Under vand i Singapore

Dyk ned i kæmpe-akvarier i Singapore Underwaterworld.

Den to meter lange leopardhaj nyder at blive nusset på det bløde maveskind. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Hauerbach.

Hvad laver jeg egentlig her på den »forkerte« side af akvarieglasset, tænker jeg. Og vinker mere afslappet end jeg er ud til tilskuerne i Singapore Underwaterworld. Med bankende hjerte og rystende ben går turen ned til området, hvor søkoen Cracie holder til.  Mine grænser overskrides konstant.

Se også: 5 oplevelser med delfiner

Allerede på vej til Singapore Underwaterworld er pulsen godt oppe. For i dag skal jeg ikke bare være tilskuer, men skal på en særlig udgave af akvariebesøg for »eventyrlystne turister«. Nemlig en times rundtur inde i kæmpebassinerne i nærkontakt med hajer, rokker og hele det marine liv, der findes ved koralrev.

Det er en ting at møde disse væsner pænt fordelt i åbent hav – eller søkøer i en flod; noget andet er i et lukket akvarium. 

Herinde vil man ikke bare lige kunne svømme om bag en koralvæg, hoppe op i en dykkerbåd eller søge mod bredden. Til gengæld er her sikkert »bid« – forhåbentlig ikke i bogstaveligste forstand – på at opleve disse væsner tæt på, og endda alle sammen på en gang.

Tiden kan ikke trækkes længere. Vi er omme bagved i personaleafdelingen til dykkerbriefing og for at få udstyr. Dog minus svømmefødder, for her går man på bunden.

»I behøver ikke være forsigtige, for koralrevene her er lavet af cement,«, fortæller Jane Ong, som er vores dykkerguide på vand-turen.

Jane har arbejdet her siden Underwaterworld slog dørene op i 1991. Hun holder os en tid beskæftiget med at udfylde papirer om, at alt er på egen risiko.

Jeg tror ikke, at selv min udvidede rejseforsikring dækker dette eventyr. Men ingen dykkerturister er kommet til skade her, husker den rationelle hjernehalvdel, mens den følelsesmæssige får skrækslagne sommerfugle til at blafre rundt i maven.

»Adgang forbudt«, siger skiltet på døren til kæmpebassinerne, der her omme bagi er åbne for oven. Vi kravler op over en lav mur og går ned i et lavt bassin og checker udstyret. Herfra er der et par trin ned, inden vi kan lade os synke de fem meter til bunden i det område, hvor Cracie normalt holder til.

Lige inden den verbale kommunikation afsluttes, siger Jane: »Hos Cracie skal du holde søgræsset i hånden frem og op, så hun kan se det. Når vi senere skal krydse over fodgænger-tunnellen skal der hoppes – bare efterlign mig og leg »rummænd«. Og ved hajer og rokker skal armene holdes tæt ind til siden – med mindre jeg gør andet. OK ?«

Forstået, boss. Jeg har bestemt ikke lyst til at opføre mig forkert hernede. Min rolle er at være besøgende – og ikke bytte.   

Langsomt går det nedad og efter lidt vanskeligheder med at finde balancen, finder vi den nødvendige let hoppende gang. Heldigvis er Cracie tålmodig. Der gror frisk søgræs i en bakke på bunden til at nippe af. Derfor er der begrænset interesse for min håndfodring.

Gracie er forældreløs og blev fundet som spæd i havet ved Singapore og taget ind i Underwater World: Nu er hun syv år og en flot lys udgave af de fredsommelige søgræs-ædende søkøer, som findes i to arter - dugongs og manatees – der lever i troperne.  Mange søkøer, specielt i floderne i Florida, dør fordi de rammes af propeller fra speedbåde og vandscootere.

Men fredelige Cracie her er i fin form. Hun svømmer mæt, men heldigvis nysgerrig forbi et par gange, men drejer af lige når jeg begynder at håbe. Endelig sætter hun kurs mod min fremstrakte hånd og nipper søgræsset så tæt, at jeg kan røre ved hendes bløde »mule« og endda får øjenkontakt.

Situationen varer kun måske 15 sekunder, men er en oplevelse der for evigt sidder på nethinden. Kontakt med en anden verden og med en utrolig tillid fra hendes side.

Jane gør nu tegn til, at det er tid til at sige farvel til Cracie og hoppe samlet over glastunnelen. Vi ligner mere kluntede Michelin-mænd end rummænd, men vi  kommer over til haj - og rokkebassinet.

Jeg samler mig lidt i et hjørne og studerer omgivelserne grundigt, mens Jane leder vejen nedad. En søvnig modtagelseskomité består af et par slumrende nursehajer. De har et nubret, ru skind, især når man stryger den forkerte vej. De får et par forsigtige klap – man skulle jo nødigt forstyrre!

