Tre generationer på dykkerferie

En uges dykning i Det Røde Hav ud for Egypten med base på et sejlende dykkerhotel er lig med enestående natur-oplevelser og afslapning for krop og sjæl - for alle tre generationer.

Rejseliv imported photo
Koralsøjlerne rækker fra bunden til få meter under overfladen. Her kan man cirkle fredeligt rundt og hele tiden få øje på nyt liv og flere detaljer. Fold sammen
Læs mere

Når man fødes ind i en dykkende familie, kan man ikke starte tidligt nok. Vores bonus-barnebarn Nicolas var tre uger, da han fik sin vanddåb i svømmehallen.

Læs også: På eventyr i Egypten

Kirkedåben foregik i en alder af seks måneder, og nu otte måneder gammel følger en saltvandsdåb i Det Røde Hav langt fra den egyptiske kyst.

De første par døgn om bord på Sea Sound må Nicolas nøjes med at hygge sig kun iført ble i skyggen på soldækket med dejlig, frisk vind og legetøj. Alle om bord er vilde med den lille glade gut – også besætningen – så forældrene kan endda komme til at dykke sammen.

Det er det perfekte tidspunkt at have ham med: Han er stadig på mors egen bakteriefri mad og medbragt mos. Desuden kan han endnu ikke kravle. Hvis han havde været bare et år gammel, skulle der være konstant overvågning på for at undgå, at han trimlede ned ad trapper eller faldt over bord.

Nicolas er så efterspurgt, at vi bonus-bedster ikke får passet ham så meget, som vi havde troet – til gengæld nyder vi så også et næsten fuldt dykkerskema: 3-4 daglige dyk af en lille times varighed, det sidste ofte i månelys under stjernehimmel.
Man kan faktisk have travlt – på en afslappet måde: Computeren og de tunge fagbøger bliver kun luftet få gange, men flere krimier sluges, der er tid til at tænke over livet i ophøjet ensomhed i stævnen og ellers hygge med de andre.

29 grader lunkent hav
Første dyk er et check-ud-dyk ved Dahab 2. Den ansvarlige divemaster, Gray, undersøger vores certifikater og på selve dykket observerer han, om alle opfører sig efter reglerne. Det er dejligt endelig at tage et skridt ud fra dykkerplatformen til 29 grader lunkent hav, lukke luften ud af dykkervesten og gradvist synke ned i stilheden i det klare blå hav.

På de første ti meter øges trykket mest. Går det godt med at trykudligne ørerne her, kan kroppen også normalt kapere selv 40 meter. Det krævede sikkerhedsstop ved fem meter i minimum tre minutter for at lufte opmagasineret kvælstof i blodet ud.

Ved Dahab 2 er der koralsøjler, der rækker fra bunden til få meter under overfladen, som man kan cirkle fredeligt rundt om og hele tiden få øje på nyt liv og flere detaljer. Jeg ligger stille og lader undervandslivet dukke op, når det har affundet sig med, at min tilstedeværelse ikke indebærer fare. Det vrimler med småfisk i orange, grønne, lilla og dybt røde farver. De svømmer rundt mellem hårde og bløde koraller i hvidt og lilla, ved svampe-vækster i selvlysende neon, ved brune koppeformede tragte og i hårde, gulligbrune takkede koraller.

Jeg svæver i vandet og finder en dyb ro; boblelydene sætter mig i en næsten meditativ stemning. En bevægelse inde i en hullet koralknold afslører lidt af en tyk bugtende krop, senere hovedet af en stor, tyk moræne, der snor sig i sine fulde tre meters længde. 

Når båden ankrer op, ligger vi i læ bag rev og øer, men på sejladserne – særlig første halvdel af ugen – er det »rock’n’roll«.  
Efter en nats gyngetur til Rocky Island falder vind og hav til ro. Men en rolig overflade er ikke det samme som, at strømmen i vandet er væk. Af sted går det i en fuldt pakket gummibåd. Og på tælling er alle i vandet.

Hurtigt søger vi ind mod revvæggens beskyttelse mod undervandsstrømmen. Væggen er smuk med et rigt koral- og fiskeliv, men det kniber lidt med at kunne nyde det på dette dyk, for ét øjeblik går strømmen med os, så mod os, så nedad.
Fra at ligge lunt på 18 meter fortæller min dykkercomputer to minutter senere, at dybden pludselig er 32 meter.

