplar. Et fortidslevn, der både skræmmer og fascinerer. Måske er det derfor, at det er blevet populært at tage på »krokodille-safari«, hvor du kan udleve din indre Crocodile Dundee – bl.a. ved Tarcoles-floden i det vestlige Costa Rica.

Foto: Jesper Møller

Krokodillesafari er en turistattraktion i en række lande – blandt andet i Costa Rica, som AOK har besøgt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jesper Møller.

Synet af en stor krokodille, der glider gennem vandet på vej mod sit bytte med kun øjnene stikkende op ad vandet, sætter gang i en tsunami af kuldegysninger hos de fleste af os.

For vi ved, hvad der venter. Krokodillen springer lynsnart op ad vandet og smækker de gigantiske kæber sammen om det prisgivne bytte, der derefter trækkes ned under vandoverfladen. Først venter druknedøden, dernæst eksekverer det glubske rovdyr parteringen med de sylespidse tænder. En af de værste måder at forlade denne verden på, må uvægerligt være som offer for et krokodilleangreb, og de største krokodiller angriber rent faktisk mennesker.

Der er krokodiller i flere størrelser langs ruten – og der er mange af dem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jesper Møller.

Med alle disse skrækfaktorer in mente skulle man tro, at vi ville holde os langt væk fra det frygtede rovdyr. Men det omvendte er faktisk tilfældet. Den såkaldte »krokodille-turisme« har i årevis været i støt fremgang, og verden over vover stadigt flere oplevelseslystne turister sig ud på steder, hvor de ved selvsyn kan betragte den pansrede dræber. Krokodillen er således gået hen og er blevet en af verdens grimmeste turistattraktioner.

Krokodille-turisme er blevet en stor industri i det nordlige Australien, hvor oplevelseshungrende turister flokkes på steder som Kakadu National Park, Arnhemland og det nordlige Queensland for på nærmeste hold at betragte den store deltakrokodille, der kan blive op til syv meter lang.

Foto: Jesper Møller.

Det var i Arnhemland, at mange scener til »Crocodile Dundee«-filmene blev optaget, og de berømte film med Paul Hogan i hovedrollen har givetvis medvirket til omverdenens øgede fokus på krokodiller. Efter at have set filmene har nogle utvivlsomt fået lyst til selv at lege Crocodile Dundee for en dag eller to. Ud over Australien er krokodille-turisme også stort i lande som Kenya og Tanzania, hvor de store nilkrokodiller skaber frygt og rædsel, som vi kender det fra dyrefilmene.

Et af de mest oplagte steder at kombinere krokodille-eventyret med sol, strand og andre naturoplevelser, er Costa Rica. Her udlever AOKs udsendte sin indre Crocodile Dundee med en tur op ad Rio Grande de Tarcoles – i daglig tale blot Tarcoles-floden. Floden ligger i den centrale vestlige del af Costa Rica vest for hovedstaden San José.

Vi stævner ud på floden en formiddag ombord i en fladbundet udflugtsbåd. Først er der ingen krokodiller at se, men kort efter dukker de første op. De ligger på bredden og slapper af, og selv om vi er på behørig afstand af dem, giver synet af de første alligevel et lille gib.

Om det er nysgerrighed eller håb om mad, vides ikke, men længere fremme glider er par krokodiller ud i vandet og sætter kursen mod vores båd. Da de kommer tilstrækkeligt tæt på, bliver vi formanet om at holde armene inden for båden samt ikke at læne os ud over rælingen for at tage billeder.

Costa Rica byder også på dyr, der er en del smukkere end krokodillen. Bl.a. et rigt, eksotisk fugleliv. Fold sammen
Læs mere

Krokodillerne nærmer sig lydløst, og med kun øjnene og indimellem snudespidsen stikkende op over vandet forstår man bedre, hvordan de formår at snige sig ind på deres byttedyr. Da de kommer tættere på og opdager bådens størrelse, mister de dog interessen og svømmer videre på udkig efter mere konsumerbart bytte.

Krokodiller minder i vandet på sin vis lidt om isbjerge, hvor langt den største del befinder sig under vandoverfladen.

Flere steder passerer vi lokale, der fisker i floden. Nogle står inde på bredden, mens andre sidder eller står op i mindre både. Dem på bredden virker agtpågivende, men alligevel undrer man sig over deres vovemod. De lokale må bedre end nogen vide, at krodiller i Tarcoles-floden gennem tiden har dræbt adskillige mennesker, der netop blev angrebet på bredden.

Dyr er endnu mere udsatte, og vores guide udpeger det sted, hvor en ko blev fanget af en krokodille, da den kom ned til floden for at drikke. Senere passerer vi den bro – kendt som ”krokodillebroen” – hvor der næsten altid ligger et par velvoksne krokodiller på en jordbanke under en af bropillerne. Fra broen er det muligt at se krokodiller uden at skulle ud og sejle.

Tarcoles-floden er beboet af både krokodiller og de mindre kaimaner, der tilhører en anden gren af krokodille-familien. Ingen steder i Costa Rica er krokodillerne større end her, og selv om den amerikanske krokodille ikke er helt så stor som deltakrokodillen i Australien, giver sejlturen os et fint indblik i, hvorfor de store levende fossiler på én gang skræmmer og fascinerer.

Krokodillen har ikke udviklet sig i hele 80 millioner år, og den stammer helt tilbage fra dinosaurernes tid. Ikke desto mindre er den et spændende element i en moderne ferie – ikke mindst på en destination som Costa Rica, der – ud over det sagsomspunde rovdyr – også byder på fantastisk strandliv, regnskove og dyr i alle afskygninger.