Vi hopper videre. Ved en klippe holder en to meter leopardhaj til. Jane tager mine hænder og meeeget tøvende rækker jeg frem og holder om hajen. 

Det er tydeligt, at muskelbundtet nyder at blive gnedet på den bløde mave. Den ligger stille, rejser hovedet og vugger lidt med halen ….det må vist være haj-måden at spinde på.

Lidt fremme mellem de kunstige koraller begynder ørnerokkerne at svæve forbi. Helt overivrige bliver de, da jeg tager levende muslinger frem fra den medbragte godtepose. Nu flagrer de overalt. Jeg holder hånden helt fladt ud, så de kan komme til. Mens jeg får blid håndpeeling, nærmest suger de muslingerne op.

Efterhånden bliver jeg lidt overmodig. For selv om dette er en grænseoverskridende oplevelse, er jeg ikke længere skræmt af nærkontakten.

I pauserne, hvor rokkerne laver kunstneriske vendemanøvrer, flokkes store sommerfugle- og papegøjefisk og prøver at stikke munden ned i posen. Når rokkerne drejer rundt, skal vi passe på deres 30 centimeter lange giftpig ved deres lange hale. Det var sådan en Steve fra Animal Planet døde af, da han blev stukket ved hjertet.

Nu går turen over i den romerske afdeling med statuer og søjler. Og i ren overmodighed  poserer Jane og jeg på statuerne til ære for tilskuerne på det rullende fortov.

Fra en hule stikker en halvanden meter lang og tyk leopardmuræne hovedet frem. Jane har fortalt, at hun har fodret og haft nærkontakt med murænen her fra den nærmest var en orm. Murænen vil ikke ud af hulen, men lader sig roligt røre. Den er forbavsende blød og lækker. Muræner har ufortjent et dårligt ry. De ser arrige ud og står i dybet med åben mund – som om de vil bide, men munden er åben, for at de kan få luft via ilten i vandet.

Hjemvejen går samme vej som udturen, og da jeg får hovedet over vand flyver et »ih, åh, hvor fantastisk« ud af munden. Adrenalinen pulser rundt i kroppen ovenpå på denne unikke oplevelse – som føles overjordisk men jo faktisk var en slags »underjordisk«.

Singapore
Mange vælger bystaten Singapore til stop-over, især når de rejser med Singapore Airlines, se www.singaporeair.com og skal rundt i Sydøstasien. Jo flere gange man besøger den lille overskuelige stat, jo mere spændende en personlighed dukker frem under den rene glatte overflade. Vi prøvede og faldt for:
Zoologisk Have: Stor og flot lavet – også for dyrene.

Singapore Flyer: Med sine 168 meter verdens højeste pariserhjul. Den kører langsomt rundt, men har desværre været plaget af tekniske uheld, så sent som i sidste uge.

Spændende farverige templer – med et anderledes folkeliv bl.a. ved Sri Mariammam Temple på hjørnet af South Bridge Road og Pagoda Street i pulserende Chinatown.

Ud over markeder bl.a i Little India, så gå efter de store varehuse med billig elektronik.
På Sentosa findes et livligt bar og restaurant-liv, foruden gode badestrande.
www.visitsingapore.com

På trætopvandring ved storbyen
Regnskoven står frodig omkring os. Vi hører fugle men ser dem ikke. Der skulle ellers flyve cirka 180 arter her og leve 500 dyrearter. Et par små øgler suser i sikkerhed højt oppe i træerne, mens de små grå egern ikke er skræmte. Her er fugtigvarmt. Alligevel bliver vi passeret af lokale joggere, der bruger Bukit Timah Nature Reserve.

Det tager bare en halv time i bil herud fra centrum – med et totalt skifte fra højhuse til regnskovstræer og paraplypalmer: Masser af stier og fire afmærkede ruter – på fra 45 minutter og op til to timer.  Vi bestiger det højeste punkt i landet – hele 163 meter højt.

Så tidligt som i 1883 blev dette lille stykke oprindelig regnskov fredet. Vi og vores guide Benjamin Lee støder ind i en redningsaktion fra stedets forskningsstation. Det nu raske bæltedyr er med i en sæk og får friheden tilbage i et udtørret vandløb. I den fjerneste ende af området går turen over en høj, lang hængebro med udsigt over hele skovområdet - og ind i Malaysia.

Tæt på hovedindgangen findes markedet Bukit Timah Food Center. Sammen med Benjamin og hans forsknings-venner går vi rundt mellem de mange boder og udvælger frokostlækkerier. Efterhånden bliver alle retterne så bragt til vores bordnummer, og de koster kun cirka 20 danske kroner stykket. Der er fri adgang til naturområdet og parkeringspladsen er åben fra 5.30 til 17.30. Det er nemmest med taxa (som er billig), for  specielt i weekenderne kan der være fyldt af biler.
www.wildinsingapore.com/places/btnr.htm