Tyrols charmetrold

Innsbruck fremstår helt anderledes i sommermånederne, end når byen er klædt i hvidt, og folk skutter sig i kulden. Her er masser af oplevelser såvel inde i den gamle by som i oplandet

maria strasse
Den imponerende Maria Theresien Strasse har masser af lækre butikker og et aktivt café-liv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Henrik Nybo

For nok de fleste danskere er Innsbruck i østrigske Tyrol lig med vintersport, og mulighederne er da også mange med de talrige fine alpine skiløjper i byens nærhed. I sommerhalvåret derimod, passerer mange byen, typisk på vej til og fra Italien over Brenner-passet.

Det er synd, for Tyrols hovedstad har mængder af interessante og smukke godbidder, som egner sig godt til mindst et døgns besøg, når solen står højt og temperaturerne er behagelige i sommerhalvåret. Og nej: Langt fra alt handler om Lederhosen, Heidi og andre - for nogle - synonymer med Tyrol, skønt der da også er plads til den mere jævne folkelighed i dén dur, men byens skønhed, beliggenheden og den rige historie fortjener at blive oplevet. Innsbruck har et indbyggertal på 150.000, heraf ikke færre end omkring 30.000 studerende på byens universitet, og de bidrager gevaldigt til det ungdommelige leben i byens gader. Den gamle bydel er forholdsvis lille, og alle seværdighederne nås nemt til fods.

Intens atmosfære

Den ofte turkisfarvede flod Inn løber med høj fart igennem Innsbruck, og deler byen omtrent midt over. Den turkise farve skyldes de sedimenter, floden fører med sig fra de alpine udspring. På den vestlige bred står en parade af yndige huse i varme farver og danner en perfekt forgrund til de høje bjerge i baggrunden. Det er imidlertid på den østlige side af floden, det ældste Innsbruck ligger. Stemningen er fortryllende, når man spadserer rundt i de smalle, krogede stræder, som er flankeret af gamle huse, hvis gavle for nogles vedkommende er ret så skæve. Forklaringen er ikke kun, at tidens ælde har sat sit aftryk på dem, men også de jordskælv, som plagede byen i 1500-1600-tallet, bærer en del af skylden. Enkelte steder i de smalle gyder, etablerede man allerede dengang forstærkninger øverst imellem husene, så de kunne modstå rystelserne.

På den vestlige side af den brusende flod, Inn, kommer færre turister, selvom de pastelfarvede huse indbyder til et besøg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Henrik Nybo.

Inn-dalen set i fugleperspektiv. På begge sider af dalen rejser Alperne sig majestætiske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Henrik Nybo.

Den kloge Maria Theresia

Maria Theresien Strasse er hovedfærdselsåren – udlagt som gågade - i den gamle bydel. Midt på gaden står en høj statue af datidens populære kejserinde, Maria Theresia, som besteg tronen i 1740, i øvrigt som den eneste kvinde i det habsburgske rige. Når man beundrer statuen, ses i den umiddelbare nærhed de for byen karakteristiske ornamenterede bygningsgavle; lidt længere ude i den gamle bydel de løgkuplede kirkespir og i baggrunden rejser de lodrette bjerge sig. Udover at herske over alle de habsburgske riger, fødte hun 16 børn. Hendes popularitet i samtiden skyldtes hendes fremsynethed, og hun indførte således religionsfrihed og undervisningspligt. Som en lille krølle på historien, var en af hendes døtre, Maria Antoinette, der var hustru til den franske Ludvig 16., men hun endte med at blive halshugget under den franske revolution i 1792.

Den imponerende Maria Theresien Strasse har masser af lækre butikker og et aktivt café-liv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Henrik Nybo.

Forlængelsen af Maria Theresien Strasse, er den smallere Friedrich Strasse, og for enden af den trænger et usædvanligt hus sig på i synsfeltet, byens mest fotograferede attraktion, Goldenes Dach. Foran den er der omtrent altid et pænt opbud af mennesker, som beundrer synet af den underskønne karnap, der er beklædt med forgyldte tagsten, og når solen skinner på den, synes den næsten at brænde. Bygningen, som i dag virker som museum, blev opført i 1420, mens karnappen 80 år senere blev tilføjet af kejser Maximillian af Østrig. Tæt på Goldenes Dach rager det høje 51 meter høje bytårn, Stadtturm fra 1450 langt op over hustagene. Fra udsigtsplatformen i 31 meters højde er der storslåede syn ned over den gamle bydel samt til bjergene.

