Turist fængslet for falskneri

Livsvarigt fængsel er, hvad der venter en britisk turist, som forsøgte at veksle falske pundsedler i Thailand.

Foto: Andy Rain
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Thailand er kopivarernes højborg. Enhver lille handlende i turistområderne har et lille skjult lager af fake Rolex, Gucci og Louis Vuitton - omend myndighederne angivelig forsøger at dæmme op for den for for falskneri.

Læs også: Ældre turist fængslet for bagatel i Japan

Men når det handler om falske pengesedler, er der ingen pardon.

En britisk turist, som forleden forsøgte at velske falske pundsedler er prompte fængslet, og har nu udsigt til en lang måske endda livsvarig fængselsstraf.

Ifølge politiet i Chalong på ferieøen Phuket, blev den 52-årige Martin Willian Pritchard fra Bristol i England fængslet, da han i Nakorn Luang Thai Banks afdelingi Karon ville veksle 20-pund sedler for knap 22.000 baht - lidt over 3.000 kr.

Den ansatte i banken blev mistænksom og tilkaldte politiet, som arresterede Pritchard.

Nye mere sikre pundsedler
I marts sendte Bank of England nye 20-pund sedler med flere sikkerhedsforanstaltninger på gaden. De nye sedler har bl.a. en holografisk streg og mikro-skrift - detaljer som er svære at kopiere, og som den bankansatte var bekendt med.

Efter thailandsk lov straffes falskneri med bøder på 30.000 baht og fængsel op til 15 år, og i alvorlige tilfælde med livsvarigt fængsel.

Martin Willian Pritchard nægter sig skyldig og har forklaret, at han fik de ugyldige pung-sedler fra Lloyds TSB pengeautomat i England, før han i sidste måned rejste på ferien til Thailand.

Han er nu løsladt mod en kaution på 300.000 baht og forventes at blive stillet for en dommer sidst på måneden.

Se også: I fængsel for at sms'e i fly