Ugens Expat: »New York har en craziness, som går lige i blodet«

43-årige Thomas Nielsen har boet i udlandet hele sit voksenliv. De sidste fem år har han haft adresse i New York City, hvor han arbejder som konsulent i retail-branchen og nyder The Big Apple.

676088749.jpg
Frank Sinatra havde jo ret i, at »if you can make it here, you can make it anywhere«, mener ugens expat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Iris

Hvordan havnede du i The Big Apple?

Jeg kendte New York godt i forvejen, da jeg kom hertil for fem år siden efter at have boet i Sydøstasien, Australien og andre steder i USA i 15 år. Mens jeg arbejdede i Maryland, kom jeg her ofte i forbindelse med møder, og jeg kunne straks lide energien, udsigterne, og den craziness, byen har, som går lige i blodet.

Hvad gør byen til noget særligt?

Jeg har ikke kendt til andet end international livsstil som voksen mand, og jeg får den til fulde i New York. Man møder mennesker fra hele verden, på alle stadier i livet og alle niveauer i samfundet, og det, som binder os sammen, er viljen til at ville overleve i denne skøre, skønne by. Jeg er nu flyttet over på den anden side af vandet til Long Island City i Queens, hvorfra jeg har en fantastisk udsigt til Manhattans skyline. Det er også med på min rute, når jeg viser byen frem.

Thomas Nielsen har slået sig ned i New York, hvor han blandt andet nyder energien, og at folk knokler for det, de tror på. Fold sammen
Læs mere

Hvad viser du dine gæster fra Danmark?

Vi starter hos Meyer i Great Northern Food Hall på Grand Central Station. Derfra går vi til 34th Street og tager en af de små pendlerfærger over East River til »min« bydel, inden vi hopper på færgen igen og sejler ned til DUMBO i Brooklyn og går langs vandet ved Empire Fulton Ferry Park og så videre til Washington Street. Vi fortsætter via Brooklyn Bridge til Manhattan og lander ved City Hall for at gå videre til vestsiden i Tribeca, der er noget af det ældste New York. Derfra får turen nordpå til West Village, der er hyggelig med brownstone-huse og gode spisesteder. Jeg tager som regel mine gæster hen til Milk Bar på Christopher Street, som er vidt berømte for deres crack pie. Min fætter er bager, og da han sidst besøgte mig, skulle han ikke nyde noget af amerikansk bagværk, men han måtte overgive sig, da han satte tænderne i den sprøde, søde tærte med eftersmag af havregryn. Efter at have sundet os, går vi til The Meatpacking District, amerikanernes Kødby i Chelsea, hvor vi tager op til High Line-parken og derfra går tilbage til Grand Central. Det er en heldagstur på 20 km, men så har man set det væsentligste.

Hvad overrasker dig ved New York?

At byen har så mange grønne åndehuller, men jeg bruger dem flittigt, både når jeg vil være aktiv og passiv. Det kan være, jeg bare sætter mig på en bænk i yderkanten af Central Park eller tager den smukke tur rundt derinde til The Arcade med fresker og gamle fliser på vej ned til Bethesda-springvandet, langs The Mall med alle forfatterstauerne, og ned til restaurant The Boathouse. Skal jeg være aktiv, elsker jeg Hudson River Parkway, hvor man kan spille alt fra golf til tennis.

Hvor spiser du helst?

New York er et tag-selv-bord af restauranter, og jeg gjorde noget smart, så snart jeg flyttede hertil. Hver gang, jeg havde været et godt sted, satte jeg det ind i Google Maps, så jeg altid kan finde mine favoritter. The Writing Room på 2nd Avenue er blevet det, efter at en veninde insisterede på det som vores faste intellektuelle mødested over bistromenu i biblioteksagtige omgivelser. Efter mange år i Sydøstasien holder jeg også af de lyse, moderne omgivelser i The Musket Room på Elizabeth Street med new zealandsk mad. Til frokost kan jeg godt lide den fransk-inspirerede La Mercerie på Howard Street og den mexicanske La Esquina på 2nd. Avenue, og brunch er altid godt på franske Balthazar på Spring Street og den organiske Fat Radish på Orchard Street. Jeg går heller ikke af vejen for en god burger, og den fås bedst håndlavet hos Black Tap på både Ludlow og Broome Street med mikrobryg til.

Foto: Iris.

Har du et par hemmelige tips?

Døm aldrig på facaden, har jeg lært. Der kan ligge den mest fantastiske bar inde bag en bulet metaldør eller blændede vinduer. Sådan er Dutch Kills på Jackson Avenue i mit hood eller Café Wha? på Macdougal. Til gengæld elsker jeg også at tage hele New York ind i ét sug på den hip-elegante rooftop-bar Mr. Purple 15 etager oppe på Hotel Indigo i Orchard Street. Og vil jeg have nostalgi, er cocktails på det renoverede, historiske hotel The Beekman på Nassau Street en oplevelse.

Hvad er newyorkerne gode til?

Mangfoldigheden slår igennem alt, hvad du vælger i New York, og det synes jeg, man som dansker kan lære af. Energien til at ville klare sig og slå igennem indenfor sin metier er drivkraften. Her er ikke noget sikkerhedsnet, så folk knokler virkelig for det, de tror på. Nogle gange falder man af karrusellen, men Frank Sinatra havde jo ret i, at »if you can make it here, you can make it anywhere«.