Tre gode råd til sikker offpiste

Laviner dræber hvert år over hundrede skiløbere i Alperne, og 90 procent af dem har selv udlæst sneskredet. Hvordan sikrer du dig?

Forestil dig, at du står på en tom bjergside i dyb sne med et stort smil tatoveret i ansigtet. Solen skinner, sneen knitrer, og det er den perfekte dag.

Du tager et par store sving ned ad bjergsiden, mens sneen sprøjter om ørerne på dig.

Se også: Tre gode råd til sikker offpiste

Og så sker det.
Bjergsiden skrider.

Lavinen ruller, tonsvis af sne river sig løs. Du er pludselig i bjergets vold og i overhængende livsfare.
Martin Sørensen har prøvet det på egen krop. Den 31-årige vejlenser, som arbejder i skiforretningen Funsport til daglig, blev lillejuleaften i Sölden slynget flere hundrede meter ned ad en østrigsk bjergside, da en lavine pludselig satte i gang.

»Jeg var vildt bange, og jeg har stadig ikke helt sluppet det. Jeg vågner nogle gange med et sæt, fordi jeg drømmer, at jeg er midt i lavinen,« fortæller Martin Sørensen.

Det scenarie oplever flere tusinde skiløbere hvert år, og de fleste overlever. Men ikke alle. De uheldigste bliver begravet af snemasserne og omkommer.

Offpiste-skiløb er derfor ulovligt nogle steder, men i reglen er den frie leg uden for pisterne tilladt. Til sammenligning er det jo heller ikke ulovligt at springe i Vesterhavet, selv om det er farligt, og de fleste eksperter er enige om, at skiløb uden for pisterne er den ultimative oplevelse. Derfor tager mange chancen, og de klogeste forsøger at gardere sig.

Martin Sørensen havde også forsøgt at dække sig ind. Han havde radiosender, sonde og skovl på sig – samt en »lavine-airbag«, der består af en rygsæk med oppustelig ballon, som skiløberen kan udløse via en snor.

Imidlertid lavede den unge skiløber en fejl, da han stod alene ned ad bjerget i frisk pulver til knæene.
»Sneen brækkede pludselig af rundt om mig, og det larmede lidt. Først troede jeg ikke, det var så slemt, men så hørte jeg et vildt bulder. Jeg vendte hovedet, fik en kæmpelussing og blev kastet hårdt frem,« forklarer han.

Set i bagklogskabens klare lys skulle Martin Sørensen have udløst sin rygsæk, lige så snart han så bjergsiden krakelere. Det erkender han i dag. Pludselig var det nemlig for sent.

»Kræfterne var simpelthen for store, og jeg kunne ikke få hånden op til udløseren, fordi jeg blev kastet ned ad bjerget. Havde jeg udløst rygsækken før, havde den hjulpet mig,« mener han.

Martin Sørensen blev ramt af en pudderlavine, og det er en lavinetype, der vælter frem i rasende fart i modsætning til tøsne-laviner, der er tungere og langsommere.

Begge lavinetyper kan enten begynde et enkelt sted eller brække af i store flager. Det sidste er det farligste, fordi en stor del af bjergsiden simpelthen knækker, og det var præcis sådan en lavine, Martin Sørensen havnede i.
»Jeg blev sparket ud af mine bindinger, der ellers var spændt helt i bund, og det ødelagde mit knæ. Men det opdagede jeg først bagefter,« siger han.

Den unge skiløber forsøgte at holde sig i toppen af lavinen ved at »svømme« ovenpå, indtil han røg udover nogle mindre klipper, hvilket faktisk var et held.

»Klipperne hjalp mig helt sikkert, fordi jeg kom til at ligge i læ et øjeblik. Jeg kunne se sneen ryge ud over mig og videre ned længere fremme. Da farten gik af lavinen, røg sneen desværre ikke så langt ud fra klipperne, og pludselig røg den direkte ned i hovedet på mig,« beretter han.

Martin Sørensen blev fanget af snemasserne på ny, og han fortsatte sin ufrivillige færd ned ad bjerget
Nogle hundrede meter længere nede stoppede lavinen endelig helt. Den forslåede dansker kunne langsomt rejse sig. Medtaget, men med livet i behold.

Var du dumdristig?
»Nej, det synes jeg ikke. Jeg laver selvfølgelig nogle fejl, når nu det hele falder ned, men jeg havde forsøgt at gardere mig. Næste gang vil jeg undersøge forholdene endnu bedre og grave en sneprofil,« siger Martin Sørensen.
En sneprofil er en lille udgravning i sneen på bjergsiden, ud fra hvilken man vurderer, hvordan snelagene ligger. Binder sneen ordentligt? Det kræver et trænet øje at se, hvor stor risikoen er for skred, og lavinekendskab er i det hele taget en større videnskab, som de færreste skiturister har overskud til at dykke ned i.

Eksperterne indregner for eksempel, hvordan sneen er faldet i løbet af året, hvordan temperaturen har udviklet sig de seneste uger mv.
Det sikreste er naturligvis at holde sig på pisterne. Eller hyre en guide, der er uddannet i at vurdere risici og finde de sikreste ruter.

Hvis man ikke vil betale for guiden, så kommer man imidlertid et stykke ad vejen ved at undersøge lavinefaren den pågældende dag, ligesom de lokale kan fortælle om risikoen de forskellige steder i området. Man bør nemlig helt undgå visse højrisiko-bjergsider.

Sikkerhedsudstyr kan redde liv, men det er på ingen måde en sikker livsforsikring. Den vigtigste evne på bjerget er omtanke. Når man har fastgjort radiosenderen, spændt hjelmen,vurderet terrænnet – og sendt en tanke til himlen, er der kun tilbage at sige: Nyd turen. På eget ansvar.

Se også: Tre gode råd til sikker offpiste