Tre gange autentisk Tjekkiet

De fleste danskere, der rejser til Tjekkiet, besøger Prag. Men vil man have natur, kultur og gastronomi i endnu uturistede omgivelser, er det værd at at tage toget to timer østpå til regionen Mæhren.

Bouzov er et af Tjekkiets elegante gamle slotte, som er åbent for besøgende. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Gastronomi

Berusende tæt på tjekkiske traditioner 

Tjekkerne er kendt for deres øl. Den stordrikkende ølnation er et rent slaffenland for ølentusiaster og en mondæn legeplads for nybegyndere. En visit på et bryggeri er derfor en oplagt mulighed for at snuse til tjekkernes stolthed, og er man i Olomouc i Mæhren, må det næsten foregå på bryggeriet Litovel, der har brygget øl samme sted siden 1893. 

Efter en underskrift, hvor vi lover ikke at lave ballade eller være uhygiejniske, bliver vi vist indenfor. En skarp lugt, der minder om en blanding af svømmehal og skopudsemiddel, møder os. Den ændrer sig til en lugt af sur øl og fugtigt rum, der bliver mere og mere intens, jo længere vi kommer ind i bryggeriet. 

Se også: Guide til spa i Tjekkiet

I bryggeriets »hjerte« koger øllet i fem kobberkedler. Rummet er varmt og fugtigt, og med en gennemsnitstemperatur på 35 grader får det sveddråberne frem på min pande. 

Det næste rum er med sine 10 grader en koldere fornøjelse. Det aflange rum har store kar i to rækker, hvor man kan gå igennem og se øllet i forskellige stadier. I ét kar er ølskummet hvidt og ligner det skum, som jeg kender fra mit ølglas. I et andet kar et skummet brunt og minder om desserten creme brulée. Der er en dejlig duft af urter, og det er sjovt at se, hvordan øllet skvulper sagte i de store kar. 

På rundvisningens sidste stop bliver det endnu koldere, og jeg forstår nu, hvorfor vores guide har en fleecetrøje på. I store tanke, der minder om gigantiske gasbeholdere, ender øllen, og her skal den ligge og blive gammel. Jo længere den ligger, desto stærkere bliver den. Mine tænder klaprer, mens guiden fortæller, for rummet er kun 1 grad varmt.

Efter en rundtur på bryggeriet er det tid til at slukke tørsten. I en mindre bygning overfor er der gjort klar til to timers ølsmagning i et grottelignende rum. Man kan vælge imellem alle bryggeriets øl, og med fri øl i to timer burde der være tid til at smage lidt forskelligt. 

Selv om jeg er ikke den største øldrikker, nød jeg oplevelsen på Litovel. Mellem de traditionelle mørke og lyse øl fandt jeg en pigeøl med blodappelsin, og så var der ingen gane tør. Na zdraví!

Information: litovel.cz


Natur

En underjordisk gåtur 

Småsten fra grusstien knaser under fødderne, mens vi bevæger os gennem skoven.  Med undtagelse af enkelte fuglepip og lyden af os er skoven helt stille. Høje træer kæmper om lyset, og det grønne tag lader kun enkelte solstråler ramme skovbunden. 

»Jeskyrûm«, står der på et skilt. Det betyder grotte, og henviser til, at vi nærmer os grotten Javoricko, som ligger her midt i skoven og blev opdaget i 1938.

Da jeg træder ind i grotten, mærker jeg med det samme den kolde luft som et istæppe omkring ben og arme, og den fugtige lugt får kameralinsen til at dugge. Der er lavet en smal sti, som fører os ind i grotten til de uendelig mange drypsten. Fra loftet hænger stalaktitter og fra bunden står stalagmitter. Grotten er stor og oplyst med orange lamper, der får de smukke drypsten til at virke helt eventyrlige.

I bunden ligger en masse afbrækkede klipper. Guiden fortæller, at loftet for mange år siden faldt sammen. Jeg kigger på loftet, der pludselig ikke ser så holdbart ud, men guiden kan forsikre os om, at det ikke sker den dag i dag. De lange, sylespidse drypsten er produktet af tusinder af års arbejde fra naturens hånd, og de rykker sig ikke. 

Stien bliver smallere og loftet lavere, mens vi bevæger os ind i grottens næste rum.Klipperne er våde, og enkelte dryp bryder den bragende stilhed. Jeg lader min hånd fare langs klippeloftet, og fjerner den straks igen – drypsten dannes af det calcium, der er i grundvandet, hvorefter vandet trænger op i klippen og siver ud som dråber på spidsen af stenen. Min berøring kan have fjernet måneders arbejde. 

