Torsdag er billigdag for on-line-booking af flybilletter

Priserne på flybilletter afhænger både af sæson, og af hvilken ugedag du køber, viser en prisundersøgelse, som Travellink har foretaget.

Book flybilletten en torsdag og spar penge - viser undersøgelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix/Iris

Lige nu er det billigt at rejse.
November er lavsæson i rejsessammenhæng, og priserne er i langt de fleste tilfælde sat ned på både charterrejser, flybilletter og hotelovernatninger.

Så er rejsebudgettet knapt, er det den grå efterårsmåned, og ofte også de første uger i julemåneden, man kan finde rigtig gode pristilbud.
Sådan er det hvert år.

Men ikke alene rejseperioden afgør rejsens pris. Når det gælder flybilletter, er  tidspunktet man bestiller billetten også afgørende for, hvad man kommer til at betale. Det viser en undersøgelse, som rejseportalen Travellink har gennemført.

Læs også: Sådan booker du de billigste flybilletter

På baggrund af de billetpriser, de danske kunder har opnået på nettet gennem tre år, har Travellink fundet ud af, at uanset om det er en billig rejseperiode, eller om det er højsæson, er bestillingstidspunktet - ugedagen - afgørende for prisen.

»Alle ved, at jo tidligere før afrejsen du køber, desto bedre priser. Men du skal også tænke på, hvilken ugedag du køber billetten,« siger Country Manager for Travellink Danmark, Torben Nygaard,  i en pressemeddelelse om undersøgelsen.

Mandag er den dag, hvor de fleste danskere køber deres flybilletter.

»Det tyder på, at weekenden bruges på at undersøge rejsemål, og mandag købes rejsen. Men man bør i stedet købe torsdag,« siger han.

Læs også: 1.600 kr. for at rette navn på flybillet

Undersøgelsen viser nemlig, at torsdag er billigdag, når man booker flybilletter, mens den dyreste dag er søndag. På en flybillet til New York kan spares helt op til 1.000 kr. på at vente fire dage med at booke billetten, og for flybilletter i Europa var der besparelse på på 450 kr. ved at købe billetten torsdag i stedet for søndag.

Drejer det sig om indenrigsbilletter, er købsmønstret tilsyneladende anderledes, for da er det lørdag, der er den billigste dag.

Undersøgelsen viser også, at i visse perioder sættes priserne for flybilletter ned. For langdistanceflyvninger er det i juli, hvor billetter til for eksempel  Thailand, Sydafrika og USA  typisk er 1.600 kr. billigere end i marts.

For indenrigsflyvninger er det i marts, der er udsalg. Her er en billet er godt 250 kr. billigere end i for eksempel september.

Læs også: Hvad gør man, når flyselskabet strejker