Ultimativt adrenalinkick i sneen

Vinterferie lidt ud over det sædvanlige? Så er Hafjell i Norge stedet, hvor nogle af de vildeste ønsker kan opfyldes.

Foto: Hafjell Turistkontor

I norske Hafjell har man på få år forvandlet en uberørt klippeside til landets tredjestørste alpinanlæg. Her er udfordringer – både på ski, i bobslæde og i ishotellets isnende omgivelser.

Læs også: På ski i weekenden?

Blot tre kilometer fra de alpine udfordringer ligger Hunderfossen, Skandinaviens sydligste ishotel.
Her kan man efter en drink i isbaren indlogere sig i et af de 13 værelser, hvor gæsterne ligger lunt i termosoveposer på et lag af rensdyrskind omgivet af 50 tons krystalblå is.

Hotellet omfatter desuden en iskatedral, og sidste år valgte 14 par at blive viet i disse meget anderledes omgivelser.
Skal skiferien være præget af ekstravagance, kan man leje en af de hytter, som Oslos jet-set med stor hast opfører oppe i terrænet. For nylig blev en af disse solgt for 25 millioner kroner. Men bor man i Hafjell, er der også mulighed for at hilse på kongefamilien, der jævnligt prøver kræfter med pisterne.

Grænseoverskridende off piste-kørsel
Ønsker man et adrenalinkick, som hverken matches af sorte pukkelpister eller grænseoverskridende off piste-kørsel, ligger Nordeuropas eneste permanente bobslædebane kun få minutters kørsel fra Hafjell.
Banen, hvor man sammen med en World Cup-pilot når op på 5G i kurverne, er åben for publikum, og gæsten garanteres en oplevelse, som aldrig glemmes.

Men de fleste kommer nu primært for skiløbet, og i Hafjell har det olympisk klasse.
Det var nemlig i Lillehammer, man i 1994 arrangerede Vinter OL, og mens styrtløb og Super G blev afviklet på det nærliggende Kvitfjell, lagde Hafjell pister til slalom, storslalom og den kombinerede disciplin. Det var i sidstnævnte konkurrence, at nordmændene oplevede den uhørte triumf at tage alle tre medaljer. Kjus, Aamodt og Nielsen stod for triumfen.

Hafjell-området er ikke langsomt udviklet, som de historisk skidestinationer. Hele området er projekteret og anlagt i forbindelse med OL, og det bl.a. med direkte adgangen fra hytte- og lejlighedsområderne til pisterne
Med mindre man bor på et af de store hoteller i Øyer, der ligger få minutters kørsel fra anlægget, kan man gå direkte ud af hoveddøren, spænde skiene på og glide ud på pisterne.

Hytterne er rummelige, og de fleste har pejs og sauna, noget de fleste danske gæster sætter pris på, når termometeret viser minusgrader. Faktisk er 40 pct. af alle overnattende gæster fra Danmark, og der tales dansk i skiskolen.
En gondollift samt tre stolelifter sluser gæsterne op i terrænet, og helt oppe fører et antal træklifter mod toppen. 80 pct. af pisterne er dækket af snekanoner, så sæsonen varer fra november til sidst i april. Man overvejer desuden at investere i en enorm snemaskine, der kan producere sne i plusgrader, og det vil i givet fald udvide sæsonen til også at omfatte sommerferien. For selv om området er nyt og moderne, sover man ikke på laurbærrene i Hafjell.

Man forsøger hele tiden at optimere forholdene for både de alpine skiløbere og langrendsløberne, og i denne sæson er der flere nyheder.

Ved Mosetertoppen er bygget en ny mini-park med enkle elementer, der hører til i den lette ende, og samtidig øges liftkapaciteten hertil. Målgruppen er de skiløbere, der stille og roligt har lyst til at snuse til, hvad freeride er. Den allerede etablerede Hafjell-Park udvides med egen mødeplads, hvortil hører trådløst internet samt musikanlæg, og man kan orientere sig på parkens egen hjemmeside.

Langrendsløberne kan nyde godt af en splinterny lysløjpe på 3,2 km, som starter ved Mosetertoppen og derefter bevæger sig via Fjelllandsbyen til toppen igen.
Hafjelltoppen befinder sig i 1.066 meters højde, og herfra er der flere alpine nedfarter. Faktisk er Hafjell landets tredie største alpine anlæg.

Både grønne, blå samt røde pister fører ned over bakken, så uanset niveau kan alle komme ned. Man kan faktisk køre helt i bunden via en let blå transportpiste, men man kan også lave afstikkere til den sorte Olympialøypa, eller til den røde hovedpiste, Hafjellløypa, der er stejl, men samtidig bred.

I områdets østlige del ligger snowboardparken. Her kan man boltre sig med hop, rails og boxes samt hjemmestrikket akrobatik.
Til de mere rolige ture er midterste del af området perfekt, og for de allermindste er der indhegnede børnebakker.
Alt er nyt og moderne, og flere landshold træner jævnligt på pisterne, men i turistsammenhæng er det primært familier, som søger til Hafjell.

For de fleste er de 28 forskellige pister tilstrækkeligt til en uges skiløb, men skulle man have lyst til mere variation, gælder liftkortet til fire nærliggende destinationer: Skeikampen, Sju­sjøen, Gålå samt Kvitfjell, hvor der som nævnt blev kørt om OL-medaljer i styrtløb.
Langrendsløberne er der også tænkt på, og mens der i fjeldet ligger 290 kilometer spor og venter, er der yderligere ti kilometer præparerede løjper i dalen, og otte kilometer af disse er oplyst om aftenen.

Ombord i bobslæden
Nysgerrigheden efter det ultimative adrenalinkick er simpelthen så stor, at vi en eftermiddag lader skiene stå og kører til Hunderfossen bobslædebane.

Iført nyrebælter og integralhjelme kravler vi om bord i bobslæden. Først den bagerste mand, derefter de to i midten og til sidst piloten. Der er trangt i bobslæden. Vi sidder meget tæt og holder godt fat i de håndtag, der er anbragt på indersiden af slæden.
Pludselig bliver der givet grønt lys, og vi skubbes i gang. Slæden bevæger sig langsomt hen over det flade startstykke, inden vi når hen til den første kurve.

Vi sidder stadig oprejste og følger med i, hvad der foregår, og piloten vælger at gå lavt ind i anden kurve. Ved tredje kurve går det stærkt, og piloten går højt ind i svinget, så vi presses helt ned i bunden af slæden. Farten er nu tæt på det maksimale, og det kræver kolossal anstrengelse at rette ryggen og løfte hovedet.

I næste kurve bliver presset endnu større. Vi bliver med en enorm kraft slynget ind i en kort, men skarp kurve, og vores hoveder bliver presset så meget forover, at det først er muligt at rette sig op igen, da vi er ude af svinget.

Resten af turen ser jeg kun i glimt. Vi bliver kastet fra side til side og ligger både højt og lavt i kurverne, mens piloten med lige dele præcision og dødsforagt styrer bobslæden gennem kurverne.
Præcis et minut varer turen, men hvilket minut! – Det er i hvert fald en oplevelse for livet.

Læs også: Skibørn i fri dressur