Vi vender ved hjørnet af revet, men det gør strømmen også. Med kun 50 bar tilbage i iltflasken, er det tid at søge op til sikkerhedsstop.
Først vikler vi vores røde ballon i snor ud, puster den op og sender den til overfladen som signal til gummibåden. Men vi får lavet en virkelig »kluddermor«, fordi fotografens store kamera og alskens blitz-arme bliver viklet ind i snoren. Til overfladen kommer vi dog. Bølgerne får gummibåden til at tørne ind i mig og med besvær klumper vi om bord.

"Dykkerdåb" for de mindste
»Hjemme« på båden med roligt skvulpende vand skal Nicolas have sin »dykkerdåb« i åbent hav. Iført små svømmefødder, svømmevinger og en lille dykkerdragt sidder han klar på dykkerdækket – og ser noget spekulativ ud. Men da far rækker ham ned i mors sikre favn, griner han over hele hovedet og nyder køligheden, indtil lidt stærkt saltvand skvulper ind i munden. Så må der et par utilfredse gylp til, inden han igen slapper af og nyder at flyde.

Ved Elphinstone skal vi andre ned på den maksimale tilladte dybde på 40 meter. Omkring dette rev er der normalt en chance for at møde hajer, mantaer og andet stort undervandsliv, men i år er varmegraderne i Det Røde Hav så høje, at der er gået uorden i økosystemerne, og der er langt færre hajer.

Vi cirkler ned og ud i den blå intethed, hvor dimensionerne ophæves, og stoler på den fastlagte kompaskurs. Efter fem minutter når vi øverste del af det skrånende nord-plateau, der har en mindeplade for Lord Elphinstone, som i sit testamente havde sat midler af til beskyttelsen af området.

Derfra går det langsomt nedad i tre etaper, hvor væggen videre fortaber sig i dybet med et formidabelt sigt på cirka 30 meter. Mens jeg søger rundt og finder sjovt småliv under bløde koraller, opbruges ilten hurtigt på denne dybde.
En blid strøm følger os opad langs væggen. Ved 26 meter står en kæmpestor, hvidlig, næsten gennemsigtig, viftekoral – så smuk som sjældent set. Herfra kan vi bare cirkle ved revet og nyde de mange farver vende tilbage, efterhånden som vi kommer opad.

Et skønt dyk med alle ingredienser – undtagen hajer
Lige som vi tager afsked med vandet for dette dyk, dukker 12 store delfiner op, kun 20 meter fra os – lige under båden. Langsomt svømmer de videre, så der er god tid til at nyde det utrolige syn.

Et skønt dyk med alle ingredienser – undtagen hajer. Der bliver da også bagefter ivrigt noteret i logbøgerne, men da kaptajnen pludselig dytter, springer alle til rælingerne: En hel flok legesyge delfiner, måske vores venner fra før, boltrer sig i bådens kølvand. Og selv om Nicolas ikke ved, hvad disse væsner er, så studerer han dem grundigt.

Da lyset falder på, afrunder vi en perfekt dag med et natdyk. Månen leger i glimt på overfladen, og morild springer, da vi hopper i. Da øjnene har tilvænnet sig, kan jeg skimte koralvæggen, hvor de nataktive jægere er på vej frem. Fotografen har så travlt med sit udstyr, at han ikke opdager en tre meter stor moræne, før dens hoved bumper direkte ind i hans.

Vel oven vande er der gjort klar til lidt fest, hvor alle bidrager: Lækker dansk pølse, parmasanost og hjemmelavet pesto af køkkenchefens bedste – foruden en stor dunk rødvin. Frisk vind, god dykning og stemning, et jublende barnebarn, hvad mere kan man forlange?

Ørkenbyerne langs kysten
Hvis ikke hele familien er til dykning, er der masser af muligheder på ressorts og byer hele vejen langs kysten: Hurghada, Sharm el-Sheik og omkring Marsa Alam mod syd – foruden mange småbyer undervejs. Helt sydligt ligger Port Ghalib, som vi gik ud fra. Fine nybyggede hoteller, promenade, strand m.m., men der er ikke meget liv. Mange danske turoperatører har all-inclusive tilbud, der kan være konkurrencedygtige i forhold til mange restaurantbesøg.

Bliver valget området ved Marsa Alam, er der cirka tre timers kørsel. Uanset hvor, findes et stort udbud af udflugter – til ørkenen bag, evt. på kamel. Snorkel og dykkerture af en dags varighed findes alle steder, snorkling direkte fra kysten. Koralrevene ved de store feriebyer er dog ret overdykkede og ikke så frodige som længere væk.

Læs også: Dyk ned til Faraoer og templer