Ugens klumme: Flyvende frirum eller fængsel?

Jeg ved ikke, hvordan andre har det, inden de skal ud at rejse? Men for mig synes det umuligt at komme af sted uden først at jage omkring for at nå alting.

Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Adrenalinen pumper, og blodtrykket ligger stadig på stress-niveau, når jeg når lufthavnen.

Men når jeg er inde på »den anden side«, slukker mobilen og går om bord i maskinen, indtræffer en af rejsens bedste tidspunkter. Det er fysisk. Freden mærkes som fløjl og kan føles i både krop og sjæl.

Der sidder man. Revet ud af hverdagen og virkeligheden. Ingen kan nå én, og man kan hverken gøre fra eller til.

Forleden segnede jeg endnu engang om i et flysæde. 12 timers transport ventede sammen med en kriminalroman og Singapore Airlines uovertrufne underholdsningssystem med masser af film at vælge imellem. Både de helt nye, som ofte endnu ikke er kommet til Danmark, og dem, som slet ikke kommer. Jeg så f.eks. en ny fornøjelig sag, »Pope Joan«, om en kvinde, der bliver pave af Rom, som jeg ikke erindrer har været i biograferne herhjemme.

Efter drinks- og madvogne samt dæmpet lys, mens de andre passagerer havde »nat«, nåede jeg den rene zen-tilstand og blev klar til nye oplevelser.

Helt modsat har jeg det, når rejsen starter og foregår om natten. Når jeg er træt og bare ønsker at sove. Da forvandler frirummet sig til et fængsel på godt og vel en halv kvadratmeter. Til uendelige timer med rastløshed og ømme lemmer, som hverken bøger eller film kan forvandle til fornøjelse. Jeg kan kun sende misundelige blikke til de omgivende passagerer, der mestrer kunsten at kunne sidde op og sove.

Rejseliv.dk spørger: Er der nogen, der har et tip til, hvordan man lærer det? Kom med en kommentar herunder.