Ugens expat: Dette kvarter i Malaga ligner en dansk provinsby for 50 år siden

Iværksætter Lasse Thielfoldt købte i 2012 en andalusisk bed & breakfast, hvor han var kommet som gæst i ti år. Han har gjort Spanien til sit permanente hjem som fritidskok og hotelejer.

Byen
Foto: Stine Heilmann

Foto: Stine Heilmann.

Hvordan havnede du i Andalusien?

Efter at have gæstet den samme, vidunderlige bed and breakfast i Frigiliana lidt udenfor Malaga i ti år, købte jeg selvsamme ejendom for 6 år siden for at gøre det til et sted for familier, vennegrupper og teambuilding i firmaer. Jeg faldt for spaniernes åbenhed og autencitet, vilje og kraft, og jeg mærker dagligt, hvordan det stimulerer mig som menneske. Frigiliana er dog ikke særlig stor, så derfor bruger jeg Malaga som min kulturby.

Hvad byder den på?

I starten var mine besøg i Malaga koncentreret om de mange museer, seværdigheder og livet i havneområdet, men i dag foregår mine udflugter mest i kvarteret omkring fødevaremarkedet Mercado Central de Atarazanas. Det er helt vidunderligt, fordi det er et sted, hvor både rig og fattig kan købe råvarer i højeste kvalitet, og helt uundværligt for mig. Jeg benytter altid lejligheden til tapas med sherry på Bar Marisqueria, når jeg er færdig med at handle.

Hvad foreslår du dine gæster fra Danmark?

Kvarteret omkring markedet er meget lokalt og med gode gedigne butikker af den slags, man kunne finde i en dansk provinsby for 50 år siden. Det er en rejse, hvor man en gang imellem kan træde tilbage til sin egen barndom. Jeg elsker sliberiet og knivbutikken Cuchilleria Fernandez på Plaza Enrique Garcia Herrera, og slår også altid et slag forbi den blandede landhandel, som også har café, La Recova, i passagen lige ved Iglesia de San Juani det historiske kvarter. Her kan man få keramik, kuriosa og antikviteter. Rejseboghandlen Mapas y Compañía på Calle Compañía har et godt udvalg, der fortrinsvis er på spansk.

Foto: Stine Heilmann.

Hvad med seværdighederne?

Malaga har jo mange fantastiske bygninger, facader og smukke gadebelægninger, som jeg synes er lige så store attraktioner som katedralen og borganlæggene. Jeg foreslår, at man ser det hele lidt fra oven til en drink på 15.sal fra Hotel Marriott Malaga Palacio’s topterrasse. Herfra har man et super overblik over hele byen. Skal jeg fremhæve et enkelt sted, er det Picasso-museet i den fredede bygning fra 1500-tallet, Palacio de Buenavista, hvis arkitektur er typisk for datidens Andalusien. Og så synes jeg det er sjovt at se statuen af H.C.Andersen på Plaza la Marina. Han besøgte Malaga i 1862 og hans rejsebeskrivelse »I Spanien« er fremragende og tegner et ekstraordinært positivt portræt af spanierne i Andalusien, som stadig holder vand.

Foto: Stine Heilmann.

Hvor finder du ro i byen?

Jeg har altid holdt af at sidde i Parque de Malaga, den gamle park, der ligger centralt mellem havnen og bykernen. Den er lang og smal med veje på begge sider, men det er alligevel blevet min oase med fred og ro mellem eksotiske træer og flotte planter, selv med alle papegøjerne.

Har du en lokal livret?

Det må være den kolde Ensalada Malaguena, der består af kartofler, løg, appelsin og oliven med bacalao (klipfisk, red.) eller tun. Den er på menuen som tapas eller større ret mange steder i mange variationer.

Foto: Stine Heilmann.

Hvor spiser du gerne?

Jeg opfordrer altid til, at man tager chancer med hvad man spiser og hvor man spiser. Kig fortrinsvis på klientellet fremfor indretningen, den er ofte lidt spartansk hernede og uden den stilrenhed, vi er vant til i Danmark. Er der mange malagensere, kan man som regel være sikker på ubetalelig stemning og fremragende mad i al sin enkelhed. Skal jeg fremhæve et bestemt sted, er det Bodega El Pimpi, selv om restauranten er ret kendt. Den ligger lige ved Picasso-museet, og er et travlt og levende sted, indrettet i Greven af Malagas gamle hestestald. Det er mødested for alle typer mennesker, men fremfor alt er der altid fuldt af spaniere om aftenen.

Foto: Stine Heilmann.

Kan vi lære noget af den spanske livsstil?

De er imødekommende og resektfulde samtidig med, at de har et nærvær, som man skal lede længe efter under de nordligere himmelstrøg. Da jeg i sommer var faret lidt vild med gæster i de snævre gader, spurgte jeg fra bilvinduet et par tjenere om vej. Den ene af dem kunne godt se på mig, at hans forklaring var ret indviklet, så han greb sin styrthjelm og kørte foran mig på sin scooter hele vejen til hotellet! Det er meget typisk, og jeg bliver selv et mere nærværende og mindre »effektivt« menneske af at leve i den sydspanske kultur. Det er godt for min sjæl.

Foto: Stine Heilmann.