Ugens expat: »Man ser en anden side af japanerne, når Tokyo slår sig løs«

Nanna Bengtsson blev flasket op med Tokyo som barn og kan ikke slippe verdens største by, fordi den omfavner kulturarv, moderne design og fremtidsteknologi.

10

EXPAT: NANNA BENGTSSON, KONSULENT. Fold sammen
Læs mere

Hvordan havnede du i Tokyo?

Jeg boede tre år i Tokyo som barn i forbindelse med mine forældres arbejde, og efter gymnasiet i Danmark, valgte jeg at tage tilbage for at studere tekstildesign i Kyoto og lære sproget. Jeg rejste herover igen i 1980erne, da Japan boblede som verdens største økonomi.

Jeg har alt i alt boet her i 18 år og arbejder som selvstændig tolk og konsulent, hvor jeg bl.a. har løst opgaver for danske designvirksomheder som Carl Hansen & Son, Georg Jensen og Kopenhagen Fur.

Hvad holder du af ved Tokyo?

Til trods for, at det er verdens største, er Tokyo nok en af de reneste byer i verden. Bilerne er for det meste el eller hybrid, så der er minimal forurening og trafikstøj, og desuden bruger de fleste indbyggere det velfungerende, offentlige transportsystem.

Japanerne føler et kollektivt ansvar og er meget hensynsfulde. De skubber ikke, de springer ikke over i køen, råber ikke og taler ikke i mobiltelefon offentligt. Det betyder ikke, at det er en kedelig by, tværtimod er Tokyo fuld af inspiration i sin blanding af historie og kulturarv side om side med moderne arkitektur og fremtidsorienteret teknologi.

Hvad viser du danske gæster i Tokyo?

De fleste af dem er interesseret i kunst og kultur, så jeg anbefaler nogle af de mange kunstmuseer, den majestætiske shinto-helligdom, Meiji-jingu, som ligger i en skovklædt park midt i byen, Kejserpaladsets have tæt på den moderne bydel Marunouchi med brede gader og internationale designerbutikker, den historiske Tokyo Station fra 1914, hvis kuppel-arkitektur er et kig værd, også selv om man ikke skal med toget.

Tokyos svar på Champs-Elysées, Omotesando, med de prisbelønnede flagskibsbutikker for de store, kendte modehuse er også et must-see, hvorfra man kan lave afstikker til de unges bydel med smalle gågader, Harajuku, og den nærliggende boheme-enklave Daikanyama, hvor Danmarks ambassade ligger som en seværdighed, tegnet af en af Japans største modernistiske arkitekter, Fumihiko Maki.

Har du et hemmeligt sted?

Kommer man om foråret, er det smukkeste sted at se kirsebærtræerne blomstre i den gemte japanske have på Prince Sakura Tower Hotel.

Hvor kan du godt lide at spise og drikke?

Når man har boet i Tokyo i nogle år, hvor pladsen er trang, søger man ofte hen mod steder, hvor der er mulighed for at sidde ude. Derfor elsker jeg elsker fusions-frokost af japansk og middelhavskøkken på Ivy Place, som har servering i det grønne i Daikanyama, få drinks på Two Rooms Grill rooftopbar og spansk-italiensk middag på terrassen hos Cicada, begge i Aoyama.

Den traditionelle panko-panerede kotelet fås ikke bedre end hos Maisen Tonkatsu i Jingumae, og den kantineagtige café i den originale Muji-butik i Shinjuku er god, når man har travlt med shopping.

Det nyeste favoritsted er tagterrassen til Café Ie No Niwa på toppen af Mina Perhonen-designbutikken Call i Spiral-bygningen i Aoyama. Og så går man aldrig fejl af Anjin Lounge i boghandlen Tsutaya i T-site, Daikanyama, hvis cocktails er inspireret af sake og sakura (kirsebær, red.).

Har du en lokal livret?

Selv om byen har verdens største koncentration af Michelin-restauranter, har den også et fantastisk gadekøkken. Jeg er særlig glad for yakitori, kyllingespid, og oden, en suppe, som oprindeligt er en slags fattigmandskost, med fiskeboller kogt i en fiskefond.

Begge dele fås på gode, lokale spisesteder i Shibuya og Shinjuku samt restaurantdistriktet Yurakucho under Yamanote-jernbanelinjen i Ginza.

Kan man stadig finde en ægte vintage kimono?

Sagtens, de bedste steder er søndagsloppemarkedet ved Yoyogi Park og Chicago-vintagebutikkerne rundt om i byen.

Hvad kan du ikke undvære ved Tokyo?

Midt i al korrektheden er det inspirerende at se den unge street fashion, især i Harajuku og Shibuya, som viser, at der er plads til at udtrykke sin personlighed.

Jeg er også helt afhængig af musikken under den tre måneder hede sommers Matsuri-festivaler. Her ser man en helt anden side af japanerne, når de slår sig løs og smider lidt af facaden med sake, sang og dans i gaderne akkompagneret af det traditionelle fyrværkeri, hanabi.

Hvad gør Tokyo godt?

Man føler sig altid tryg. Det er jo en by, der aldrig sover, men der sker ikke én noget, når man går ude om aftenen.

Hvad kan vi lære af japanerne?

Gør altid dit bedste, og vis hensyn.