Topmodeller for topturisme

TV-succesen "America's Next Top Model" har været i New Zealand - det vil give flere turister, mener landets turistmyndigheder.

Foto: Youtube.com/gonewzealand.com
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Først kom topmodel Tyra Banks forbi med en flok velformede smukke model-spirer i den nyeste udgave af TV-succesen "America's Next Top Model".

Læs også: Welcome to Wellywood

Derefter kommer turisterne - håber de newzealandske turistmyndigheder.

I hvert fald er Tourism New Zealand klar med en storstilet pr-kampagne i kølvandet på det celebre besøg, som i øvrigt er sponsoreret af og første resultat af et marketingsamarbejde med det nationale flyselskab, Air New Zealand.

Målet er at øge antallet af amerikanske turiser fra 200.000 i år til 320.000 i 2014.

Og kan modellerne trække flere amerikanske turister til New Zealand, vil de sikkert også strømme til fra andre lande.
For serien, hvor den 14. omgang Top Model med New Zealand-besøget i øjeblikket er på skærmene i USA, vises verden over - også i Danmark.

En prægtig catwalk
Med invitationen: "Walk the most gorgeous catwalk on earth" har New Zealand åbnet en ny hjemmeside - www.gonewzealand.com - hvor Tyra Banks også optræder.

Hun fortæller bl.a., at hun har valgt New Zealand som location i serien, fordi unge amerikanere ser landet som "a fantasy world".

"Det er virkelig eksotisk for os," siger hun og beskriver den lokale mode og designerne som "popping", "edgy" og "forward".

Modelbesøget er en berigelse af kampagnen "100 pct. Pure New Zealand", mener Tourism New Zealands administrerende direktør, Kevin Bowler.

"Og samtidig kan vi vise amerikanerne, hvad de rent faktisk kan foretage sig, når de kommer til New Zealand," siger han.