Royale fingeraftryk

Kejser Maximillian var en særdeles magtfuld herre med en stor selvforståelse, så han lod opføre et gravmæle til sig selv i kirken Hofkirche. Han døde dog langt væk herfra, og blev derfor ikke lagt til hvile i gravmælet. På begge sider af gravmælet står 28 mandshøje bronzefigurer af de personer, som kejseren havde tillid til, og de skulle vogte over ham til den sidste dag. Det blev jo så ikke aktuelt alligevel. Det tomme marmor gravmæle betragtes som det fineste af sin art i Europa. Skråt overfor Hofkirche står det blændende hvide Hofburg i al sin vælde. Et pragtfuldt eksempel på rokoko-byggestil fra 1700-tallet, og det kejserlige palads betragtes som et af Østrigs vigtigste bygningsværker. Her er indrettet museum, som fører igennem historiske afsnit, men det er den største og højeste af de royale sale med sit smukt dekoreret loft, der nok imponerer mest. I Hofburgs gård afholdes der om aftenen i sommerperioden promenadekoncerter med musikerne iklædt lederhosen. 

Kejser Maximillians tomme gravmæle i Hofkirche regnes for det mest imponerende i Europa. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Henrik Nybo.

Hofburg er overvældende – både udefra og indenfor. Det royale slot er sammen med to slotte i Wien det vigtigste i hele Østrig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Henrik Nybo.

Slottet Ambros udenfor byen

Ferdinand 2. af Tirol havde en enorm samlermani, mens han levede i 1500-tallet. Han var en rig og magtfuld herre, og kunne derfor købe sig til de særeste objekter fra hele Europa, nogle af dem af høj kunstnerisk og historisk værdi, andre med videnskabelige værdier og endelig genstande, som ikke tjente noget egentligt formål, andet end at være pudsige og originale. På det formfuldendte renæssanceslot, Ambras, der ligger på en bakketop lidt udenfor centrum, kan man studere disse mangfoldige genstande, som Ferdinand 2. samlede til sig. Kunstkammeret på slottet er helt enestående, og kaldes med rette også for museet for kuriositeter. Han havde tillige en forkærlighed for rustninger, som der findes adskillige af i Våbenkammeret. En selvstændig bygning lige nedenfor selve slottet huser den meget flotte Spanske Sal, der tit benyttes til events. Parken der omgiver Ambras er prydet med skønne træer, hække og sirligt anlagte blomsterbede – det hele anlagt i typisk renæssance parkarkitektur.

Ambros-slottet ligger uden for gåafstand fra centrum, men med et Innsbruck Card kan man køre gratis med bybusserne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Henrik Nybo.

I gondol til himlen

Det tager en halv time at nå fra centrum af Innsbruck med Nordkette-kabelbanen op til næsten 2300 meters højde. Og hvilken tur. Først foregår det i et tog, der stejlt fører op til to stationer, hvor man på den sidste, Hungerburg i 865 meters højde – omtrent tre hundrede meter over Innsbruck – skifter over til en gondol, som byder på enestående panoramaudsigter til alle sider, før man træder ud af gondolen på Hafelekar-stationen. Det er ikke alene selve turen op og ned, der imponerer; det er i høj grad også den banebrydende arkitektur på stationerne, som tager pippet fra én.

Den øverste af stationerne på Nordkette-banen er Hafelekar. Denne og de øvrige fire stationer på ruten er tegnet af prisvindende Zaha Hadid. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Henrik Nybo.

Det var den irakisk fødte arkitekt, nyligt afdøde Zaha Hadid, der stod bag den prisvindende arkitektur. Hun lod sig inspirere af Innsbrucks omliggende bjerggletsjere, og udformede blidt bølgende overflader i samme melhvide farvenuancer som gletsjere. Zaha Hadid stod også bag tegningerne til byens relativt nye skihopbane, Bergisel, som blev indviet i 2002. Herhjemme er arkitekten kendt for sin kreative tilbygning til Ordrupgård, og hun var i øvrigt den første kvindelige modtager af den prestigefyldte Pritzker-prisen. Oppe på toppen er der en fabelagtig udsigt mod syd ned over Innsbruck og hele dalen, som floden Inn har skabt igennem tiderne.

Til modsatte side er der frit udsyn til Karwendel-naturparken med sin på én og samme tid råt og storslået alpine omgivelser. Så er det, at den store beslutning skal tages: Gå ned eller tage turen tilbage i gondolen? Bekvemmeligheden vinder, og som bonus et gensyn med Zara Hadid’s uovertrufne stationer.

Naturparken Karwendel byder på enestående alpint landskab ovenover trægrænsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Henrik Nybo.