Ugens expat: »Når først man har sat sine ben i Marrakech, er man forført for livet«

Maria Wittendorff pendler mellem København og Marrakech, som er blevet hendes andet hjem. Hun har rejst i Nordafrika i 30 år og blev forført af Marokkos røde by, så snart hun satte sine ben der. Nu deler hun sin begejstring i bøger og på sociale medier.

UGENS EXPAT

Maria Wittendorff. Fold sammen
Læs mere

Hvordan havnede du i byen?

»Mit nordafrikanske eventyr startede for mere end 30 år siden i Tunesien. Jeg havde hele tiden i tankerne, at jeg også skulle besøge Marokko og Marrakech, og inderst inde vidste jeg godt, at når jeg først var ankommet hertil, så ville jeg nok være fanget. Sådan gik det lige præcis. Jeg blev hovedkulds forelsket i den røde by med al dens liv og kolorit, og snart var jeg så begejstret, at jeg var nødt til at dele oplevelserne. Det blev til en bog og min Instagram-konto. Grundet mit arbejde bor jeg ikke fast i byen, men opholder mig her nogle uger hvert kvartal, så det er mit andet hjem.«

Hvilken følelse giver det dig at bo her?

»Den store passion for mig er historie og kultur. At mærke de spor, som næsten 1.000 års historie har sat i byen, at lytte til arabisk sprog og musik, at nyde klimaet, maden og den enorme kreativitet, der udfolder sig her, hvor kunstnere, bohemer og livsnydere er valfartet til i flere årtier. Jeg føler, det er en meget autentisk by, der er intet forlorent ved den, og den indgyder til eftertænksomhed – det er det perfekte sted at tænke lidt nærmere over livet, og hvad vi skal bruge det til.«

Krydderier i souken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Wittendorff.

Hvad viser du gæster fra Danmark?

»Der er så mange enestående seværdigheder at vise frem, f.eks. paladserne El Badi, El Bahia og Dar el Bacha samt de saadiske grave, parkerne Jardin Secret og Jardin Majorelle, blot for at nævne nogle få. Der ligger en enorm skønhed og et væld af gode historier gemt i disse steder.«

Den nyrestaurerede park Jardin Secret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Wittendorff.

– som dit hemmelige sted?

»Blandt mindre steder holder jeg meget af Musee Boucharouite, et lille kludetæppemuseum med byens hyggeligste tagterrasse, Riad Yima, som er fuld af den vildeste popart skabt af Hassan Hajjaj kendt som Marokkos Andy Warhol, og ikke mindst Café Clock, et cross culture-fristed med graffitikunst på væggene og et ugentligt kulturprogram med masser af musik, sang og dans.«

Hvad kan man finde i din by, som gør den til noget særligt?

»En af de ting i byen, som har gjort Marrakech berømt, er den store plads Djema al-Fna, hvor verdens største popup-køkken rykker ind hver aften, så det hele koger og syder, når der laves mad til hundredvis af mennesker, der kommer forbi for at spise og forlyste sig i natten.«

Hvor går du ellers hen, når du skal spise?

»Marrakech har helt overvældende mange gode spisesteder. Det er svært at vælge, men to steder elsker jeg for både høj historisk kvalitet, meget smuk indretning og virkelig god mad: Pepe Nero i Derb Cherkaoui, der er marokkansk-italiensk og i øvrigt laver verdens bedste creme brulé, og La Table du Palais i Rue Sidi el Yamani, der serverer lækre marokkanske retter i en fuldstændigt eventyrlig gårdhave fuld af grønne vækster. Begge steder serveres også vin, som jo ikke er nogen selvfølge her.«

Hvad er den lokale specialitet?

»En vaskeægte marrakchi-ret er tanjia, som både er navnet på retten og på den amforakrukke, den laves i. En simpel ret skabt i gaderne. Kød, løg, krydderier, olie og en slat vand kommes i krukken, som forsegles og stilles i gløderne, der opvarmer den lokale hamam. Her står den og simrer hele dagen, og når aftenen kommer, er den klar til at blive åbnet og sprede sin duft. Jeg spiser gerne tanjia på et af de helt små ydmyge lokale steder, hvor de ved, præcis hvordan den ret skal krydres.«

Krydderier i souken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Wittendorff.

Hvad kan du ikke undvære ved byen?

»Den sødeste hverdagsfornøjelse er at slå sig ned på en af de mange cafeer placeret oppe på byens tage, hvor man kan nyde et glas sød myntete eller en nos-nos (»halvt-halvt« af kaffe og mælk) og bare lade sig fortrylle af udsigten ud over de mange lyserøde huse med minareter, der stikker op hist og pist, og de sneklædte Atlas-bjerge i baggrunden.«

Marrakech kaldes for den røde by. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Wittendorff.

Hvad kan vi lære af marokkanerne?

»De tager tingene, som de kommer og beklager sig aldrig over småting. For os småbrokkende danskere kan det være utroligt lærerigt at få sat tingene lidt i perspektiv og i øvrigt få sat tempoet betydeligt ned. Vi når det nok … inshallah (om Gud vil, red.).«