Grottens næste rum er mindre end det første, men lige så smukt. Fugten har formet hvide, glasurlignende klatter på klippesiderne, og flere steder er drypsten fra gulv og fra loft ved at vokse sammen. 

Små pibelyde kommer fra de enkelte flagermus, der basker rundt, forvirrede over lommelygtens lysspil. Om vinteren, når kulden tager til, er der over 5000 flagermus i grotten. Før udgangen lugter min kolde, let dryppende næse en voldsom stank. Jeg får kigget lidt bebrejdende på guiden foran mig, før jeg kigger op. 

Lommelygten farer over grotteloftet, hvor flere hundrede flagermus hænger med hovedet mod os.

Information: caves.cz
 

Kultur

Besøg på et ægte eventyrslot

Hun stirrer på mig. Damen i hvidt. I slottets første korridor hænger et fotografi af en kvinde, der er pakket ind i et lagenligende stykke stof. Det originale maleri er gået tabt, men nazisterne havde taget et billede af det, og nu pryder fotografiet indersiden af den tykke slotsmur. Vandrehistorien siger, at man skal se hende i øjnene, og hun vil se, om ens hjerte er rent. Er det rent, vil du få et godt år. Historien melder intet om, hvad der vil ske, hvis hjertet ikke er rent, men at dømme efter hendes spøgelsesagtige fremtoning kan det ikke være rart. 

Drømmen om prinser og prinsesser lever sammen med den hvide dame på Bouzov, der blev bygget i det 14. århundrede. Slottet er et af de mest besøgte slotte i Tjekkiet og har blandt andet været brugt som kulisse til en tjekkisk eventyrfilm. Det er i dag statsejet, men har tilhørt tyske riddere, der har levet et ekstravagant liv med fester og magtkampe. 

To ydremure og voldgrave vidner om, at man på Bouzov ikke ville have besøg af ubudne gæster, og for at komme ind på slottet må vi lukkes ind ad en lille normalt låst dør i en stor jernport. 

De store rum har højt til loftet, brændeovne med glaserede kakler i forskellige farver, træskabe med klummelurer, og autentiske borde og stole, hvoraf nogle er over 500 år gamle.  I en af stuerne er en hemmelig dør, hvorigennem herren af huset kunne komme ud til en vindeltrappe til et privat værelse, hvor han kunne få fred til, hvad han nu engang ville have fred til. 

Øverst i slottet ligger den store sal med 9 meter til loftet. En sol pryder loftet sammen med 768 guldknapper, der er fæstnet til træbjælkerne og symboliserer nattehimlen. På væggen er slottets ejere portrætteret sammen med datidens helte og konger.

På vej ud ad slottet passerer jeg igen billedet af den hvide dame. Jeg sender hende mit yndigste smil. Bare for en sikkerheds skyld.

Information: hrad-bouzov.cz

Smag på Mæhren

SLIVOVICE: Den klare vandlignende alkohol er lavet af blommer og er med sine 45 % alkohol ikke for børn eller sarte sjæle. Slivovice serveres som normalt afkølet , men kan også drikkes ved stuetemperatur, hvor man bedre kan smage blommerne.

BECHEROVKA: Becherovka er gylden, dufter af jul og smager af kanel og ingefær. Drikken indeholder 38 % alkohol og blev tidligere brugt som medicin, der skulle virke positivt på fordøjelsen. Becherovka kan drikkes rent eller som drink blandet med tonic.

BURCAK: Den gule, let grumsede drik er ung vin og fås både i en rød og en hvid variant. Vinen smager meget sødt og en smule gæret og minder mere om lemonade end vin. Burcak indeholder mellem 2 og 6 % alkohol – jo ældre vinen bliver, desto højere alkoholprocent. Ifølge nogle tjekkere er Burcak godt for huden. 

KOFOLA: Kofola er tjekkernes udgave af cola. Udseendet er det samme, men det er smagen langt fra. Kofola indeholder blandt andet sirup, æble, karamel, bær og urter og smager meget sødt.

LOKAL VIN: Tjekkerne er ikke kendte for deres vinproduktion, men i Mæhren laver man ganske smagfulde druer. Smag for eksempel hvidvinen Rulandské Bílé, der er fremstillet i lokalområdet. Den smager dejlig let og har en frugtig kraftfuld eftersmag.

Se også: Vandretur på ryggen af Tjekkiet