Verdens farligste job

Nogle mennesker får deres løn for at leve farligt for turisternes skyld. Se syv jobs, man kan dø af.

Autoværn opererer man ikke med på "dødsruten" i Bolivia, som falder 2.400 meter fra start til slut og er et langt uasfalteret hårnålesving. Guiderne tager turen med turister på slæb op til fire gange om ugen. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto

Mountainbike guide, Bolivia's "dødsrute”
Det går ad hårnålesving, på grusvej, imod tung trafik og med intet andet end den blå luft ved siden af de smalle veje. Og rundt regnet 200 mennesker dør hvert år på denne dødsrute, som Yungas Road fra Bolivias hovedstad La Paz til byen Coroico 2.400 meter længere nede mod havets overflade, er blevet døbt.

Mangen en turist forsøger hvert år at tackle de godt 40 kilometer dødsrute på mountain bike, og til det formål er en håndfuld guider ansat til at ledsage dem.
Op til fire gange om ugen tager guiderne turen – også i regntiden fra december til marts, hvor der er sne på toppen af Andesbjergene, tung regn og tåge i luften og masser af tykt mudder på vejene. Samt med det fulde ansvar for dumdristige turisters tag - eller mangel på samme - på cyklen.

Info: gravitybolivia.com, heldagstur ad dødsruten 475 kr.

Øl sherpa, High Tatra, Slovakiet
På tinderne af Slovakiets bjergkæde High Tatra ligger der en række hytter, som bjergvandrere kan overnatte i undervejs på en flere dages vandring. Disse hytter er primitive – men i dem alle kan man få øl frisk fra fad.

Som ikke er kommet op til de øde beliggende hytter via helikopter, svævebane, firhjulstrækker eller på hesteryg, sådan som tilfældet er i bjerghytter i mange af verdens øvrige bjergkæder. Nej, i Slovakiet bruger man stadig menneskekraft – de såkaldte beer sherpas spænder hver dag 80 kilo fadølsanker på ryggen og begiver sig ud på den to timer lange klatretur op til hytterne, der ligger i op til 2.200 meters højde. Turen går bl.a. ad klippevægge så stejle, at de er nødt til at spænde sig fast med kæder.

Det gør de flere gange dagligt, og værende de eneste tilbageværende i verden, der gør det, har skabt en tradition for det årlige Sherpa Rally, hvor omkring 40 sherpas fra hele verden rejser hertil for at ræse om kap op ad bjerget med op til 60 kilo oppakning på ryggen.

Info: Travelslovakia.sk, fra 3.000 kr. for 6 dages trekking

Turguide, Tjernobyl, Ukraine
Turguiderne i Tjernobyl i Ukraine fører hver dag turister gennem det område, som beboerne i 1986 flygtede fra efter atomreaktor 4 på Tjernobyl-værket nedsmeltede og førte til, at tusindvis af børn efterfølgende døde af kræft forårsaget af stigningen af radioaktivitet. I dag har man rømmet et område på 30 kilometer i radius omkring Tjernobyl-værket og kun få af de dengang 300.000 beboere bor her stadig.

Niveauet af radioaktivitet i området er lavere i dag, end det var i slutfirserne, derfor bærer mange af turguiderne ikke beskyttelseshjelm, handsker eller andet udstyr. Men råder dog turisterne til ikke at have shorts eller sandaler på – og til at undlade at drikke vandet fra hanen i området.

Info: tourkiev.com/chernobyltour, heldagsture fra 600 kr.

Se flere farlige jobs her! Ansvarlig for at holde rasende tyre i skak eller for at skille kæmpende krokodiller ad!