Velkommen til Pizza-himlen

Bjergvejene slår skarpe sving, men vores chauffør, Moreno, er vant til at køre her, så det går ikke stille for sig. Det er bare med at holde fast i sikkerhedsselen og håbe på det bedste.

Så er der gang i det helt store pizzabageri. Hele byen er til middag, så der skal laves 500 pizzaer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Julie Svanberg Grath
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi er i Marche, hvis slogan sigende er  »Hele Italien i én region«, da den byder på både bjerge, naturreservater, vindistrikter, kulturelle og historiske seværdigheder og en 180 km lang kyststrækning.

Læs også: Guide: 5 oplevelser i Vatikanet

Belmonte Piceno, hvor vi skal til madfestival, er en charmerende lille landsby med rosafarvede huse, »Lady og Vagabonden«-stemning med vasketøj fra den ene altan til den anden, og en stor torveplads i midten, hvor byens forsamlingshus er fyldt med hårdtarbejdende borgere bag kødgryderne.

Festivalen er i fuld sving, og der dufter af hjemmelavede krydderpølser med oregano og frisk timian.
Børn og voksne sidder side om side ved langborde, og det lokale band spiller. Torvepladsen oser af fest og glade dage, og i næste nu hæver en af byens unge mænd glasset, råber »salute!«, og resten af pladsen følger ham straks.

Fokus på lokale traditioner
Madfestivalerne i Italien fejrer det, italienerne har allermest kært, nemlig måltidet. Og temaet i Belmonte Piceno er noget, de fleste kan forstå: Øl og pizza!

Men man kan også få andre ting at spise. Moreno, som til daglig er kok og turistguide i Marche, anbefaler os at smage Marches nationalret, olive fritte, som er friterede kæmpeoliven fyldt med blandet fars af kylling, oksekød, svinekød og mortadella.

Dem køber vi naturligvis, til en rørende pris af fire euro for en portion, sammen med lækre oksekødsspyd, en capricciosa-pizza med tynd, sprød bund og fyld af artiskokhjerter, prosciutto-skinke og oliven, og dertil en iskold fadøl, Birra Moretti La Rossa.

- Tager du til Toscana, er de vant til turister hele året. Deres madfestivaler er ofte store og kommercielle, og det er der intet galt i. Men i Marche får vi stadig ikke besøg af særlig mange turister, og derfor har folk mere fokus på de lokale råvarer og de traditioner, som vi har netop her. Som det er nu, bliver madfestivalerne i Marche afholdt mest for os selv, siger Moreno.

Det betyder ikke, at turisterne ikke er velkomne. De er bare et særsyn.

Samarbejde bag gryderne
Landsbyens lille forsamlingshus er i dagens anledning blevet forlænget med et stort madtelt, hvor der bliver rullet pizzadej. Hele byen er til middag, og derfor skal der laves i omegnen af 500 pizzaer.

Humøret er højt, der er sved på panden og løftede pizzaskovle. En moden mand står og bakser med en otte kilo stor klump dej, der skal deles i små stykker og derefter slynges til tynde pizzabunde.

Med stolthed viser han, at han ved øjemål kan måle dejen af. Han skærer dejen i mindre stykker, ælter en portion lidt i hånden og lægger den på vægten.
- Se! Dejen har præcis den rette vægt!, siger han og slår ud med armene:
- Og smagen, den er ægte italiensk!

Det er svært at sige, hvor der er mest festligt – i madteltet eller på torvepladsen? Det er tydeligt, at alle kan lide den plads, som de har fået, om det er bag kødgryderne eller ved bordene foran musikscenen. 

Madmutter står og krammer farsen til de friterede kæmpeoliven. Hun har prøvet det før, hendes bevægelser er rutinerede, og hun lader sig heller ikke forstyrre af os, da vi går forbi. Hun smiler og siger ciao.

Da vi spørger om opskriften på den lækre oliven-ret, slår hun blot en latter op. Den er skam hemmelig! 

Fællesskab og flirten
Ved den store stenovn står to herrer og snakker højtlydt, mens de laver fagter med armene. Det lyder som en passioneret diskussion om fodbold, men nu er maden klar, og den ene laver et lille dansetrin og er straks på plads foran ovnen for at hive de færdige pizzaer ud.

Folket venter på maden, og nu skal de få den.

Ude ved siden af torvepladsen hænger de unge veltrænede og højrøstede drenge ud foran deres knallerter. Et stykke væk står byens lokale skønheder med langt, sort hår og diskret makeup og sender stjålne blikke mod de spændende unge mænd.

Der er flirt i luften på denne festlige og milde aften. Og til forskel fra de danske byfester, ser man ingen fulde folk.

- Det ligger ikke til folk her i Marche at drikke sig fulde, fortæller Moren:.

- Afstandene mellem byerne er så store, at vi alle sammen kører i bil. Når byfesten slutter, tager vi til stranden, hvor der er diskoteker. Her fester vi videre, men uden at drikke, for vi skal også kunne komme hjem igen. Selvfølgelig skal vi smage på den gode vin og øl, men det bliver ved det. Så kommer vi heller ikke til at gøre noget, vi fortryder, smiler han.

Læs også: Find billig sommerferie til Italien